Chokoladekage. I dag får du opskriften på en rigtig nem og stor chokoladekage bagt i bradepande. Chokoladekage nem stor bradepandekageForleden var jeg inviteret til personalesommerfest på mit bibliotek i bogbussens garage.

Sikke en festaften, med rundbold,  aftensol, kæmpe grillpølser, sang, og latter så brillerne duggede. Sikke en skøn aften.

Jeg slæbte en kæmpe kollegakage med under armen og bradepandekagen blev næsten spist.

Det blev en lækker luksus svampet chokoladekage med hvid chokoladepynt, en videreudvikling og luksusversion af denne nemme chokoladekage uden æg.
Chokoladekage med tykmælk fedtfattig opskrift
Svampet fedtfattig chokoladekage med kaffeglasur
Se opskriften her
Chokoladekage fedtfattig opskrift uden æg

Skal der være fest, så lad der være fest.

I dagens anledning blev kagen peppet op med 200 gram chokolade, efter tip fra en kollega,  og 100 gram revet hvid chokolade på toppen.Chokoladekage nem stor bradepandekageDet er en kage der er MEGET nem både at røre sammen og købe ind til.

Skal dine børn have en klassens-time kage med i skole, er denne kage et godt valg. Kagen er så nem, at dine børn sagtens kan bage kagen selv.

Skal I have børnehaven hjem til fødselsdag, er det også en oplagt kagekandidat. ALLE børn (og voksne) vil elske denne kage.Chokoladekage nem stor bradepandekage

Chokoladekage nem stor bradepandekage uden æg – få opskriften her

Chokoladekage nem stor bradepandekage
En nem svampet chokoladekage med chokolade
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Ret: Chokoladekage nem stor bradepandekage
Portioner: 40 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Dej:

  • 1 liter ylette/tykmælk/ymer/kærnemælk ell. lign
  • 2 revne æbler kan udelades
  • 6 dl. sukker du kan godt reducere lidt på sukkeret og nøjes med 4-5 dl.
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 11 dl. hvedemel
  • 1 dl. kakaopulver
  • 1 spsk natron
  • 100 gram smeltet smør kan udelades, hvis du ønsker en mere fedtfattig kage
  • 200 gram mørk chokolade

Kaffeglasur

  • 5 dl. flormelis
  • 2 spsk. kakao
  • 2 tsk. vanilje
  • 5 spsk. stærk kaffe kan erstattes med vand
  • 100 gram smeltet smør

Sådan gør du

  • Bland sukker og vanillesukker med surmælksproduktet
    Chokoladekage nem stor bradepandekage
  • Bland mel, kakao og natron og tilsæt og sigt det evt. i Rør med dejspatel
  • Tilsæt smeltet smør og revet æble.
  • Hak den mørke chokolade groft og tilsæt.
    Chokoladekage nem stor bradepandekage
  • Hæld dejen i en smurt bradepande (brug ovnens store dybe, ca. 40x40 cm).
    Chokoladekage nem stor bradepandekage
  • Sæt kagen i en 150 grader varm ovn (varmluft) og bag 30-35 minutter. Kagen er færdig, når den er gennembagt.
    Chokoladekage nem stor bradepandekage

Kaffeglasur

  • Alle ingredienser blandes sammen og lunes evt. 1 minut i mikrobølgeovnen, afhængigt af om du bruger kold eller varm kaffe. Glasuren skal være blød og nem at trække på.
    Chokoladekage nem stor bradepandekage
  • Riv evt. en plade lækker hvid chokolade på toppen, så bliver kagen lidt festligere at se på. Du kan også drysse med frysetørret hindbær eller måske kokosmel?
    Chokoladekage nem stor bradepandekage

Noter

Kagen er fryseegnet også med glasur
Kagen kan også bages som muffins.
Du kan sagtens erstatte kaffe med vand i glasuren, hvis du foretrækker det
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

En nem og lækker bradepandekage, alle kan lide. Tykmælkskagen som chokoladekade

Måske du kender den populære tykmælkskage?

Kagen er også kendt som kanelkagen  og denne chokoladekage er faktisk en tykmælkskage bare i en chokoladevariant.

Tykmælkskagen er genial, for den er nem og hurtig at røre sammen.

Kagen er uden æg og det bliver en stor kage, der bages i ovnens store bradepande. En genial kage, hvis du skal bage kage til mange.

Chokoladekage nem stor bradepandekageKanelkagen  er et hit, men denne chokoladekage er også meget populær, hos alle der smager den.

Kagen er oplagt at fryse, ja faktisk gør det den bare endnu mere svampet og lækker.

Lav derfor gerne en stor kage og frys ned i mindre stykker. Dejligt altid at have kage på lager, hvis der skulle komme uventede gæster forbi.

Måske I også en dag bliver akut lækkersultne? Det kan jo ske 🙂

Kagen er overdådig og fyldt med chokolade – vildt at dejen kan røres sammen på så kort tid.

Du kan sagtens reducere smørmængden eller helt udelade det i dejen, hvis du ønsker en mere fedtfattig kage.

Jeg brugte 200 gram mørk chokolade til kagen og jeg skal være hurtig i huset.

Hvis min mand kommer forbi, når der er Marabou i nærheden, så forsvinder der hurtigt en stribe, på den lange led. 😉 Jeg skal derfor passe godt på chokoladen her i huset.Chokoladekage nem stor bradepandekage

Det er genialt at putte surmælksprodukter i brød og kager, for det tilføjer fugt og saftighed. Prøv du gerne det.

Jeg brugte Yoghurt naturel, men du kan sagtens bruge hvad du lige har på lager. En rest frugtyoghurt, skyr eller hvad der nu ellers gemmer sig i dit køleskab?Chokoladekage nem stor bradepandekage

Jeg var i fuld gang med kagepyntningen, da min søn kom forbi og forundret udbrød: “Mor, hvorfor putter du mozzarellaost ovenpå kagen??”

Vi brød begge sammen af grin, for hov, ja den bløde hvide chokolade lignede jo forbløffende meget revet ost af mozzarellatypen?

Ej altså, shit! Det var jo ikke lige meningen. Typisk når kagen nu skal serveres for kollegerne? Nå, men så vil der jo bare være endnu mere at grine af 😀

En kollega foreslog at jeg puttede den hvide chokolade i køleskabet, før rivning, men den tanke fik jeg slet ikke.

Prøv du at gøre det, hvis du altså vil undgå mit “mozzarella-look” . Tror da vist lige jeg overvejer det næste gang jeg skal bage denne kage 😉Chokoladekage nem stor bradepandekageKagen blev superlækker. Den grofthakkede chokolade gjorde den endnu mere svampet og velsmagende.

Man skulle ikke tro, når man smager kagen, at det er sådan én der kan røres sammen på 10 minutter?

Skal du snart have mange gæster, festivitas, fødselsdagsbord, så prøv den nemme kage.

Måske du også har lovet at tage kage med til sommerudflugt, klassearrangement eller personalefest? Denne kage kan anbefales.

Spiser I ikke hele kagen på én gang, kan den fryses med glasur og hele molevitten.

Den bliver faktisk endnu bedre af at være i fryseren.

Nem, svampet og lækker kage som du kan score nemme points med.

Kaffeglasuren sætter lige prikken over i’et, hvis man altså kan lide kaffe.

God fornøjelse med luksus chokoladekagen med ahem…. mozzarellatopping 😉
Chokoladekage nem stor bradepandekage