Lynmenu: Panerede wienerschnitzler og farvestrålende risotto

DSC_5577

Der er feriemenuer, weekendmenuer, fornøjelsesmad, simremad, langsommeligt mad og så er der lynhurtige hverdagsmenuer.

Onsdagen bød på en lang arbejdsdag, let fortravlet p.g.a. aftenmøde. Hvad stiller man op så?? Tja, tjo, hvad med en lynmenu?

Jamen altså, det KAN jo lade sig gøre at lave et anstændigt måltid med få armbevægelser, ovenikøbet med kød, lidt fuldkorn og mange grøntsager. Et måltid der er kreeres selvom øjenlågene er tunge, armene trætte og benene geletunge.

I dag skal du høre om en lynhurtig menu:DSC_5574

Panerede wienerschnitzler og farvestrålende risotto. 

Her på billedet ser du ca. det der kom i dagens risotto: Åbn dit køleskab og se hvilke grøntsager der ligger i grøntsagsskuffen. Jeg havde 10 gulerødder, 4 løg og 2 peberfrugter. Du kan gøre din risotto langt mere farvestrålende, hvis du tilsætter lidt grønt også (squash måske?), ja og hvad ville vi ellers kunne finde på? 
Panerede wienerschnitzler og farvestrålende risotto
Til farvestrålende risotto kan du f.eks. bruge: 

3 store løg

10 gulerødder

2 peberfrugter

1 bakke champignon (eller 2 glas friske)

4 svinebouillonterninger (eller oksefond)

1,8-2 liter kogende vand (lidt afhængigt af hvor meget vand dine grøntsager afgiver. Jeg brugte 1,8 liter, men på risposen angives 2 dl. vand pr 1 dl. ris)

1 kilo fuldkornsris.

2 spsk. olie

(tilsæt gerne lidt bacontern, det smager GODT i risotto!)

(Der er risotto nok til 4 meget sultne store mennesker i 2 dage, incl frokostbøtter).

Sådan laver du farvestrålende risotto:

Svits løg og bouillonterninger i lidt olie.
DSC_5554

Skær gulerødder og peberfrugter i tern og svits også dem med. Tilsæt champignon og friskkværnet peber (bouillonen afgiver rigeligt salt, så du behøver ikke tilsætte ekstra)

DSC_5556 DSC_5557

Tilsæt ris og kogende vand. Læg låg på og kog ved svag varme i ½ time. Lynhurtig farvestrålende risotto der kan varieres i det uendelige. 
DSC_5566

Imens risottoen simrer, gør du wienerschnitzlerne klar. Panér dem i æg og rasp og steg ved middelvarme 5 minutter på hver side (ca).
DSC_5562
DSC_5563Steg i SMØR for guds skyld, steg i SMØR. Krydr godt på begge sider med salt og peber.DSC_5570 Kig til risottoen. Når vandet er opsuget, er risottoen færdig. DSC_5572 Så er der serveret. Ja indrømmet, jeg lavede en pulversauce til. Benene var tunge, armene trætte. Undskyldninger nok?? 😉DSC_5573 En anstændig lynmenu jeg fik tryllet på en halv time og en rimeligt farvestrålende risotti, selvom lidt grønt ville have pyntet? Broccoli måske?

Rigtig god fornøjelse med risottoen. En lynmenu – måske du også har travle dage på programmet. Kender du trætte arme og tunge ben? DSC_5576

Mere inspiration

Læg en kommentar