Langtidsstegt andesteg proppet med svesker og æbler


DSC_92882013-10-26 18.39.05

Det er længe siden jeg har lovet jer indlægget om den langtidsstegte andesteg. Især @morgenkaffen på Twitter venter ved jeg. Nu er der andesteg på vej til dig 😉

Jeg har været hængt op og ophængt på flere fronter. På arbejdsfronten men mest på den blogtekniske front. Den nye app til min blog driller (bagenørden kan downloades på Google Play), så app-funktionen nu vises når man tilgår bloggen også fra PC. Hm, og det skal den jo ikke! og det giver grubler og udenlandske mails frem og tilbage mellem plugin-udviklere i USA og bagenørden. Suk! Jeg skal nok få det løst og hvis ikke, slår jeg bare “app’en” fra igen.

Så er det da langt sjovere at skrive om andesteg!

2013-10-26 19.10.09

Andestegen spiste vi i lørdags og den var en sand succeshistorie. Mine forventninger til anden var ikke høje. Sønnike og jeg kom i akut julestemning da vi var i supermarkedet og op fra køledisken kiggede en dybfrossen and. 2,400 gram til 55 kroner. Jeg tænkte: “Ville det mon være andet end skind og ben?”

Tro det eller lad være. I denne lille and var der mad nok til familien på 4 i to dage, og vi blev propmætte alle dage! Kødfuld and, trods den lave vægt. Jeg er imponeret og glædeligt overrasket.

DSC_9280

Vi spiste andesteg med hele svineriet. Rødkål, brun sauce, kartofler og chips. Der skulle ikke mangle noget da!?

Hvordan steger jeg så andestegen?

Jeg gør som min mor gør, selvfølgelig da! 🙂

Jeg langtidssteger anden og propper den godt ud med æbler og svesker der har suget væde ½-times tid.

DSC_9281

Jeg lod anden tø op i køleskabet i 2 dage og da den var klar til tilberedning skyllede jeg den og dryssede den godt med salt udenpå og indeni. Jeg tog posen med indmad ud (vigtig lille detalje! 😉 Indmaden lagde jeg ned til anden i stegefadet (endnu et lille mortrick)
DSC_9284 Jeg proppede anden med alt det fyld der kunne være. DSC_9285 og lukkede godt til med kødnåle.DSC_9288Altså min mor steger ikke sin and på en rist, så det gør jeg da heller ikke!

Jeg steger anden i et alumiumsfad 3 timer ved 150 grader varmluft og undervejs hælder jeg kogende vand ved, så den ikke tørsteger. Vandet er vigtigt, da det er jo også er den der, sammen med andefedtet, bliver til den lækre stegesky, der giver den lækreste andesauce senere. Supplér med mere vand undervejs.

Anden steger med brystsiden nedad. Når de 3 timer er gået hældes stegeskyen fra (sies ned i en gryde). Anden vendes nu med brystsiden opad og steger videre uden vand v. 175 grader varmluft i 15 minutter. Så bliver den dejlig sprød på alle sider.

Andesteg – closeup. Uhm!

Andestegen blev sprød, mør, saftig og meget smagfuld. Et fund til de penge!2013-10-26 19.05.13

Imens laver du saucen. Skum det øverste fedtlag fra i stegeskyen. Jeg bruger kulørtricket. Tilsæt lidt kulør. Det øverste fedtlag tager ikke farve efter kuløren, så det er nemt at se hvad der kanskummes fra. Bare lige et tip. Nogen bruger også at lægge et par isterninger i, som fedtet vil samle sig om. Isterninge-tricket har jeg ikke forsøgt, kender du det mon?

Saucen jævnes, smages til med rødkålssaft (også et nedarvet mortrick!) og salt og peber.

Stegen bliver mør og lækker og anden tager ikke skade af at “stege i sit eget fedt”. Nogle steger anden på en rist, men det gør jeg (og min mor) altså ikke. Dejligt med nedarvede mor-traditioner. Jeg er sikker på at du også har op til flere nedarvede mortraditioner? 😉

2013-10-26 18.53.05 Anden parteres, så godt som det nu kan lade sig gøre. Vi er ikke helt prof til det her i huset, så vi scorer ikke højt for den æstetiske fremtoning her. 2013-10-26 19.04.53og her er så andesteg-menuen mit alles. Rødkål blev bare den fra Beauvais (ja jeg ved det godt! Det er ikke comme-il-faut at sige højt at man foretrækker beauvais fremfor den hjemmelavede rødkålssalat – men det gør vi altså her i huset, både børn og voksne ! 😉

Svesker og æbleblandingen er, næstefter saucen, toptilbehøret synes jeg.

Så! Nu har vi hermed skudt den snarlige jule-månedsjulerier igang lidt på forskud.

Vi startede på andefronten, og sikke et hit! En mikroand som viste sig at være mør, saftig og overraskende kødfuld. Har straks lyst til at ile op til butikken og fylde fryseren, men har ikke plads. Det er ikke altid billige ænder er en skuffelse, så gå gerne på tilbudsjagt. 2013-10-26 19.14.17God fornøjelse på “andejagten”. 😉

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. Pia Andesen 11. november 2013 af 19:02- Svar

    Hej Bagenørd.

    Jeg blev inspireret af din måde at stege and på [plejer ellers at stege i stegepose, med godt resultat]

    De blev også gode, men da jeg skulle vende dem for at stege brystsiden sad bryst skinnet fast i bradepanden, og gik af da jeg vendte dem 🙁 øv øv..

    Nogen ide hvorfor ? (De har på intet tidspunkt været stegt tør for vand) overvejer at lægge dem på bagepapir næste gang, for at give metoden en chance mere.

    Tak for en god og inspirerede blog, som jeg fandt da jeg søgte opskrifter på Rømer stegeso.

    • Gitte Hansen 11. november 2013 af 20:58- Svar

      Hej Pia

      Øv da også for det gode andestegsskind. Bruger du et sliplet-stegefad? God ide med bagepapir. Du kan jo også lægge anden på en rist, som de fleste vist gør når de steger and? Håber anden ellers smagte jer, selvom skindet manglede på den ene side?
      Det er så dejligt du kigger med her på bloggen. Håber du har lyst til at fortsætte. Hyggeligt med en hilsen fra dig.
      God fornøjelse i køkkenet fortsat 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Grethe 31. oktober 2013 af 15:53- Svar

    Hej Gitte
    Du får sørme tænderne til at løbe i vand.Vi kan også bedst lide den færdige rødkål som du omtale,her i huset.
    Og min mors trick var(hun lavede dog selv rødkålen)………………..men uanset ,så pifter det rødkålen flot op med et par skefulde ren andefedt hen over ,DET giver smag ……………og flot blank lækker rødkål..jeg gør det mens jeg varmer den ……………..det er et tip både børn og svigerbørn er vilde med her i huset ,og de står nærmest på ryggen af mig juleaften for at se til at alt går som det plejer
    ak ja ,inden vi ser os omkring er det jul med alt det mas der følger med

    Mange hilsener fra Grethe

    • Gitte Hansen 31. oktober 2013 af 21:16- Svar

      Hej Grethe
      Tak for dine søde ord.
      Det lyder da vist som om der er ved at snige sig et Grethe trick ind her på min matrikel. Lidt andefedt over rødkålen. Det lyder da bare rigtigt lækkert. Det prøver vi juleaften.
      Ja julemenuer skal der ikke pilles ved, forstår godt din familie holder øje med at alt går rigtigt for sig.
      Dejligt det snart bliver juletid og god undskylding for at bage og spise julekager – OG andesteg! .-)
      God fornøjelse i dit køkken fortsat 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Kristine 31. oktober 2013 af 09:37- Svar

    Hej Gitte

    Mums det ser skønt ud! Skal prøves af Mortens Aften…. Jeg har aldrig før prøvet at tilberede en and – skal man påregne rengøring af ovn bagefter? Mit egentlige spørgmsål var – hvor har du købt anden?

    • Gitte Hansen 31. oktober 2013 af 21:14- Svar

      Hej Kristine
      Ja beklager mit sene svar. Bøvler med teknikken, men det ser heldigvis ud til at være løst nu.
      Jeg har købt anden i sidste uge i Lidl. Håber de stadigvæk har den på tilbud. Et fund for 55 kr!
      Tja tjo rengøring? Vel ikke mere end når du steger kylling eller steg i ovnen synes jeg? Jeg har ihvertfald ikke tænkt på det som et problem.
      Rigtig god fornøjelse med din andesteg 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar