Lækker smagfuld aspargessuppe med sprøde ostebrød

Oh la la. Sikke en lækker torsdagsoverraskelse! Menuen blev jo overdådig og lækker, selvom kokken var den en-armede! 🙂

En fantastisk lækker aspargessuppe lavet af slikasparges og legeret med flødeost, hertil knasende sprøde stop-madspilds-ostebrød med oregano. Hvad siger du så? 😉

Lækker smagfuld aspargessuppe med slikasparges og flødeost

Dagens menu er nem at lave og nem at købe ind til. Det er en superbillig middag. Jeg fik brugt resterne af søndagsbrødet og en osterest til lækre ostebrød.

Suppen blev lavet af slikasparges og alm. dåseasparges, bouilllonterninger og en halv flødeost. Jeg fandt et par glas slikasparges i køkkenskabet, som vi valgte at bruge til suppen. Det var da godt nok en fornem suppe vi fik lavet! Brug gerne de bedste asparges du kan finde til suppen 🙂

Suppen kan bruges som fin gæsteforret, som frokostservering eller som hovedret, serveret med lækkert brød til. F.eks. et ostebrød?2015-01-15 19.34.17

Her får du opskriften på:

Lækker smagfuld aspargessuppe med sprøde ostebrød:

Du skal bruge (4-6 pers.):

25 gram smør

6 spsk hvedemel

3 hønsebouillonterninger

2 glas slikasparges

1 dåse asparges

1½ liter kogende vand

½ bøtte flødeost, f.eks. pikant/grillet peberfrugt ell. lign.? Du kan “afrunde” suppen med et par dl. fløde i stedet, men flødeost med krydderi både afrunder og giver en særligt god smag.

Ostebrød:

Tynde skiver fuldkornsbrød, gerne tørt daggammelt brød

Ost i skiver

Tørret oregano

Sådan laver du lækker smagfuld aspargessuppe med sprøde ostebrød:

  • Afdryp aspargesene og gem vandet. Det er gulddråber for din suppe 🙂 Klip slikaspargesene i mindre stykker.
  • Svits smør. Tilsæt bouillonterningerne og hvedemelet.
  • Tilsæt aspargesvandet og bag suppen op. Rør godt.
  • Tilsæt det kogte vand og asparges.
  • Lad suppen simre 10-15 minutter.
  • Tilsæt flødeost.
  • Jævn suppen og smag den til med salt og peber.
  • Ostebrød: 
  • Skær brød, læg en skive ost på og drys med oregano. Grill brødene 5-8 minutter v. 175 grader varmluft.

Så er der serveret. En lækker lækker suppeservering og det lækreste suppe-ostebrød. En menu der kan laves for en tier pr. person, eller deromkring. Helt vildt billigt, for smagen var jo helt i top? Der er frokostbøtter til i morgen også- jamen hvor heldige kan vi lige være på en helt almindelig torsdag?

Lækker smagfuld aspargessuppe med slikasparges og flødeost

Suppe-grundopskriften kan bruges til alskens supper, vælg gerne din helt egen favorit; Champignonsuppe? Kartoffelsuppe? Løgsuppe? Har du en suppefavorit, så tip mig gerne om den. Suppesæsonen er over os – og suppe kan den en-armede godt lige overskue 🙂2015-01-15 19.34.17og hvordan går det så med den en-armede?

To skridt frem og et tilbage. Den sidste uge er det gået tordnende fremad, men de sidste to dage lidt tilbage igen. Smerter, stivhed, ømhed. Jeg prøver at passe mit arbejde på biblioteket og har ekspederet lånere de sidste par dage, dejligt men også hårdt  når jeg ikke kan bruge højre arm endnu. Jeg kan skrive på tastatur, som nu, hvis jeg sidder godt og støtter armen på bedst tænkelig vis.

Jeg er ved at være utålmodig (nej læs: det har jeg været LÆÆNGE!). Ved godt at jeg er urimeligt utålmodig. Der er gået 4 uger nu og lægerne fortæller 6-8 uger før jeg kan og må bruge armen normalt igen. Grrr  Tiden går SÅ langsomt. Hvornår kan og må jeg bage lækre kager igen?

Øv altså, kan jo ikke vente! Nå, men kan I høre lyden af alle mine overskuds-kilo der rasler af??? I skrivende stund kan jeg faktisk ikke engang nå slikskålen. Det er vist meget godt – og adfærdsregulerende 😉

Håber alt vel hos dig <3

 

Læg en kommentar