cncpt-lb1
cncpt-tab-lb1
cncpt-mob1

Madam Mangors vaniljekranse og julemandens knapper

Madam Mangors vaniljekranse og julemandens knapperI årevis har jeg drømt om at afprøve de lækre Madam Mangor vaniljekranse.

De er nærmest sagnomspundne. En juleklassiker. Det er f.eks. de vaniljekranse der bliver serveret, hvis du tager til julemarked i Den Gamle By. Efter sigende kommer folk kørende langvejs fra, for at købe julens vaniljekransene der.

De skulle da prøves skulle de. Godt proppet med alle de gode julesager er de jo. Rigeligt smør og med rigeligt rustikke mandler.

Mandlerne har jeg blendet lidt rustikt, men lidt for rustikt skulle det vise sig, for stykkerne var så store, at de proppede min kødhakker til. Blend du dine mandler mere fint end du ser her, så vil dine vaniljekranse blive et totalt – og endnu større – hit. dsc_3040Det lykkedes mig at få en plade fyldt med flotte rustikke vaniljekranse. Da dejen begyndte at proppe til, begyndte jeg at trille kransene i hånden og resten lavede jeg som julemandens knapper – altså trillet som kugler, og proppet med en chokoladeknap i toppen. Det udseende fik vaniljekransene, da min tålmodighed slap op 😉

Her kan du se udviklingen fra pæn, til knap så pæn til en hurtig julemandsknap 😉Madam Mangors vaniljekranse og julemandens knapperMadam Mangors vaniljekranse og julemandens knapper

På bloggens Facebook-side i går skrev jeg med en sød læser, som havde prøvet at trylle disse lækre vaniljestjerner. Hun stødte i problemer med sin tylle og valgte også en Plan B. Vaniljestjernerne blev hurtigt tryllet om til julemandens knapper med chokoladeknapper i. Nød lærer nøgen kvinde at spinde? To sjæle samme tanke i hvert fald? Ja det var skiseme da rigtigt pudsigt 😉Madam Mangors vaniljekranse og julemandens knapperHelt oprindeligt, er opskriften på julemandens knapper jo helt anderledes, men pyt da med det. Det er der aldrig en kat der opdager? Fedt med hurtige løsninger, når gode råd er dyre, eller hvad man nu siger? 😉

…og hvad kan du så bruge al denne snik-snak til?

Jo forstå det sådan, at du kan udforme disse Madam Mangors vaniljekranse alt efter hvad dit udstyr og temperament rækker til. Ægte vaniljekranse med form, udrullet i hånden eller som “knapper”.

Det bliver en kæmpe portion, så alene af den grund, var det måske på sin plads at lave 3 forskellige slags? Det er lidt mere spændende på et småkagefad, `hvis kagerne har lidt forskelligt udseende synes jeg, men du bestemmer jo. Vælg den form du synes passer dig bedst.

For en sikkerheds skyld, så mal mandlerne fint, så dejen nemt kan arbejdes med til alle 3 varianter.  Synes du din dej er for hård og kold og svær at ælte/rulle ud, så kan den lunes 15 sekunder i din mikrobølgeovnen. Brug kun 15 sekunder af gangen og gang op, om nødvendigt.  så 🙂

En ting er jo udseendet, men altså, smager kagerne så faktisk godt? Jo DET gør de. Du går aldrig fejl af Madam Mangors vaniljekranse. Opskriften er allerede blevet en sand julekagefavorit her i huset og vil sikkert også blive det i din familie. Madam Mangors vaniljekranse og julemandens knapper

Og opskriften? Ja hit nu med den! 🙂

Madam Mangors vaniljekranse og julemandens knapper

Forberedelse: 

Tilberedelse: 

Tidsforbrug ialt: 

Portioner: Ca. 80 stk

Madam Mangors vaniljekranse og julemandens knapper
Det skal du bruge:
  • 350 gram blødt smør
  • 250 gram sukker
  • 1 æg
  • 1 vaniljestang - blendet (kan erstattes af anden god vaniljeekstrakt eller blot 2 spsk vaniljesukker)
  • 500 gram hvedemel
  • 250 gram blendede mandler - gerne med skal. Det giver et rustikt udseende
  • Evt. chokoladeknapper
Sådan gør du:
  1. Pisk smør og sukker godt sammen. Brug gerne elpisker eller køkkenmaskine.
  2. Rør ægget i
  3. Rør melet i til dejen hænger sammen.
  4. Blend mandlerne fint og rør dem i dejen.
  5. Ælt dejen godt igennem med hænderne, først hér vil den begynde at hænge rigtigt sammen. Varmen fra dine hænder opvarmer smørret og det fordeler sig bedre i dejen.
  6. Lad dejen stå koldt en halv times tid, eller 10 min. i fryser.
  7. Vaniljekransene kan nu herefter udrulles, med en kødhakker - med en særlig kødhakkerplade til.
  8. Lav gerne lange stænger og form dem herefter til vaniljekranse.
  9. Har du ikke en kødhakker, eller synes du dejen er for porøs til kranse, så kan du sagtens trille små pølser med fingrene.
  10. Er du "quick-and-dirty"-typen som jeg, kan du fristes til at lave julemands-knapper. De smager fortryllende godt. Tril kugler og tryk en chokoladeknap ned oveni toppen.Voila.
  11. Bag kagerne 8-10-12-14 minutter v. 175 grader varmlulft alt efter størrelse og form. Hold øje med kagerne. Kagerne er færdige når de er gyldne og sprøde.
  12. Lad kagerne afkøle helt, før du putter dem i en kagedåse.

Håber du er blevet inspireret til at bage vaniljekranse i en eller anden form? 😀

Det er frit slag. I Den Gamle By triller man bare pølser med fingrene, kan jeg se på billederne og de vaniljekranse ser altså bare store, flotte og fine ud. Laver du store kranse, skal de med garanti have længere end de 10 minutter i ovnen og du må kaste hyppige blikke ind i ovnen for at holde øje til slut.

Måske du har luret det, men jeg bager faktisk altid ved 175 grader varmluft og så forkorter/forlænger jeg tilberedningstiden. Det går fint til langt de fleste kager. Varmluft bruger jeg næsten altid, fordi jeg synes det fordeler varmen meget bedre, i hvert fald i min ovn.

Madam Mangors vaniljekranse og julemandens knapperJeg har udviklet en særlig “sniffe-teknik” – min næse kan simpelthen nærmest snuse sig frem til hvornår kagerne er tæt-på-færdige. Minutterne før “afbrændings-stadiet” bliver duften særlig intens og karakteristisk. Det er her du skal sværme ekstra omkring din ovn – pludselig skal der nemlig reageres tjept og bagepladen hives ud.

Brug meget gerne et æggeur, når du bager, så er du helt sikker. Jeg har fælt mange afbrændte flops på samvittigheden nemlig, så ved ikke om min “sniffe-teknik” helt kan anbefales 😉

Jeg elsker min Kenwood Major røremaskine og jeg elsker den især ved juletid, hvor jeg bager småkager på stribe. I weekenderne har jeg nogen gange 3 opskrifter i gang og køkkenmaskinen snurrer lystigt. Jeg sparer tid og armkræfter. Fedt! Det geniale er, at du kan futte rundt og finde ingredienser frem imens maskinen rører for dig. Det er SÅ smart altså 🙂

Hvis du ikke har en køkkenmaskine, kunne jeg anbefale dig at ønske dig en Kenwood Major af julemanden. Har du ikke en køkkenmaskine, så kan en elpisker med dejkroge fint bruges også.
dsc_3039Hvad har hun lige gang i med den vaniljestang der?

Tjo jeg læste et sted, at man fint bare kan blende vaniljestangen sammen med mandlerne, så får man også smag med fra selve stangen. Normalt bruger man jo kun vaniljemarven, men der er også smag gemt i “hylsteret” 😉

Det var helt perfekt at blende vaniljestangen sammen med mandlerne, det kan jeg godt anbefale dig at gøre.dsc_3041Til luksusvaniljekranse skal du jo selvfølgelig helst bruge luksus vaniljestænger, men du bestemmer. Ejer du ikke en vaniljestang i dit køkken, vil ingen dog dø af, at du tilsætter 1-2 spsk vaniljesukker i stedet.

Jeg lod mine vaniljekranse stå køligt i det fri, i 10 minutter, før de skulle bages. Jeg har læst flere steder, at man derved kan forhindre at vaniljekransene flyder for meget sammen under bagningen. Prøv gerne det tip.  Det virkede for mig.

Kejserens nye klæder, Klods Hans eller Svinedrengen. Ja kommer sådan til at tænke på eventyr-metaforerne.

En julemandsknap er jo i virkeligheden bare en vaniljekrans der er lettere at lave?  Jamen kagerne smager jo helt ens, uanset udseendet? Madam Mangors vaniljekranse og julemandens knapperNej en smuk vaniljekrans er der intet der stikker, men giver du op på halvvejen, så er julemandsknapperne altså et hit. Min datter havde veninder på besøg i går og havde fyldt et kagefad med alle vores småkager. Det var julemandsknapperne der forsvandt allerførst. Der kan man bare se. 🙂

God og glædelig jul til dig, og julen skal nok blive god, hvad enten du vælger kranse eller knapper  🙂

Læg en kommentar