Lækkersulten? Havregrynscookies med guld-karamel-bar på ½ time.

For et stykke tid siden skrev jeg om nogle succes cookies med yankie-bar. Claus Meyers grovsmåkager peppet op med en yankiebar fra skuffen.

Øj hvor blev de gode de cookies!

DSC_1303

En succes må man godt gentage, det må man og man må gerne prøve med en Guld-bar-chokoladebar. Det bliver kagerne ikke ringere af, skulle jeg hilse og sige 🙂

DSC_1267

Det pudsige er, at selvom jeg brugte helt nøjagtigt samme opskrift, blev kagerne meget forskellige. Yankiebarkagerne blev store, flade og sprøde og guldkaramelkagerne blev højere og mere grove i det. Begge versioner smagte helt fortrinligt, selvom konsistensen var forskellig. Hvad der lige skete undervejs skal jeg ikke kunne sige, synes jeg målte meget nøjagtigt af hver gang?

Pyt, du skal ikke spekulere så meget over det, bare gå i gang, for kagerne smager fantastisk uanset hvordan de kommer til at se ud (ikke også Signe?) og de tager ingen tid at lave 😉

Opskriften finder du her. Jeg skriver og anfører tydeligt min kilde : Claus Meyer : Meyers kager. Fantastisk kage-bage-bog! Investér gerne i den. Jeg anbefaler den gerne til højre og venstre…
DSC_0942 Opskriften er rigtig nem. Nem som i VIRKELIGT nem. Der skal hverken piskes eller æltes, ja knap nok røres. Kagerne kan være klar på under ½ time. Faretruende når de er så lækre? Så kan man jo bage dem anytime, også selvom man er presset på tid?

I forhold til den originale opskrift har jeg tilsat en Guldbar-chokoladebar og ½ tsk. salt, fordi jeg ELSKER salt i småkager! Simpelthen. Salt og chokolade og smør. Namme-nam!

Og det er vigtigt at du bruger RIGTIGT smør. Smørret at helt afgørende for den gode smag. “Det er smør’et, der gør’et”DSC_1266

Sådan gør du:

Kagerne er så nemme! Du skal bruge en gryde, en skål og en grydeske. Du skal ikke piske, men blot være indstillet på at røre en lille smule.

Smørret smeltes, sammen med sukker, sirup, natron, vanille og salt.
DSC_1268 DSC_1269 Mel og havregryn blandes i en skål for sig. Smør/sirup-blandingen vendes rundt i havregrynene. Voila. Så har du din småkage-dej. Ja er det ikke bare verdens letteste småkageopskrift? Bemærk at der ikke er æg i dejen. Det gav mig anledning til at prøvesmage. Den smager helt fantastisk den dej! Tag gerne dine børn med i køkkenet og lad dem smage alt det de vil.

Den kvikke læser vil sige at det næsten er karamelingredienser der er brugt. Ja og det er det, dog minus fløden. Men karamelagtige i smagen er kagerne og det er det der gør dem så lækre tror jeg! Havregryn giver fibre og sprødhed og det tæller også godt 🙂 DSC_1270 Nu er turen kommet til din chokoladebar. Den kan jo altså udelades. Claus Meyer bruger den jo slet ikke. Chokoladebaren kan også ersattes af rosiner, tranebær eller tja, hvad kunne man ellers finde på? Tranebær-varianten må jeg prøve. Snart! …..NU! (nej skal VIRKELIGT styre mig. Det er temmeligt belastende at skrive opskrift-indlæg om småkager. Man får VILDT lyst til kage når man kigger på alle disse lokkebilleder! 🙂DSC_1272Du får lige et par close-up-fotos af den lækre chokoladebar. Jeg kunne slet ikke lade være. Ja det er da ikke fordi de gør sukkertrangen mindre de billeder hér… 😉
DSC_1275 DSC_1280Hak chokoladebarren i bittesmå stykker og tilsæt den din dej. Din dej skal være tæt på afkølet, ellers vil chokoladen smelte før du har nået at røre den rundt i hele dejen.
DSC_1284 Rør godt rundt. DSC_1286Små klumper dej sættes på en bageplade med to te-skeer. Husk god afstand. Ja jeg tør ikke sige hvor meget dine kager løber ud. Mine første kager løb ret meget ud, disse løb ikke særligt meget ud. Men god afstand, så har jeg ikke sagt for meget/for lidt.
DSC_1289 Uhm. En lækker karamelagtig chokoladehaps. DSC_1291 Der er ca. plads til en portion småkager pr. bageplade (ca. 30 stk)DSC_1292Klap kagerne lidt flade inden de skal i ovnen. Så hjælper du dem med at flyde ud 😉

Kagerne bages ca. 8-9-10 minutter ved 175 grader varmluft. Hold øje med kagerne efter 7 minutters bagetid. Måske din ovn varmer så kraftigt at dine kager skal ud lidt før? Kagerne skal være gyldne som vist her. De vil føles lidt bløde når de er varme, men bliver sprøde når de køler af. Tålmodighed er en dyd. De smager klart bedst sprøde, så du SKAL vente;-)DSC_1296 Uhm. en lækker cookie! Og sikke sunde vi er med alle disse fibre (hm,hm;-)DSC_1298 Close up. Man kan snildt spise 3 kager af gangen og alligevel er man nødt til at hente flere….:-) DSC_1302 Fristende kager i close-up. (ØJ hvor bliver jeg kagesulten nu!!)DSC_1303Efter bagning skal kagerne køle af på en bagerist. Så bliver de allerbedst. Her en hoben afkølede cookies, der nu er blevet sprøde. Billede taget før min familie gik ombord i dem. Så gik det ellers stærkt, skal jeg love for  🙂
DSC_1317

Et fad fyldt med knasende sprøde søde guldkaramel-cookies. Er du lækkersulten og har du ½  time i overskud?

God fornøjelse! Med eller uden chokolade-bar!:-)DSC_1312

Mere inspiration

7 Kommentarer

  1. Jenny 20. februar 2013 af 09:49- Svar

    ok, typisk kort kommentar går fint, lang kommentar forsvinder ud i intet.
    Jeg har prøvet dem, og de var en succes, selv om jeg kom lidt for meget salt i til kærestens smag.
    Nogle af mine blev tykke, andre flød mer ud. Jeg tror, der er en sammenhæng til, hvor hårdt jeg formede dejen. Jeg skulle nemlig lige prøve dem med brunet smør, så jeg smeltede ikke sukkeret sammen med smøret, og derfor havde jeg problemer med at få dejen til at hænge sammen, og måtte pøse mere sirup og smør i.
    jeg bagte de fleste uden fyld, men har dej i fryseren med rosiner og tranebær.

  2. Jenny 20. februar 2013 af 09:44- Svar

    Hej Gitte

    Jeg har problemer med at kommentere mere end en gang på dine indlæg, så dette er lige en test.

    • Gitte Hansen 20. februar 2013 af 13:03- Svar

      Har andre mon lignende problemer? Så hører jeg meget gerne om det 🙂
      Tak.
      Med venlig hilsen
      Gitte

  3. Jenny 20. februar 2013 af 09:28- Svar

    Så har jeg prøvet dem.
    For mig total succes, kærsten sagde lidt mindre salt i næste gang – jeg har det med at ville have mere SALT-karamel end de fleste andre 🙂
    Mysteriet med formen fortsætter dog, da nogle af mine flød mere ud end andre. Ingen af dem blev dog så jævne som Meyers. Jeg tror, noget af fasonnen hænger sammen med, hvor hårdt jeg trykkede kuglerne. Problemet var, at jeg ikke bare kunne følge opskriften, men ville forsøge med brunet smør, hvilket gjorde at jeg ikke ture smelte sukkeret med smøret, så jeg havde svært ved at få dejen til at hænge sammen, og måtte pøse ekstra sirup og smør i.
    Jeg bagt nogen uden fyld, og har dej i fryseren med tranebær og rosiner, det skulle have været tranebær og blåbær, men var udgået for blåbær.

    • Gitte Hansen 20. februar 2013 af 13:03- Svar

      Hej Jenny

      Sikke da noget at du skal bøvle med kommentarerne. Jeg har lagt en nyt kommentarfelt på, så man kan få advisering på mail når der er svar. Håber da at det fungerer som det skal. Jeg er glad for at du lige vil teste. Det du’r da ikke at længere kommentarer forsvinder?
      Dejligt du synes om kagerne og lidt pudsigt at du nævner det med saltet. Min mand synes også de var lidt for saltede. Jeg elsker dog saltsmagen, men måske man alligevel skulle nedjustere saltmængden lidt 😉
      Dejligt med din tilbagemelding Jenny 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  4. Jenny 12. februar 2013 af 20:00- Svar

    Hej Gitte

    Efter at have læst dit første indlæg er de kommet på min to-do liste. Jeg har selv Meyers bog, men ikke lagt specielt mærke til dem, før jeg læste din lovprisning.

    Mht. Til konsistensen, kan det skyldes at havregrynene har suget mere eller mindre af fugten. Lod du dejen stå længere anden gang, eller var smør/sirup varmere?

    • Gitte Hansen 12. februar 2013 af 20:54- Svar

      Hej Jenny

      Dejligt at høre fra dig Jenny 🙂

      Ja det er lidt et mysterium hvordan konsistensen er blevet forskellig hver gang. Siruppen har haft samme temperatur og ja måske lod jeg dejen suge lidt længere tid den ene gang.
      Kan ikke helt huske det. Er spændt på at høre om dit forsøg med kagerne. De næste jeg vil prøve at bage skal være med tranebær og hvid chokolade. Uhm. Men det harmonerer ikke så godt med at jeg prøver at tabe mig. Øv. Mit livs udfordring 🙂
      Tak for din hilsen Jenny jeg sætter pris på din feed-back. 🙂
      Med venlig hilsen
      Gitte

Læg en kommentar