Marineret okseculotte i Römertopf med kartofler og flødesauce

DSC_7454

Hov hvad skete der lige med den weekend? Den sluttede jo før den rigtigt var begyndt? En doven lørdag efterfulgt af en aktiv rengøringssøndag. Pludselig var klokken 16 søndag eftermiddag og jeg kunne mærke weekenden smuldre væk.

Jeg VILLE bare have tid i læsestolen med den gode bog, selvom det nogen gange er et kapløb med tiden i weekenderne. Storme rundt og ordne hus og have, skynde sig for at kunne nå at slappe af inden ugens ræs starter igen.

Jeg nåede det i dag! Takket være min Römertopf kunne jeg smække stængerne op og læse bog imens maden lavede (næsten) sig selv. Fantastisk opfindelse sådan en Römertopf!

DSC_7446

I dag blev Römertopfen fyldt med 2 kg vaskede kartofler, 3 rødløg i både og 1 peberfrugt i strimler og så lige kronen på værket: en marineret okseculotte på toppen. 
DSC_7396

Römertopfen blev sat i vand imens jeg vaskede kartofler og ordnede grønt. Løg og peberfrugt giver en særlig god smag til oksestegs-retter synes jeg, så det valgte jeg at tilsætte. Brug gerne det grønt du har og som du foretrækker som smagsgiver. DSC_7399 Kartofler og grønt blev vendt i Römertopfen, tilsat salt, peberblanding og en lille smule olie. DSC_7402

Jeg brugte min norske peberblanding som jeg er blevet helt vild med. Den består af alle mulige lækre tørrede krydderier. Håber der går lang tid før bøtten er tom (der er lidt langt til en refill).

DSC_7405

Jeg havde købt en marineret okseculotte til billig pris i Lidl. Jeg plejer at købe cuvetter men nu var det en culottes tur til at komme i Römertopfen. Cuvetter er billigere og jeg synes faktisk at de bliver supermøre i en Römertopf. Smager ganske glimrende, så ofte er jeg for nærig til at købe en culotte.
DSC_7403Culotten blev lagt godt til rette ovenpå kartoflerne. Jeg skyllede posen for at få det sidste marinade med ud og hældte vandet i Römertopfen. Max. ½ dl. væde. 
DSC_7407 Römertopfen var godt fyldt ud. Kartoflerne nåede op til kanten og culotten fyldte godt på toppen. Ingen grund til bekymring. Låget er højt, så du kan sagtens fylde den øverste del op også. DSC_7421

Römertopfen blev sat i en kold ovn. Temperaturen blev sat til 175 grader varmluft den første time. Hvorfor? Jeg havde et franskbrød jeg lige skulle have bagt imens. 😉 Da brødet var færdigt skruede jeg temperaturen ned til 80 grader varmluft i ca. 2 timer.

Spændende at løfte låget af efter endt stegetid! Var spændt på om kartoflerne var kogt i mos, men de var heldigvis fine og faste. Stegen havde afgivet overraskende meget væde/stegesky, kartoflerne var nærmest blevet kogt. Det var ikke helt planen.

DSC_7426Stegen var fin mør. Giv evt. stegen yderligere 10 minutter uden låg ved 175 grader varmluft for at få “grillstegt” overflade. Den er lidt blød ellers. Jeg pakkede stegen ind i staniol i stedet og lod den hvile imens jeg færdigtilberedte kartofler og sauce.
DSC_7434 Jeg fiskede kartofler og grønt op af Römertopfen og lagde dem i mit aluminiums-kartoffelfad. Jeg var nødt til at ovnriste dem. De var jo nærmest blevet kogte i stegens stegesky, så var nødt til en plan B. Jeg satte ovnen på 175 grader varmluft og “ristede” kartoflerne i 20 minutter, til de var blevet sprøde og lækre. DSC_7435 Den gode stegesky jævnede jeg med fløde og tyttebærsyltetøj. Oh la la!DSC_7438 Måske den ikke ser så appetitlig ud, men den sauce blev bare SÅ lækker! Jeg smagte til med salt, peber og tyttebær. Måske den skulle have et par dråber kulør? Uhm flødesauce med tyttebær. Ren mormormad på en søndag! 😉DSC_7439 Efter hviletid skar jeg culottestegen ud i tynde skiver. Jeg er vist ved at lære det, at skære på tværs af fibrene. Tror jeg? Ihvertfald blev stegen supermør. Var det mon også fordi det var en culotte eller var det den lange tilberedningstid?

Se lige en flot søndagssteg, her serveret på mit flotte nye fad fra Keramikladen. Nej Keramikladen er ikke fast sponsor, selvom man skulle tro det. Henvender de sig er jeg til at tale med 😉DSC_7444Kartofler, peberfrugt og løg blev sprøde og lækre efter en tur i ovnen. Smagen var fortrinlig. Man kunne sagtens smage at de var blevet tilberedt sammen med culotten. Stegeskysmagen hang ved. Uhm. 
DSC_7449Så er der serveret. Lækre sprøde stegeskystegte kartofler og grønt. Mør okseculotte og flødesauce med tyttebær. Søndags-mormormad 🙂
DSC_7455 Det eneste der lige manglede til menuen var en bønnesalat. Den ville have passet perfekt. Vi fik søde majskolber med smør og salt til i stedet. Det er med at bruge årstidens grønt og majskolberne smager jo helt fantastisk lige nu (og er til at betale). Ristede majskolber med smør og salt smager godt til det meste, også til okseculotte 😉

Lækker lækker søndagsmenu der næsten lavede sig selv i mens jeg læste i min bog. Det allerbedste er, at der er nemme madrester til imorgen. ELSKER nemme madrester på en mandag.

DSC_7456

Mere inspiration

Læg en kommentar