Lynhurtige kalorielette æblemuffins med kanel og kardemomme

  • Fedtfattige æblemuffins med kanel og kardemomme

DSC_7962Her ser du dagens æblehøst. Søde æbler rasler ned fra himlen og jeg står glad og griber (eller i virkeligheden….kravler rundt på græsplænen og samler op).

Det bliver ca. til en ny æblekage hver weekend – utallige æblecrumbler eller æblemarmelade, æblesmør und so weiter. I dag blev der eksperimenteret med æblemuffins med kanel og kardemomme.Fedtfattige æblemuffins med kanel og kardemommeUhm de er gode og faktisk ikke særligt usunde? Der blev næsten 40 muffins og kun 1 dl olie brugt – faktisk mindre fedtstof end i hjemmelavet knækbrød? Mættende som knækbrød er de jo desværre ikke, men skal vi ikke bare sige, at de alligevel godt kan gøre det ud for et sundt mellemmåtid?Fedtfattige æblemuffins med kanel og kardemommeDet er kardemommemuffins-opskriften fra forleden, jeg legede lidt videre med. Det er en perfekt grunddej og i dag erstattede jeg det meste af kardemommen med kanel og æblestykker. Fin muffins-opskrift. Succes for 2. gang. 🙂

Fedtfattige æblemuffins med kanel og kardemommeOpskriften er så nem så nem!

Jeg prøvede at putte olie i, i stedet for smeltet smør, fordi jeg tror på, at olie blødgør også efter kagen er blevet kold (hvorimod smør stivner). Sundere fedtstof er olie også, da det består af flerumættede fedtsyrer. Helseapostel bliver jeg dog aldrig og du ser mig oftere bruge rigtigt smør i kage, for smørsmagen er jo uovertruffen, især i cookies. Fedtfattige æblemuffins med kanel og kardemommeJeg har dog lavet flere lækre kager med kun olie i dejen. Prøv f.eks. denne lækre squashkage eller denne gulerodskage med krydderier.

Fedtfattige æblemuffins med kanel og kardemomme

I dag skal du høre om æblemuffins med kanel og kardemomme og jeg iler med at bringe dig opskriften:

Lynhurtige kalorielette æblemuffins med kanel og kardemomme
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Nemme og lækre fedtfattige æblemuffins med kanel og kardemomme
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Brød og kager
Portioner: 40 stk.
Det skal du bruge:
  • 2 æg
  • 2 dl sukker
  • 1 tsk vanijlesukker
  • 1 dl. olie (eller 100 gram smeltet smør)
  • 2½ dl. mælk
  • 6 dl. hvedemel
  • 3 tsk bagepulver
  • 1 spsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • Ca. 5 æbler skåret i små tern
  • Drys: Kanel + perlesukker
Sådan gør du:
  1. Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende
  2. Tilsæt olie og mælk
  3. Bland kardemomme, kanel og bagepulver med melet og vend forsigtigt melblandingen i, med en dejskraber. Rør til klumperne er opløst, brug helst ikke elpiskeren her.
  4. Rør æblestykkerne i dejen.
  5. Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  6. Lav muffins: Fordel 1 spsk dej pr. muffinform
  7. Der bliver ca. 40 muffins af denne portion - beklager, de kan ikke være på kun én bageplade
  8. Drys muffinsene med kanel og perlesukker
  9. Bag kagerne i ovnen i ca. 10-12 minutter v. 175 grader varmluft.
  10. Kagerne nydes lune, men smager også godt afkølede.
  11. Muffinsene kan også laves som almindelig æbletærte, fordel i så fald al dejen i en stor tærteform (eller firkantet kagefad)
  12. Kagerne er færdige når de er gyldne og sprøde på toppen - og hele huset dufter himmelsk 🙂

Det er rigtigt nemme og lynhurtige muffins at bage. Det er æbleskrælingen der er den store tidsrøver her. Har dine æbler, som mine, meget skurv, kan du blive nødt til at skrælle æblerne. Det samme gælder hvis du bruger nedfaldsfrugt, her skal stødmærker o.a. også skæres bort.DSC_7969Jeg har skrevet at der ca. skal bruges 5 æbler skåret i små tern, men det er +/- – jeg brugte nok 8 små æbler, men hvis de har fuld størrelse, skal du nok max. bruge 5 stk. Start i det små og rør rundt gradvist. Tommelfingerregel: Der skal være mere kagedej end æble. Gå derfor ikke amok,  så risikerer du bare, at muffinsene ikke vil hænge rigtigt sammen.DSC_7970Fedtfattige æblemuffins med kanel og kardemommeHer kan du se fremstillingsprocessen i billeder fra start til slut:

Totalt lækre kager, og smukke ovenikøbet 🙂

Fedtfattige æblemuffins med kanel og kardemommeDu kan sagtens variere fyldet i disse muffins. Pæremuffins, kirsebærmuffins, hindbærmuffins? Kun fantasien og dine smagsløg sætter grænsen. 🙂

Rigtig god fornøjelse med dine muffins – måske du nu også skal på æblerov?

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Tina Nymann 21. september 2015 af 08:52- Svar

    Uhh, alle de dejlige kager!
    Jeg må eksperimentere med at bruge Stevia til at søde med, da vi har en diabetiker i huset, men ellers er det jo lige ud af opskriften, så jeg glæder mig til at smage:-)

    • Gitte Hansen 21. september 2015 af 09:53- Svar

      God fornøjelse med bageriet. Tror de fint vil kunne fungere med Stevia, det håber jeg. :mrgreen:
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar