Langtidshævet Verdens Bedste brød med solgul abrikosmarmelade

DSC_8528 Der er liv! Du har ikke hørt et suk fra mig de sidste par dage, men der er liv! Jeg har en travl sidste arbejds, med farvelkage og farvelarrangementer hist og pist. Min energi er gået fløjten. Det er en hård proces, med alle disse farveller! Jeg bliver aldrig en hård hund ud i afskeder!

Vi får lavet mad, javist. Jeg får bagt afskedskage, javist. Farvelkage i stride strømme. Æblekage, cookies i flere varianter: igår bagte jeg chokoladecookies og idag lavede jeg lakridscookies og en vaniljevariant. Lækre sprøde kager! ‘

Alle de kager der frister, og nu er min kageappetit ovenikøbet helt forsvundet. Jep det passer! Man kommer i en følelsesmæssig tørretumbler, når man skifter job, og det kan ramme appetitten! (hm, heldigvis har jeg nogle kagedepoter på sidebenene at tære på 😉  Jeg skal nok skrive om det hele når jeg får tid og overskud. Det kommer igen. Håber jeg. Og kageappetitten også 🙂

DSC_8527

I dag skal du have et lille indlæg om Verdens Bedste Brød, der tilfældigvis også er verdens smukkeste. Jeg har skrevet om det før, men madblogger Nada Cay fra http://lacucinanada.com/ inspirerede mig  i weekendens twitterstrøm, til at forlænge hæveprocessen på Verdens Bedste Brød.

Kort fortalt er Verdens Bedste Brød verdens nemmeste brød, med en dej der hurtigt skal røres sammen med ske og som herefter stilles til hævning i minimum 8 timer Nada Cay foreslog 12-18 timer, og jeg var da nødt til at afprøve, om det ville gøre en forskel? Jeg plejer at røre dejen om morgenen og bage brødet om aftenen, men Nada foreslog at røre dej om aftenen og bage den om morgenen. Hvis man, som Nada, rører den lige efter aftensmaden, kan brødet hurtigt bages næste morgen og dejen har havet miniumum 12 timer. Det har dejen rigtigt godt af, kan man se 🙂

Verdens Bedste Brød bages i gryde. Brug en støbejernsgryde eller en gammel Pyroluxstøbejernsgyde, som jeg. Sådan én kan også fint bruges. Brødet skal bages med låg i de første 20 minutter, herefter uden låg i 10 minutter ca. Brødet skal bages ved ekstrem høj temperatur (225 grader varmluft), så sikr dig at du har GODE grydelapper i nærheden, når du skal løfte gryden ud og ind.

Opskriften på Verdens Bedste Brød er så nem: 

 5 dl vand

Gær på størrelse med en ært

1 tsk salt

10 dl. mel (erstat evt 1-2 dl med en grovere melsort. Ikke for meget groft her. Jo grovere mel, jo mindre hæver brødet opr?)

Dejen røres hurtigt sammen og den får en konsistens som vist her. Slet ikke som almindelig bolledej, man skal ælte og trille, men en dej der bare skal røres sammen med grydeske. Brødet bliver helt fantastisk lækkert, og man undrer sig, for at det koster så få armbevægelser? 😉

DSC_8523 DSC_8533For mere udførlige oplysninger om fremstillngsproces etc., kig opskriften på Verdens Bedste Brød

Du kan se på brødkrummen herunder, hvorfor brødet er så fantastisk. Blød indeni og sprød skorpe udenpå.

DSC_8528Det bliver et helt igennem fantastisk brød og jeg må give Nada Cay ret. Brødet bliver bedre med endnu længere hæveproces, så det gør jeg da bare fremover. Tak til Nada for det tip 🙂

OBS: Det er vigtigt at støbejernsgryden er rygende varm, inden du putter dejen i, ellers hænger dejen fast.

Det er også vigtigt at brødet køler af minimum et kvarter, efter det er kommet ud af ovnen, før du begynder at skære i det. Det er svært at vente, men du vil opleve, at et alt for varmt brød, næsten ikke kan skæres. Brød skal åbenbart også hvile. 😉

Brødet smagte fantastisk med den hjemmelavede vanljeprikkede abrikossyltetøj, jeg lavede i weekenden. Det lækre brød blev nydt i en solskinsstribe med den solgule abrikosmarmelade. Hvad mere kan man ønske sig?  ;O) 

DSC_8542 Når vi laver Verdens Bedste Brød, SKAL den første skive da være med honning! Honning på nybagt brød, DET er en klassiker! Har du ikke gjort dig nogle erfaniger i den retning, så skal siger jeg bare “Kom igang med en honningmad! 😉DSC_8543 Vi var tre til morgenbordet i søndags. Sønnikke havde kammerater til spilleweekend i campingvogen. Det gik rigtigt godt, Altså rigtigt godt! De unge mennesker slap for forældreovervågningen og det var en sand fryd for dem.

Næste morgen var de sultne, og der var næsten et halvt Verdens Bedste Brød tilbage. Jeg smurte et hurtigt fad franskbrødsmadder, med resten af brødet, og puttede ost og pålægschokolade på. Det vakte jubel i campingvognen og brødet blev spist til sidste krumme! 😉DSC_8554

JEg giver hermed igen igen Verdens Bedste Brød mine allerbedste anbefalinger! 🙂

Mere inspiration

7 Kommentarer

  1. NNoBoDY 23. oktober 2016 af 03:24- Svar

    hvad temp ? kunne ikke finde andet en du havde skrevet vildt høj temperatur ?

    • Gitte Hansen 23. oktober 2016 af 20:46- Svar

      Hej Leif
      Ja det var da slet at hitte ud af, kan jeg godt se i opskriften. Jeg bager verdens bedste brød ved 225 grader varmluft.
      God fornøjelse med bageriet 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. […] verdens bedste brød! Jeg skriver om grahams-mel-brødet om et par dage, men andre opskrifter på Verdens Bedste Brød kan du finde her på bloggen. Jeg har lavet det lækre brød i mange afskygninger  Sikke en skøn […]

  3. […] verdens bedste brød! Jeg skriver om grahams-mel-brødet om et par dage, men andre opskrifter på Verdens Bedste Brød kan du finde her på bloggen. Jeg har lavet det lækre brød i mange afskygninger  Sikke en skøn […]

  4. No knead havregrøds-boller « La Cucina Nada 1. oktober 2013 af 13:03- Svar

    […] jeg en del kommentarer og spørgsmål. Senest havde jeg en dialog om bagemetoden på twitter med Bagenørden, der ellers selv er nok så ferm til det med brød, men hun eksperimenterede med en endnu længere […]

  5. Karen 26. september 2013 af 08:44- Svar

    Tillykke med dit nye job – jo da – det er altid svært med farvellerne, man er helt færdig. Og der går altid lidt tid, før man kommer rigtigt ind i det nye 🙁

    Jeg er også hoppet på den med verdens bedste brød – jeg bruger en gammel stegeso og så 12 timers hævning. Det er utroligt, så godt det bliver med så lidt arbejde. Jeg har prøvet at fryse brødet, fordi jeg skulle bruge nogle stykker til en brunch – og det kan man også med stort held.

    vh/Karen

    • Gitte Hansen 26. september 2013 af 21:28- Svar

      Hej Karen
      Ja jeg er heller ikke særligt kæphøj i disse dage, men jeg er sikker på at alt det nye nok skal blive rigtigt godt og rigtigt spændende 🙂
      Dejligt at høre at du også er fan af “Verdens bedste Brød” Godt tip at brødet kan fryses. Det har jeg ikke prøvet. Vi plejer at spise rub og stub, men dejligt hvis man kan bage brødet i god tid. Luner du det bare let ovnen inden servering?
      Tak for din hilsen. Dejligt at høre fra dig 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar