Kokosmakroner med rabarber. I dag får du opskriften på nogle lækre kokostoppe med rabarber.Kokosmakroner med rabarber - nem opskriftAltså på Facebook havde jeg her til morgen proklameret at jeg ville bage denne lækre marengs- marcipantærte bare med rabarber i stedet for abrikos.Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift

Nå men da jeg skulle røve mit rabarberbed, viste der sig desværre kun at være ganske få og små rabarberstængler. Slet ikke nok. Der måtte tænkes i rabarberkage plan B. Bage det ville jeg nemlig bare.Kokosmakroner med rabarber - nem opskriftOg sikke da et godt påhit jeg fik. Jeg tænkte at det var alt for længe siden vi havde spist kokosmakroner? Ånden kom pludselig over mig.

Hvad med at bruge de små stykker rabarber i kokosmakronerne?Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift

Jaaa! Sikke da en god ide – er du  vimmer hvor blev det nogle lækre kokosmakroner!

Meget lækrere end almindelige kokosmakroner. Syrligheden fra rabarberne gav et fantastisk godt modspil til det søde.Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift

Tror jeg skynder mig at tage patent på disse vinderkager. Fremover vil jeg helt sikkert eksperimentere mere med at tilsætte frugt eller bær til kokosmakroner.

Hindbær ville f.eks. smage lækkert tror jeg, og jordbær?

Uhm – og tænk hvis man gad dyppe bunden i chokolade også? Sikke en endnu større vinderfavorit. Det må vi gøre næste gang.Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift

Har du en masse rabarber i haven, så prøv endelig at gøre mig kunsten efter med disse lækre kokosmakroner med rabarber.

Hvis du ikke har rabarber i haven, så prøv måske med æbletern, blåbær, ferskenstykker?

Har du ikke marcipan, så kan det fint udelades, men marcipan i kokostoppe er nu altså et hit.

Oh la la, der venter dig en positiv smagsoverraskelse… 🙂

Kokosmakroner med rabarber – nem opskrift

Nemme lækre kokosmakroner med marcipan og rabarberstykker.
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 9 minutter
Samlet tid: 24 minutter
Ret: Biscotti, kanelsnegle og cookies, muffins
Kategori: Brød og kager
Portioner: 50 stk.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 3 æg
  • 250 gram sukker
  • 3-4 stilke rabarber skåret i små stykker + 2 spsk sukker + 2 tsk vanilje kan udelades eller erstattes med anden frugt/andre bær
  • 300 gram kokosmel
  • 150 gram revet marcipan kan udelades

Sådan gør du

  • Vask rabarberne og skær dem i små stykker
    Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift
  • Vend rabarberne med 2 spsk sukker og vaniljesukker og lad dem trække nogle minutter, eller til sukkeret er opløst
    Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift
  • Pisk æg og sukker til en tyk æggesnaps - brug elpisker
    Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift
  • Tilsæt kokosmel og revet marcipan
    Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift
  • Vend dejen rundt med ske og tilsæt til sidst rabarberstykkerne
    Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift
  • Tænd ovnen på 150 grader varmluft
    Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift
  • Sæt dej på en bageplade med to teskeer (der kan være ca. 25 stk. pr. plade)
    Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift
  • Dyp fingrene i vand og form kagerne til små toppe
    Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift
  • Bag kokosmakronerne 9-10 minutter v. 150 grader varmluft
  • Kokosmakronerne er færdige når de er sprøde og gyldne
    Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift
  • Lad kagerne køle på bagepladen. Først når kagerne er helt kolde kan de flyttes fra bagepladen uden at gå fra hinanden.
    Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift

Noter

Opbevar kagerne i kagedåse. De kan holde sig lige indtil kagerne er spist (der går ikke mange dage).
Har du ikke marcipan på lager, kan det fint udelades. 
Rabarber kan ersattes af anden frugt/ blåbær/brombær/hindbær?
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Kokostoppe med rabarber og marcipan – nemme og lækre.Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift

Totalt lækker kombination af rabarber, vanilje, marcipan og kokosmel. Uhm!

Kokosmakroner med rabarber - nem opskriftKagerne kan laves på næsten ingen tid og de kan fint laves en dag du får gæster eller inviterer til fødselsdagsbord.

Jeg har fyldt kagedåsen til mine kolleger. Herligt. Vi skal da spise kage på kagekontoret på mandag. Det vækker altid jubel.

Her ser du rabarberkage-projektet fra start til slut.

Sådan laver du kokosmakroner med rabarber og marcipan – se billederne her:

Er du frisk på at prøve en ny kokosmakron-variant? Du vil ikke fortryde det. Rabarbernes syrlighed og sødme fra marcipan går så fint i spænd.

Kokosmakroner er meget nemme kager at kage. Der er intet fedtstof i dejen, men temmeligt meget sukker jo, så helt fedt- og kaloriefattige er de vist ikke.Kokosmakroner med rabarber - nem opskriftLækre småkager.De smager som en million og du vil score nemme points hos dine gæster.

Når man bager kokoksmakroner får man mange rosende ord med på vejen, som var man en superbager!

Du behøver jo ikke at fortælle at det er virkeligt nemme kager at bage, vel? 😉Kokosmakroner med rabarber - nem opskriftEt kagefad blev fyldt og et kagefad blev tømt – hvad skete der lige der? Det var IKKE mig!!! 😉

Rabarber-kokosmakronerne er måske dit søndagskage-projekt?

Hvis du har rabarber i haven er det jo næsten lige til. Det er en meget kort ingrediensliste. Har du kokosmel på lager, ja så laver kagerne jo næsten helt sig selv.

Rigtig god fornøjelse med dine rabarber-kokosmakroner 🙂Kokosmakroner med rabarber - nem opskriftSkønt med en søndag forude. Jeg har arbejdet alt for meget i alt for mange dage nu, så skønt med en fridag i udsigt.

En lille positiv krølle fra dagen:

På min lørdagsvagt fik jeg lejlighed til at hilse på en bloglæser, som trofast læser min blog. Hun besøgte mit bibliotek og vidste at madbloggeren fra Noget i ovnen arbejdede dér. Det var sjovt at mødes i det virkelige liv!

“Hvem sidder der bag skærmen??”….Vi er jo helt almindelige mennesker alle i bund og grund. Det var dejligt at få menneskeliggjort både bloggere og bloglæsere  og sikke vi kunne få udvekslet opskrifter! 🙂

Håber du har haft den skønneste lørdag 🙂
Kokosmakroner med rabarber - nem opskrift