Lækre sprøde cookies med peanutbutter Oreos

  • Lækre sprøde cookies med peanutbutter Oreos

Peanutbutter OreosHvad siger man når Oreo skriver til én og spørger om man har lyst til at testsmage de nye Oreos? Man siger da ja tak, men skynder sig så også samtidigt at sige til læseren at det indlæg der skrives er et sponsoreret indlæg og at der bliver betalt skat af beløbet. 

Modtager jeg gaver på bloggen, skal du ikke være  i tvivl om, at jeg alligevel siger min ærlige og oprigtige mening. Altså sådan er dealen, jeg har ikke lyst til at være i lommen på nogen.

Selvfølgelig prøvesmagte jeg de nye Oreos men fra starten havde jeg skumle planer med dem. De skulle da konverteres til lækre Oreo cookies skulle de. Lækre sprøde cookies med peanutbutter OreosHvordan smager kagerne så?

Altså jeg kunne bedst lide cremen! Har nok aldrig helt set det samme lys i Oreos som andre har, synes ikke selve kiksene smager af noget særligt faktisk?

Jeg kunne dog hurtigt konstatere, at jeg var mere vild med Oreos’ene når de blev hakket og stoppet i en cookie.  Det synes både jeg og resten af familien. Håber ikke Oreo-familien bliver alt for betuttede nu? Tror bare vi er mere til hjemmebag her hos os, sådan er det vist bare?

Men altid spændende når der bliver udviklet nyt – jeg ønsker Oreos peanutbuttercookies god vind på rejsen 🙂
Peanutbutter OreosHer kommer opskriften på dagens lækre sprøde cookies med peanutbutter Oreos:

Lækre sprøde cookies med peanutbutter Oreos
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Lækre sprøde cookies med peanutbutter Oreos
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Brød og kager
Portioner: 40 stk.
Det skal du bruge:
  • 125 gram smør
  • 1 æg
  • 200 gram farin
  • 1 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk salt
  • 200 gram hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 1 pk. Oreos med peanutbutter (alm. kan også bruges).
Sådan gør du:
  1. Pisk smør, farin og vanilje, brug gerne elmikser eller køkkenmaskine
  2. Tilsæt æg
  3. Bland mel, salt og natron og rør det i.
  4. Hak Oreos'ene groft og vend dem i. Dejen bliver hård og fast.
  5. Sæt kagerne på en bageplade med to teskeer. Jeg fik ca. 40 stk. af denne portion. Lav god afstand imellem kagerne.
  6. Bag kagerne i 6-7 minutter v. 175 grader varmluft. Kagerne skal være sprøde og gyldne i kanten.
  7. Lad kagerne afkøle på en bagerist, men du må godt prøvesmage imens de er lune. Kagerne skal være helt kolde, før du putter dem i kagedåse (måske de er spist inden?) 🙂

Lækre sprøde cookies med peanutbutter Oreos

En – to – vupti – er der et fad lækre cookies klar. Jeg tænker at man sagtens vil kunne stoppe alle mulige andre slags kiks/småkager i denne grunddej?

Smagte cookiesene så bedre med Oreos end de ville have gjort uden? Ja det tror jeg faktisk. De fik en fin smag af peanutbutter, uden smagen var overdøvende.

Den mørke kiksebund, synes jeg ikke der var så meget smag i, så den skuffede lidt, eller også var mine forventninger bare for skyhøje? Kagerne er jo ret mediehypede – prøver at forstå hvorfor. De grofthakkede Oreos gjorde dog dagens cookies mere sprøde – så du kan fint afprøve eksperimentet, især hvis du er Oreos fan 🙂

DSC_7508

Prøv endelig peanutvarianten – hvis du er fan af Oreos. Nu kan jeg sige, at jeg er hoppet med på Oreo bølgen – for en kort bemærkning. Fine kager at putte i cookies. Det giver lige en ekstra prik over i’et.

Kagerne tager nærmest ingen tid at lave og det er nogle nemme ingredienser. Dog tror jeg ikke du kan købe peanutbutter Oreos i butikkerne endnu, måske du skal prøve med en anden småkagevariant til en begyndelse? Hvornår kagerne kommer i handlen ved jeg ikke.

Kan du slet ikke vente, tænker jeg at et par spsk. peanutbutter ville kunne give samme smag måske?

Her kan du se hvordan man laver de nemme cookies – fra start til slut

Skønne kager! 

Desværre er mine blevet bløde, efter et natligt ophold i kagedåsen, men fortvivl ej, hvis dette skulle ske. Bag dem 3-4 minutter igen og de bliver sprøde igen. De skal så bare afkøles påny (eller spises i stedet for).

Denne opskrift kan fint bruges som en cookie-grundopskrift som kan varieres i det uendelige: tilsæt grofthakkede mandler/nødder, tranebær, hvid/mørk chokolade, lakridspulver, grofthakkede peanuts. Fortsæt selv listen efter smag og behag. 🙂Lækre sprøde cookies med peanutbutter OreosRigtig god fornøjelse med dagens vupti-kager fra Bagenørden

Jeg vil ile tidligt i seng og pleje en smertende hals. JEG MÅ IKKE BLIVE SYG I DENNE UGE. JEG MÅ IKKE BLIVE SYG I DENNE UGE.

Skal jo nå 1000 ting, ja hvornår kommer sygdom mon belejligt? Aldrig!

Kryds fingre for at jeg er fit for fight i morgen, det gør jeg. Håber du slipper for sensommersnuen? Mange kolleger og medkursister har været ramt. Har vist fanget en bacille. Øv. En stor kop godnat-te og tidligt i dynerne plejer at være en god kur.

Vi ses på den anden side og god fornøjelse med kagerne 🙂

Note: Dagens indlæg er et delvist sponsoreret indlæg og selvfølgelig bliver der betalt skat af Oreopakkens pris. 

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Jenny 15. september 2015 af 20:13- Svar

    Hej Gitte

    Jeg synes lige som dig, at kiksene i oreos er overvurderet, men da jeg elsker peanut butter, vil jeg kikke efter dem, og så ellers bruge din opskrift her 🙂

    Jenny

    • Gitte Hansen 15. september 2015 af 21:19- Svar

      Hej Jenny
      Ja prøv du dem Jenny og konverter dem gerne til cookies. Igen er vi helt på linje med hinanden – det er vi tit, især når det kommer til lækkerier, så vidt jeg husker.
      Tak for din hilsen – altid dejligt med en hilsen fra dig 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar