Langtidsstegt oksesteg i Römertopf med kartofler og grøntsagssauce

Langtidsstegt oksesteg i Römertopf med grøntsagsflødesauce

Trænger vi ikke snart til noget ORDENTLIGT mad her midt i alle julekagerne? Det er længe siden der har været mad på bloggen, sådan rigtigt mad altså. Mad på den langtidssimrede mormormåde. Mad der MÆTTER i stedet for alt det kagepjat?

DSC_1555

Det er også længe siden vi har haft Römertopf’en i gang og i dag slår vi to fluer med et smæk. Der serveres:

Langtidsstegt oksesteg i Römertopf med kartofler og grøntsagssauce:

Den skal du prøve! Det er en supernem opskrift og retten passer sig selv. Perfekt simreret til kolde lange vinterdage.

DSC_1549

Du skal bruge: 

1 grydesteg af tykkam (f.eks.)

4 gulerødder

3 løg og 3 rødløg

1 peberfrugt

5 fed hvidløg

½ liter vand

2½ dl. fløde.

Tilbehør: Blendet grøntsagsflødesauce og olieristede kartofler

DSC_1608

Sådan laver du:

Langtidsstegt oksesteg i Römertopf med kartofler og grøntsagssauce:

  • Sæt Römertopf-over- og underdelene i vand i min. 20 minutter.
  • Skræl gulerødder, peberfrugt og løg og skær grøntsagerne i grove stykker.
  • Gør hvidløgsfeddene klar.
  • Brun grydestegen i smør på en pande
  • Læg grøntsager og hvidløgsfed i bunden af Römertopfen og læg grydestegen på toppen.
  • Hæld ½ liter koldt vand ved
  • Kog panden af med vand og hæld også stegeskyen i Römertopfen.
  • Steg grydestegen ca. 2½-3 timer v. 175 grader varmluft. Stegetiden er lidt afhængig af stegens størrelse. Min vejede lidt over 1 kilo.

NOTE: Römertopfen skal ALTID sættes i en kold ovn.

Udnyt ovnvarmen til at stege olieristede kartofler. Vask en pose hurtige kartofler, vend dem i olie og salt og steg ca. 1 time.

Langtidsstegt oksesteg i Römertopf med kartofler og grøntsagssauce

  • Mærk efter om stegen er mør, når stegetiden er ved at udløbe. Brug en stegegaffel. Du kan også bruge et stegetermometer, men husk, at når du langtidssteger kommer temperaturen højere op, end den oksekødstemperatur du normalt steger ved. Jeg kan godt lide en oksesteg når den er helt mør, men du bestemmer.
  • Lad stegen hvile ca. et kvarter imens du laver saucen.
  • Hæld grøntsager og stegesky i en gryde og blend. Smag til med fløde og salt/peber. Saucen behøver ingen jævning. Smart!
  • Skær stegen i skiver, hvis du kan, vores steg blev meget mør, men for filan hvor var den lækker! Vi kunne have spist TO stege i min familie, hvis vi havde fået lov 🙂

Langtidsstegt oksesteg i Römertopf med kartofler og grøntsagssauce

Servér stegen med olieristede kartofler og grøntsagsflødesauce til.

Hvor var det NEMT at blende stegesky og grøntsager til den fineste sauce. Fløde afrunder den helt perfekt.

Nu har jeg fundet løsningen på hvordan man tilbereder grøntsager der har langtidssimret i Römertopfen. Grøntsagerne bliver superlækre og smagfulde men er jo noget slatne at servere. Fremover bliver grøntsagerne blendet! Så har man både en lækker smagfuld sauce der samtidigt bliver jævnet. Smart!Langtidsstegt oksesteg i Römertopf med kartofler og grøntsagssauce

Her ser du arbejdsprocessen i billeder fra start til slut. Det er NEMT at tilberede mad i en Römertopf; maden passer sig selv og bliver mør og lækker selv med ganske få anstrengelser fra kokkens side.


Hvis ikke du allerede har fået en stegeso/Römertopf af julemanden er det ikke for sent at ønske sig én. Tro mig! Du vil blive glad for den! Man kan lave lækker mad, selv når man ikke er hjemme; faktisk både imens man er på skovtur. til familiefest eller på arbejde?

Nå, nu har vi spist noget ordentligt mad. Må vi så godt få julekage serveret igen i morgen? Det tror jeg 😉

Mere inspiration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *