Marinerede koteletter, grøn salat og pasta med Løgismose pesto

DSC_8453Hurtig mad? Ja tak!

Travle sene hverdage kender du sikkert alt til. Intense dage hvor hjernen og overskuddet bliver brugt andetsteds end ved kødgryderne.

Sådan en dag har jeg haft.

Jeg er startet på mit nye job. Need I say more? Jeg er komplet smadret og pudsigt nok, for jeg har jo slet ikke udrettet noget? 😉 Jo jeg har trykket hænder. Jeg har åbnet min nye computer, goddag-smilet meget, givet en masse goddag knus til søde kolleger, og fået en mængde ny information. Gruble gruble. Kan jeg mon huske noget af det?

Sikke en smuk buket jeg fik af mine nye kolleger. De var så søde allesammen og det skal nok blive rigtigt godt. Jeg føler mig så godt taget imod og kaffemaskinen er identisk med kaffemaskinen på mit forrige job. GUDSKELOV at der er noget jeg har fuldstændigt styr på! Og kaffe er et vigtigt element. Javist! Bare spørg mig! Har især helt tjek på café latten! 😉 blomst

Tænker stadigvæk over de kloge ord som gamle Mærsk sagde til alle nye medarbejdere “Der går et halvt år før du begynder at tjene penge til firmaet”

Disse ord minder jeg lige mig selv om det næste lange stykke tid. Tja tjo vi snakker vel ca. et halvt års tid? 😉

Dage som disse hvor man bare er kvadret, træt, brugt og energiforladt, og har brugt sin energi andetsteds, er det skønt at kunne trylle let og lækker mad, der kan laves på blot 20 minutter.

Marinede svinekoteletter, pasta med Løgismosepesto og en frisk grøn salat

DSC_8449

Til en familie på 4 skal du bruge:

En pakke koteletter, gerne marinerede (ellers kan ferske koteletter hurtigt vendes i olie og paprika f.eks.)

2 pakker frisk pasta

1 bæger Løgismose pesto. Her er grøn pesto brugt, men rød kan også bruges. Efter min mening er Løgismoses pesto den bedste købepesto på markedet og alle pengene værd. Koster 20 kr for en bøtte i Netto. Smager FANTASTISK!

DSC_8444Fremgangsmåde:

Fyld din elkogekeddel og kog vand til pasta (det er mest energivenligt sådan)

Steg imens koteletterne. Ca. 4-5 minutter på hver side.
DSC_8437 Lækre stegte koteletter. Uhm!DSC_8438Hvis du kan overskue det, kan du lave en hurtig grøn salat imens pastaen koger. Jeg har bare brugt iceberg, agurk og forårsløg og så lavet en hurtig lækker creme fraiche dressing til (med hvidløgspeber som krydderi).

Vend pestoen i den kogte pasta, evt. suppleret med lidt olie, hvis du synes pastaen bliver for tør.DSC_8452En fornem menu der kan laves med få armbevægelser. Særligt anbefalelsesværdig til trætte dage, nyt job eller ej. 😉

Velbekomme! 🙂
DSC_8454

Mere inspiration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *