Lækre sandwich af koldthævede foccaciaboller

2015-07-24 13.31.04

I dag tog vi sydpå. Til sydfyn og sikke da en god idé! Solen skinnede jo! Forstår pludselig godt alle jer der tager sydpå – hvis det betyder at det er der man skal finde sommeren? Prøv lige og se hvor skønt et sted vi fandt 🙂

Vi skulle besøge familie og havde sat hinanden stævne på Fåborg Havn. Madkurven var fyldt med lækre foccacia og skøn chokoladekage. Den lækre chokoladekage kommer du til at høre mere til, i dag står foccaciabollerne for tur. 2015-07-24 14.49.52

Vi skulle tidligt op og foccacia-boller er jo bedst hvis de tilberedes på dagen. Jeg plejer at bruge denne opskrift men for at vi kunne nå dagens program var jeg nødt til at bruge en koldthævet dej, og ved du hvad? Det gik rigtigt fint! Over al forventning. Det blev drønlækre brød!

DSC_6700

Dejen blev lavet i går aftes og hævede i køleskab natten over. Her til morgen blev der lavet sandwichboller som blev bagt 20 minutter. Nemt og sikke lækre sprøde boller vi kunne nyde i Fåborg i dag! Geniale brød med koldthævet dej!

Jeg brugte det gode Tipo 00 mel, som har en særligt god bageevne. Du kan købe den gode mel i langt de fleste butikker. Kig ved specialmelet, der gemmer de gode melposer sig 😉

2015-07-23 12.34.59

Jeg iler med at bringe dig opskriften på foccaciabollerne. De er geniale som turboller, madpakkebrød, lækre frokostbrød, buffetbrød?
2015-07-24 09.33.04

Lækre sandwich med koldthævede foccaciaboller
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Lækre foccaciabrød lavet af koldthævet dej
Forfatter:
: Brød, madbrød og tærter
: Brød og kager
Portioner: 14 stk
Det skal du bruge:
  • 14 dl koldt vand
  • 5 gram gær
  • 7 dl havregryn
  • 1,5 kilo tipo 00 mel ( alm. hvedemel kan også bruges)
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk honning
  • God olivenolie, oregano, groftsalt
Sådan gør du:
  1. Rør gæren ud i vandet
  2. Tilsæt salt og honning
  3. Tilsæt havregryn og mel
  4. Dejen bliver som tyk havregrød
  5. Dæk dejfadet til og stil dejen til hævning i køleskab i minimum 10 timer
  6. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  7. Læg dejklatter på en bageplade med en ske og dryp med olivenolie
  8. Stik fingre godt ned i bolledejen, så der formes små fordybninger. Efterfyldt med lidt mere olie
  9. Drys med oregano og groft salt
  10. Bag bollerne 15-18 minutter v. 200 grader varmluft.
  11. Kig til bollerne et par gange. De er færdige når de er gyldne og sprøde og lyder hule når du banker dem under bunden. Pas på foccaciabollerne ikke bliver for hårdt bagte.
  12. Lad bollerne afkøle.
  13. Forslag til fyld: salat, hønsesalat, rødløg / ost+peberfrugt

DSC_6684

Hvor er det nemt! På dagen hvor der skal laves sandwich skal dejen bare i ovnen og bollerne serveres eller smøres til tursandwich.

Her ser du den nemme tilberedningsproces fra start til slut:

Lækre sprøde foccacciaboller, der får en lækker smag af god olivenolie, salt og oregano.
DSC_6690

Koldthævede boller får den lækreste krumme som du kan se her. Store hævehuller. En sej krumme og en sprød skorpe. Der er rimeligt meget havregryn i bollerne, så de er faktisk også fyldt med fibre, selvom man næsten ikke opdager det i de “hvide” brød. Fantastiske brød disse koldthævede foccaciaboller!
DSC_6695Vores sandwich-bollefavorit er ubetinget versionen med hønsesalat med rødløg og et saltdrys. Uhm! Bollerne forsvandt som dug for solen.
DSC_6699Vi smurte også nogle med ost og peberfrugt. Dem er der også altid godt salg i. Du kunne også lave sandwich med chorizo, med rullepølse, med paté og peberfrugt? Er der børn med på tur fungerer en bolle med leverpostej og rødbede RIGTIGT godt – så godt, at voksne sagtens kan finde på at snuppe én. 🙂
DSC_6705Dagens skønne sandwichbrød på den nemme koldthævede måde. Klart mere realistiske sandwichbrød, som jeg vil lave næste gang familien skal have brød med på tur.

Se om du ikke kan opdrive noget tipo 00 mel, der altså booster brød på en rigtig god måde. Vildt at brødet her hæver så flot op, med kun 5 gram gær?DSC_6702Skøn dag i det fri. Klart mere sommerferieagtigt, når solen skinner. Man bliver glad. Lalleglad. Let og lys i sindet. Man kunne næsten komme til at glemme at arbejdet kalder i næste uge? NÅ men hamsterhjulet skal jo holdes snurrende og august kan stadigvæk godt blive rigtig fin? Sommeren slutter jo ikke, bare fordi arbejdslivet kalder?

Samværet med familien kommer jeg dog til at savne. Nu skal vi til at dele hinanden med arbejdsliv og skole – kæmpe om nærvær og opmærksomhed. Vi må prøve ihærdigt og øve os I at holde fokus på det primære i livet og for de voksne – i at gå hjem fra arbejdet til tiden. Jeg benytter altid sommerferien til at efterrationalisere og dette er – altid – min eftersommerferie-ambition. Sådan lyder den efter hver sommerferie. Denne gang vil jeg efterleve det 🙂

Det har været en skøn sommerferie <3

2015-07-24 13.31.04

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. Elsebeth 4. august 2015 af 01:05- Svar

    Her er hvad jeg har gjort i over 40 år: I stedet for brød har jeg bagt boller, som er letbagte, ca. 10 min. I fryseren med dem. Hver dag siden har vi fået nybagte boller hver dag. I min kombiovn får de mikro, til de er tøet op; derefter bages de ca. seks min. ved 225° varmluft. På den måde er jeg altid leveringsdygtig af sprøde, friskbagte boller af forskellig slags. Man kan også tage dem op aftenen før og putte dem i en frysepose. For tiden har jeg altid noget hvid hvede og meget grove havregryn malet til mel i mine boller; vi spiser kun brød af ren hvedemel i verdens bedste ‘kageboller med tranebær’.

    • Gitte Hansen 4. august 2015 af 21:01- Svar

      Hej Elsebeth
      Flot at du har bagt jeres eget brød i 40 år – wow det er da flot.

      Jeg har også altid hjemmelavede boller i fryseren og tøer dem altid op i mikrobølgeovnen og rister i ovnen påny. Igen bruger vi helt de samme fiduser. Tak for dine tips – som jo kan komme alle der læser med her til gavn.
      Dejligt du tog dig tid til at skrive
      God fornøjelse i dit køkken fortsat
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Christina 25. juli 2015 af 14:29- Svar

    Mums hvor ser de altså bare gode ud, hvor længe tror du sådan ca. dejen kan stå i køkeskabet, tænker det kunne være skønt med friskbagt madpakkebrød, hver dag

    • Gitte Hansen 25. juli 2015 af 20:46- Svar

      Hej Christina
      Ja det ville da være så lækkert! Tror sagtens dejen vil kunne holde sig 3-4 dage. Når dejen begynder at blive tynd i det kan du bare røre mere mel i.
      Lækre madpakker du vil kunne servere!
      Du gav mig lige en god ide der. Gud ved om jeg kunne toppe nogle af vores almindelige koldthævede boller med oregano og salt i stedet for græskarkerner? Det var forsøget værd! Godt fif til frokostbrødet! 🙂
      God fornøjelse med bageriet
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Sol-britt 25. juli 2015 af 10:23- Svar

    Mums de skal prøves til lørdagens udflugt, men lige et spørgsmål. Tipo 00 er super godt men på billedet ser det ud som om der står durum mel og det er vel ikke det samme eller tager jeg fejl?

    • Gitte Hansen 25. juli 2015 af 11:21- Svar

      Nej du har ret. Købte også durummel ved samme lejlighed, men det er tipo 00 du skal bruge. Durummel hæver ikke på samme måde, du har helt ret 🙂
      God fornøjelse med bageriet 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar