Lakridscookies med farin, mandler og chokolade fra Konnerup

DSC_8137

Kan hun da snart blive ved med at finde på flere afskygninger af de lækre cookies med lakrids?

Ja det kan hun da tydeligvis så. Hvad med en variant med farin? Ja og så de sidste chokoladeknapper fra Konnerup og Co og et par håndfulde hasselnødder?

Det blev nogle lækre lækre cookies. De minder jo ganske meget om disse lakridscookies, men alligevel giver farinen et ekstra twist af en sød krydret smag, som er god sammen med lakrids.

Disse cookies kan jeg anbefale og de er så lette at lave, at du snildt kan sætte ungerne igang imens du smækker stængerne og læser i den gode bog i stuen. Måske en efterårsferieplan for dagen i morgen? 🙂

DSC_8092

Her kommer opskriften på lækre sprøde lakridscookies med farin, chokolade og hasselnødder:

100 gram sukker

50 gram farin

75 gram smeltet smør

1 æg

200 gram mel

½ tsk. bagepulver

5 tsk lakrids

Et par håndfulde grofthakkede mandler

50-100 gram chokolade af god kvalitet, f.eks. chokolade fra Konnerup og Co?

DSC_8142

Sådan gør du:

Rør sukker og farin med smeltet smør.

DSC_8060 Tilsæt æg og rør godt. Jeg gad ikke bruge min køkkenmaskine for den lille portion, jeg brugte bare mit piskeris og det gik ganske glimrende. DSC_8061

 Jeg var så heldig for nogle uger siden at få en lækker pakke med lækkerier fra det lækre chokoladegourmet-sted Konnerup og Co. De laver den lækreste chokolade, skulle jeg hilse og sige. Her er deres chokoladeknapper i lys variant brugt, men deres helt mørke chokolade og de hvide chokoladeknapper kan også sagtens bruges. Uhm! Knapperne smager så godt, at det er svært at lade være med at smage en, og en til, og en til, og en til….Jeg måtte gemme dem bagerst i skabet for min altid chokoladesultne familie;-)DSC_8083

Tilsæt grofthakkede mandler og chokolade til æggeblandingen. DSC_8084 Bland de tørre ingredienser og tilsæt.
DSC_8087 Rør godt. Nu røres der med ske, kan du se 🙂DSC_8088Sæt kagerne på en bageplade med to teskeer og tryk dem lidt flade. DSC_8093Bag kagerne 8 minutter ved 175 grader varmluft. Sæt straks kagerne på en bagerist til afkøling, ellers kan du risikere at de bliver bløde. Virker kagerne for bløde efter afkøling, så kan du godt nå at redde dem, sæt dem bare ind 2-3 minutter igen.

Efter afkøling er der knasende sprøde lakridscookies. Uhm når man støder på en mandel. Uhm når man støder på en kerne af smeltet chokoladeknap! Kagerne forsvinder hurtigt fra den bagerist, så skynd dig at put dem i en kagedåse, når de er kolde, hvis de skal gemmes til et særligt formål. Familien hapser en cookie hver gang de kommer forbi kan jeg love dig 😉

DSC_8141

Disse cookies skal du prøve. De er så nemme, hurtige og det kan ikke gå galt. De kan varieres i det uendelige, kun fantasien sætter grænser. Hvad med tørret tranebær? Hvad med cookies med daim-stykker? Hvad med valnødder? Hvad med?

Rigtig god fornøjelse! 🙂

DSC_8138

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. Carina 25. oktober 2015 af 13:26- Svar

    Uhm … har netop bagt en portion af disse lækre cookies, og de er et hit, både i tid og smag 🙂 Vi er fan!!!

    • Gitte Hansen 25. oktober 2015 af 20:01- Svar

      Hej Carina

      Det glæder mig. Dejligt I synes om kagerne – ja vi kan godt blive enige om at lakridscookies er et hit. 🙂
      Tak for din tilbagemelding – det var sødt af dig.
      God fornøjelse i dit køkken fortsat.:-)
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Lotte Eg Jepsen 29. juli 2014 af 14:25- Svar

    Hej Gitte
    Kan dine opskrifter på småkager bruges med mandelmel i stedet for hvedemel. Jeg kan nemlig ikke tåle gluten

    • Gitte Hansen 29. juli 2014 af 21:35- Svar

      Hej Lotte
      Disse lakridscookies tror jeg godt du kan bage med mandelmel, så bliver de vel bare mere makronagtige tænker jeg? Det er da forsøget værd. Du kunne måske prøve med en ½ portion, så der ikke går så meget mandelmel til spilde, hvis det nu flopper?
      Rigtig god fornøjelse. Håber du får bagt nogle lækre kager 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Kristinr 17. oktober 2013 af 11:37- Svar

    Hej Gitte
    Endnu engang tak for en NEM og supper lækker opskrift. Passer perfekt i versionen med lakrids til min mands kollegaer og i en version med chokolade og rosiner til børnehaven til deres eftermiddagshygge.

    • Gitte Hansen 17. oktober 2013 af 17:22- Svar

      Hejsa
      Det lyder bare rigtigt godt. Jeg er glad for at kunne være til inspiration. Spændende med en rosinvariant, den må jeg da også prøve 🙂
      Tak for din søde hilsen. Den blev jeg rigtig glad for
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar