Lynhurtige lækre hindbærkager – smagen af sommer og sol

DSC_7005En bakke hindbær resulterede i et hurtigt tankekagespind. Skulle bakken med friske hindbær fryses eller skulle der laves nogle hurtige kager?

Ja da! Hurtige kager!

Jeg hev en af mine allerbedste kagebagebøger frem: Leila Lindholms: A piece of cake. DSC_6968 Der var en opskrift på hurtig bærkage. Det var lige mig, især efter en monster forfærdelig travl og problemfyldt dag på jobbet.

Hurtig kage ja tak! Jeg ville lige kunne overskue at lave en hurtig én og havde ekstremt meget lyst til at spise én også 🙂

Her ser du opskriften. Det er ikke regndråber på linsen, sådan ser Leila Lindholms opskrift ud. Bogen er så flot grafisk. Køb den! Jeg lover dig at du bliver vældig inspireret.

Jeg har ændret lidt i Leilas opskrift, tilsat ekstra vanilje og flere bær. Opskriften er virkelig virkelig nem og den kommer lige her til dig:

Lynhurtige lækre hindbærkager - smagen af sommer og sol
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Lynhurtige lækre hindbærkager - smagen af sommer og sol
Forfatter:
: Frugttærter og bradepandekager
: Brød og kager
Portioner: 1 tærte ell. 8 muffins
Det skal du bruge:
  • 125 gram smør
  • 1½ dl. sukker
  • 1½ tsk vanillesukker
  • 2 dl. hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • Et nip salt
  • 1 æg
  • 1 bakke hindbær eller andre bær/frugt (jeg brugte ca. 250 gram)
  • Evt. : Et par spsk mel/sukker til at vende bærrene i.
Sådan gør du:
  1. Smelt smør og sukker sammen. Tag gryden af blusset og afkøl.
  2. Bland de tørre ingredienser og tilsæt smørblandingen. Tilsæt æg. That's it.
  3. Dejen røres hurtigt sammen
  4. Skyl hindbærrene.
  5. Jeg lavede muffins i siliconeforme men Leila foreslog en springform. Du bestemmer.
  6. Læg en lille klat dej i en siliconeform og en lille spsk bær ovenpå, og en lille klat dej til sidst.
  7. Kagen/kagerne skal bages 20 minutter ved 175 grader (eller 150 grader varmluft).
  8. Kagerne falder lidt sammen og bliver konfektagtige, svampede og lækre. Skønne kager!

DSC_6969 DSC_6975DSC_6977Det er ikke sidste gang jeg bager den nemme kage! Der skal eksperimenteres med den. 😉

Jeg lavede muffins i siliconeforme men Leila foreslog en springform. Men hvor blev de gode!

Jeg lagde en lille klat dej i en siliconeform og en skefuld hindbær ovenpå og en lille klat dej til sidst. Det ligner lidt hindbærmos her, men jeg rørte lige mine bær sammen med lidt sukker. Det behøver du ikke tror jeg, lidt afhængigt af om dine bær er meget syrlige. DSC_6984 DSC_6988Kagerne falder lidt sammen, bliver konfekt-agtige og sprøde på toppen som en makron. Hvor er det altså bare nogle skønne kager 🙂
DSC_6992Når kagerne er afkølet, kan de lirkes ud af formene.  Pas på, for de er ret skrøbelige.

Porøse, sprøde, søde, saftige, lækre hindbærkager med konfektagtig konsistens.

De blev drøngode de små hurtige hindbærkager! Det kan godt være at de ikke har muffins-look, men skulle vi så ikke bare kalde dem hindbærkager?

Bagenørden serverer: Hindbærkager!
DSC_6999

2 Kommentarer

  1. Lærke 18. september 2013 af 21:15- Svar

    Aj, har da aldrig set en opskrift hvor dejen starter med at smelte smør og sukker sammen i en gryde!!!!!! Meget interessant, hvorfor????? God ide at tilsætte vanille, det klæder hindbær så godt. Har du prøvet Urtekrams vanillepulver (ren vanille modsat vanillesukker) – det er bare lækkert 😉

    • Gitte Hansen 18. september 2013 af 21:56- Svar

      Hej Lærke
      Ja det er så nemt, at smelte smør og sukker sammen. Det er både nemmere og så bliver bliver kagerne mere “karamel-agtige”. Så lækkert. Dem må du prøve 🙂
      Har ikke prøvet Urtekrams vanillepulver, den må jeg da vist kigge efter på handleturen. Tak for tippet Lærke 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar