Lynhurtig kiwimarmelade med vanilje. Stop kiwispild – stop madspild!

kiwimarmelade

Konen er bindegal! Så står hun der, midt i aftensmaden, klokken sent og laver kiwi-marmelade midt i det hele. Hvorfor dog det?

Tja tjo, 5 bløde kiwier i køleskabet og ingen afsætning i familien??

Altså jeg smider jo af princip ikke noget ud. Jeg har jo levet under krigen. (Det er derfor jeg er træt nu, for jeg er jo meget gammel ;-).

Stop madspild – stop kiwispild.

Men marmelade, er det ikke svært? Nej slet ikke, slet slet ikke! Kiwi-marmelade smager superlækkert, friskt, anderledes. På is vil den smage godt, på nybagt brød, i kage måske også? Frisk og lækker og den smukkeste grønne farve!DSC_3178

Sådan laver du kiwimarmelade. 5 kiwifrugter bliver til et lille glas: 

Du skal bruge: 

5-6 kiwi (eller flere)

1 dl. sukker (smages til med lidt mere evt.)

1 tsk. vaniljesukker

1 spsk citronsaft.

1 spsk Marmelit+ 1 spsk sukker

Sådan gør du: 

Pil skrællen af kiwi’ene og mos dem med en gaffel.
DSC_3173Man må gerne beundre synet af de smukke kiwi, inden man moser. Sikke dog en smuk frugt! Vist en af naturens vidundere. Endnu en 😉DSC_3175 DSC_3177Mos groft med en gaffel og tilsæt sukker og vanilje. Lad marmeladen koge 5-8 minutter. Smag evt. til med lidt mere sukker. Det sidste minut tilsætter du Marmelit rørt op med 1 spsk sukker. Gryden tages af varmen herefter. DSC_3181 Marmeladen hældes på glas straks herefter. Glasset skal være skyllet i kogende vand inden, også låget. Du behøver ikke bruge Atamon, hvis bare du får spist marmeladen indenfor 2-3 uger.

 Jeg beklager, at den ikke ser mere lækker ud hér, jeg tror det er vaniljesukker der gør den grynet at se på?

DSC_3196Bare rolig. Efter afkøling ser marmeladen meget mere spiselig ud. Se nedenfor.

Uhm hvor er den lækker og frisk, måske lige en anelse syrlig? Måske jeg lige skulle have tilsat 1 tsk sukker til? Nej pyt, marmelade bliver så tit vammelsød, syrlig kiwimarmelade er et frisk indslag. 🙂

Uhm glæder mig til at smage kiwimarmeladen som topping på tykmælk/skyr eller på en nybagt bolle i morgen tidlig.

2014-02-27 20.33.19

Har du frugt i køleskabet eller frugtskålen du ikke får brugt, så smid den endelig ikke ud. Med ganske få armbevægelser kan du lave den lækreste marmelade. Hvorfor give 20 kr for et glas marmelade, når man kan lave den selv? Du kan bruge al slags frugt tænker jeg, vel lige bortset fra bananer? Her får du opskrifter på forskellige typer stop madspilds-marmelade: Æbler, pærer, blommer, appelsin

Rigtig god fornøjelse med marmeladekogeriet. 🙂

Mere inspiration

4 tanker om "Lynhurtig kiwimarmelade med vanilje. Stop kiwispild – stop madspild!"

  1. Hey..Har netop rejst i Vietnam, hvor bananmarmelade var helt almindelig…Det smager himmelsk på amerikanske pandekager, på brød eller vafler.

    1. Hej Sanne
      Ej hvor pudsigt – hvorfor laver vi mon det ikke herhjemme? Det skal da næsten prøves en dag, har du en god opskrift?
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Man kan sagtens lave bananmarmelade, gjorde det, da jeg var ung! Tilsæt lidt citron eller mandler, brug ikke for meget sukker, da bananjo som bekendt er sød i sig selv

    1. Hej Cornelia
      Bananmarmelade? Ser man det! Tusind tak for det, det anede jeg ikke man kunne lave. Tak for dine anvisninger, måske jeg prøver at lave bananmarmelade en dag? Hedder det bananjo?
      Dejligt. Sikke meget jeg lærer 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *