Lækre svampede chokolademuffins med nektariner og chokolade

DSC_6677Uhm sikke lækre chokolademuffins med nektariner og chokolade-marsbar du skal høre om i dag. Marsbar og nektariner? Er hun helt frisk, hende bagenørden?

Ja da, lynende frisk og jeg har nydt den skønneste Grundlovsfridag. Selvfølgelig skal der da kage til, på sådan en fridag, der dumper ned fra oven? Hvorfor jeg fandt på at bruge mars-bar kan du læse mere om nedenfor. 🙂

Der er kun plusord at sige om de lækre chokolademuffins med nektariner og chokolade-marsbar: De er smukke, de er fedtfattige, de smager så LÆKKERT, de er ekstremt hurtige at lave, og du kan lave dem, også selvom du har glemt at købe æg. 😉

Jeg iler med opskriften her, og den er nem. Jeg har brugt opskriften på disse chokolademuffins  som grundopskrift og peppet dem op med en marsbar og nektariner.

DSC_6699

Opskrift på chokolademuffins med nektariner og chokolade-marsbar:

Du skal bruge (til 16 store muffins):

250 gram mel

50 gram kakao

1 tsk natron

1 tsk vanillepulver

200 gram sukker

3,5 dl. yoghurt/tykmælk/A38/ylette (jeg brugte A38, fordi det var på lager)

50 gram smeltet smør

Evt.: 1 marsbar, 4 nektariner, 1 spsk. flormelis til drys.

DSC_6679

Sådan gør du:

  • Rør sukker og vaniljesukker i surmælksproduktet.
  • Tilsæt smeltet smør.
  • Bland natron, mel og kakao og rør det i dejen.
  • Verdens nemmeste chokolademuffins!
  • Hak marsbaren groft og 2 af nektarinerne (gem 2 til pynt)..
  • Bland chokolade og nektariner i dejen.
  • Fyld dejen i smurte muffinsforme, gerne af silicone..
  • Chokolademuffinsene bages v. 175 grader i ca 15-20 min.

 

DSC_6618 DSC_6619

Hvorfor lige Mars-bar?

Min datter er vildt cool. På mange måder. Hun er f.eks. stoppet med at spise sukker, fra den ene dag til den anden, og har helt fravænnet sig sin sukkertrang. Hun har derfor doneret sin 10 stks marsbarpakke til Bagenørden, én pakke hun endda fik i fødselsdagsgave.!

Derfor vil der nu fremover komme marsbar i kager, jeg vil  nemlig ikke spise dem naturel. Hun er sej min datter, tænk hun kan også sige nej til Bagenørdens kager?? Jeg øver mig i at sige nej tak, bare engang imellem… 😉DSC_6623 DSC_6628 DSC_6631 DSC_6640

Når nu datteren ikke  længere spiser chokolade, sødt og kager, køber jeg selvfølgelig rigtigt meget forskelligt frugt til hende. Jeg har købt 2 bakker nektariner f.eks. og det er mere end hun kan spise. Jeg stoppede nogle stykker i dagens kage, som et eksperiment. Det lykkedes og det gik endda rigtigt godt!

Grofthak 1 – gerne 2 nektariner og bland i dejen. Nektariner er den smukkeste lækreste frugt, der giver smag, saftighed til kager og som samtidigt også pynter så fint.

DSC_6642 DSC_6647 DSC_6649 DSC_6650

Skær de sidste 2 nektariner i fine skiver og dekorér muffinsene med et par skiver på hver. DSC_6652 DSC_6654 DSC_6656 Bag dine muffins i ca. 15-20 minutter ved 175 grader varmluft. Stik forsigtigt en gaffel i en af kagerne, og se om der hænger dej ved. Giv dem evt. nogle minutter ekstra.DSC_6665 Lad kagerne køle lidt af i formene inden du forsigtigt løfter dem over på et kagefad.

Voila!

På næsten ingen tid har du nu et fad lækre svampede chokolademuffins.

Jeg tænker, at du sagtens kan udskifte nektarinerne med anden type frugt?

DSC_6673 Jeg begyndte på kagerne da tordenskyer trak ind over os, og inden regnen begyndte at tromme, var kagerne klar. Hurtige nemme kager, så lav dem gerne hvis du pludselig får uventet besøg. Lok gerne dine børn med i køkkenet, disse muffins er oplagte “begynderkager”. Hjælp gerne ungerne lidt med nektarinerne og prøv at forhindre, at Marsbar’en bliver spist inden den kommer i dejen 😉

Da kagerne var i ovnen, bredte der sig lækre dufte i hele huset. Selv min mand, der ikke er vild med kage, var forventningsfuld. Min stakkels datter led en slem pine i den lækre duft. Strengt af moren at bage lækre kager, når hun har idømt sig selv sukkerafholdenhed!?

DSC_6690Der blev dækket kaffebord og fadet blev fyldt med kager. Jeg brugte det hurtige “flormelis-trick” – en spsk. drysses over kagerne med en lille si. Pludselig kan mørke kager, der ser lidt triste ud, få et nyt og lysere liv. Det trick kan du bruge til næsten alle kager, og det giver en god effekt og en sød pudret smag også 😉DSC_6671
DSC_6708

En dejlig anderledes torsdag blev det. Lidt weekend-agtig og så alligevel ikke. Jeg skal på arbejde i morgen, imens familien holder fri. Det er ok. Jeg har indstillet mig på det og så glæder jeg mig over en lang weekend – igen.

Jeg er rigtig glad for mit arbejde, men hvor er det da skønt med alle disse lange friweekender her om foråret, hvor man nyder lyset og udendørslivet allermest.

God pinse til dig -håber du nyder livet og får lækkert mad, kager og kærlighed i rigelige mængder <3

Mere inspiration

Læg en kommentar