Karrykål med kylling – om nem og lækker slankemad med hvidkål, karry, kokosmælk og æbler.
En lang travl dag og vi kom sent hjem, meget sultne alle mand.
Maden skulle være klar på ingen tid og ingen havde rigtigt energi til at lave mad. Alle var for trætte.
Nå men hvad kunne køleskabet så byde på? 3 runkne æbler, et hvidkålshoved. En pakket hakket kylling. What to do? Det blev karrykål igen.
Jeg fandt lidt energi og gik i køkkenet.
Karrykål er den nemmeste ret og det smager bare så godt. Fedtfattig er det også. Skulle jeg på en skrap slankekur engang, ville jeg nøjes med at spise karrykål fra morgen til aften. 🙂
Der er nærmest ingen kalorier i karrykål, men alligevel er den så smagfuld og lækker.
Jeg kan finde mange flere plus ord at sige om karrykål: Det er sundt, nærende, billigt og ekstremt hurtigt at lave. Prøv det. Versionen med æbler og kokosmælk er rigtig god.
Nederst i dette indlæg kan du få mere inspiration til flere opskrifter på karrykål. Det kan nemlig laves så mange lækre versioner. Med skinke, bacon, svinekød, pølser, oksekød….
I dag får du en god nem opskrift med hakket kylling, kokosmælk og æbler. Den er også god. 🙂
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Karrykål med kylling, kokosmælk & æbler – få en god nem opskrift her
Ingredienser
- 3 æbler gerne runkne
- 1 hvidkål kan erstattes med spidskål
- 4-500 gram hakket kyllingefars al slags hakket kød kan bruges. Kan også laves uden kød
- 2-3 spsk. smør eller olie smør smager bedst
- 2 hønsekøds-bouillonterninger
- 2 løg grofthakkede
- 1 lille dåse kokosmælk 165 gram. Kan udelades eller erstattes med vand, bouillon eller fløde
- 1-2 spsk. karry Gem lidt af karryen og smag evt. til, til sidst.
- Salt/peber
- 1 dl. kogende vand
- Tilsæt evt: gulerodstern rodfrugter eller hvad du nu ellers kan grave fri af dit køleskab?
Sådan gør du
- Svits karry og bouillonterninger i smørret.
- Hak løgene groft og svits dem med, til de er klare
- Tilsæt kyllingekødet og svits det, til det har skiftet farve. Tilsæt salt og peber
- De yderste blade fjernes fra hvidkålen. Snit kålen fint og tilsæt.
- Snit kålen fint og tilsæt.
- Vask og skræl æblerne. Lad skrællen blive på, hvis den er fin. Fjern kernehuset og riv æblerne i
- Tilsæt kokosmælk og kogende vand. Rør godt rundt.
- Lad karrykålen simre ca. 20 minutter under låg. Det er færdigt, når kålen er mør og væden er opsuget. Rør et par gange undervejs. Smag til evt. med salt/peber og lidt ekstra karry.
- Servér retten som den er, eller spis nybagt brød til
Noter
Hvidkål med karry, kyllingefars, kokosmælk og æbler – nem, sund og billig slankemad med kål
Riv bare æblerne med skræl, hvis den er fin, også selvom æblerne er lidt runkne. Stop æblespild – stop madspild jo 🙂
Hvis dit hvidkål ser lidt trist ud, så kassér bare de yderste blade. Indenunder fejler hvidkålet ikke det fjerneste.
Sådan et hvidkål kan holde sig længe. Stop spild af hvidkål. 🙂
Sådan laver du karrykål med kylling, kokosmælk og mælk – se billederne her:
Tilsæt gerne ris og lidt ekstra vand til retten, så mætter den lidt bedre. Du kan også servere lækkert brød til.
Skønt med nem hurtig aftensmad, på en travl hverdag. Vi fik næsten spist op.
Der er to frokostbøtter tilbage til i morgen. Skønt. Den frokost vil jeg glæde mig til. Karrykål smager nemlig godt både kold og varm.
Jeg har lavet andre opskrifter på karrykål, men dagens opskrift har en førerposition.
Næste gang putter jeg også æbler i igen, det gav nemlig en rigtig god smag. Prøv du også gerne det. Æble og karry passer så godt sammen.
Prøv også at bage karrykål i ovnen. det smager også super godt.
Spring du bare på en portion karrykål. Det vil du helt sikkert ikke fortryde. Få inspiration til flere lækre karrykål varianter hér:
Få flere gode opskrifter på karrykål her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Jeg har rigtig ofte glæde af dine opskrifter 😋 Også dagens karrykål – mums. Skriver sjældent noget på disse sider, men har lyst til at sige:
T A K for dig og dine fine opskrifter fyldt med råd og gode tips.
Lone
For sa… det blev stærkt, vores karry har bestemt ikke samme styrke. Så man skal lige tage højde for hvilken styrke karry man har. Er det en mild karry du bruger ?
Jeg har lige lavet retten med kyllngestrimler istedet for fars….da det var det,jeg havde…og HOLD NU HEL OP, det erLÆKKERT med kokosmælk i…Tak for endnu en skøn opskrift i din blog.
Mh Dorte,Vejle
Endnu en fantastisk ret fra dig, Gitte. Jeg er ikke den store kok, men føler mig helt stolt over at kunne lave noget så godt ? men det kommer selvfølgelig af en god opskrift – så tak igen.
Fedt tip!!
jeg er jo stadig græsenke og skal spise alene, så det er dejligt med en opskrift som er let at gå til.
Tak og god weekend:-)