Lækre cookies med nougat og marcipan – af julens konfektrester

  • Lækre cookies med marcipan - af konfektrester

Vi er i fuld gang med et nyt år – prøver at vænne os til at stå tidligt op, gå tidligt i seng, tænke og tænke hurtigt, løbe og løbe stærkt i hamsterhjulet.  Lækre cookies med marcipan - af konfektresterIndimellem et lille suk med minder tilbage til en ferie med god tid, stearinlys, juletræ og læsestol med tæppe og te. Et liv med julegodter og fyldte småkagedåser.

Som Pippi siger – “jeg er nødt til at begynde i skolen, for så kan jeg få sommerferie”. Jep – hvis ferien var indstillet på uendeligt, så ville ferie jo ikke være så rart i længden.

Jeg er rigtig glad for at være på arbejde igen – og – mellem os sagt – så er konfekten herhjemme heller ikke så sjov længere.Lækre cookies med marcipan - af konfektresterSmuk kan den stadigvæk godt være. Her ser du en marcipan-roulade min søn lavede – sikke stolt han var og hvor er den fin, men desværre fik vi den ikke spist op.

Går du ind for stop madspild, så har jeg et tip til dig. Du kan bage nye og lækre cookies, af dine konfektrester. Virkelig lækre cookies – hvor du kan give din konfekt et nyt liv. Træk julens sødme ind i det nye år og jep – det var sønnikes marcipanroulade jeg ofrede 🙂

Har du ingen konfektrester, så brug gerne almindeligt marcipan og nougat. Mængden kommer sig ikke så nøje. Marcipan kan også helt udelades.

Her kommer opskriften – den er nem.

Lækre cookies med marcipan - af julens konfektrester
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Lækre cookies med marcipan og nougat af julens konfektrester.
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Stop madspild
Portioner: 50 stk
Det skal du bruge:
  • 50 gram smeltet smør
  • 2 dl flormelis
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1½ dl hvedemel
  • 1 dl havregryn
  • ½ tsk natron
  • 2 æggeblommer
  • 1-200 gram grofthakkede konfektrester (eller blandet marcipan og nougat - kan også helt udelades eller erstattes af nødder/chokolade/tranebær eller andet)
Sådan gør du:
  1. Smelt smørret (gøres nemmest i mikrobølgeovnen)
  2. Bland med flormelis og vaniljesukker
  3. Tilsæt ægget
  4. Bland natron med hvedemel og rør det i
  5. Bland havregryn i.
  6. Hak konfektresterne groft og rør dem i.
  7. Beklæd en bageplade med bagepapir og form cookies med 2 teskeer
  8. Kagerne flyder ud under bagningen, så lav god afstand.
  9. Der kan være ca. 25 cookies pr. plade og jeg fik to bageplader af denne portion
  10. Bag cookiesene ca. 7-8 minutter v 175 grader varmluft
  11. Cookies'ene er færdige, når er er gyldne og sprøde.
  12. Kagerne bliver sprøde, når de er helt afkølede.
  13. Opbevares i en tætsluttende kagedåse.
  14. Synes du dine cookies er for bløde efter afkøling, kan du sagtens bage dem 3-5 minutter igen

Lækre cookies med marcipan - af konfektrester

Kagerne er klar på ingen tid og du får klart bedre samvittighed ved at give marcipanen nyt liv, fremfor at smide den ud. Sprøde og superlækre cookies og du kan slet ikke smage, at det er “Stop madspilds-kager”.  Servér du dem roligt for gæster, som var det helt nye kager. Ja faktisk kan du jo hermed byde på julegodterne igen 🙂

Har du ingen konfektrester, så kan du peppe kagerne op med tranebær, chokolade, en yankiebar, lakridsstykker eller andet – kun fantasien sætter grænser. Denne cookie-opskrift er en rigtig fin cookie-grundopskrift.
Lækre cookies med marcipan - af konfektresterRigtig god fornøjelse med dine konfekt-cookies – hvis du da ikke finder noget andet at trylle med 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar