Marineret oksecuvette med hjemmelavet nem marinade.
Uhm i dag får du en lækker opskrift på både en god oksesteg og en nem marinade, du kan bruges til al slags oksekød, også en god culottesteg.
Marinaden vil også være et hit til svinekød. Bare spring på.
Okse cuvetten kan du både tilberede i ovnen eller på grill. Det er samme fremgangsmåde du kan bruge, til både cuvette og culottestege.
Her i familien er der vist efterhånden ved at være tradition for at lave en god steg om søndagen.
Hvad sker der lige? Søndagsrengøring, giro413, steg der simrer i ovnen og kage til kaffen…
Same procedure as every sunday. Hvor er det bare hyggeligt. Elsker bare de søndage – ja det gør vi alle i familien vidst! 🙂
Søndagsstegen kunne være en nakkesteg. En kalkunsteg. En okseculotte eller kalveculotte
Jeg har efterhånden også lavet culotte/cuvettestege i alskens afskygninger, f.eks. denne hvidløgsculotte .
Ved at søge på nogetiovnen.dk eller i Noget i ovnen app kan du finde mange flere opskrifter på lækre møre oksestege – klik her for inspiration
Stegen du skal høre om i dag, er en marineret oksecuvette, med en nem hjemmelavet marinade.
Marinaden tilfører både en lækker smag til kødet og gør stegen ekstra god og saftig. Bonus er, at man også kan lave en lækker sauce af stegeskyen. Uhm. <3Marinaden er rørt sammen på få minutter. Herefter er det blot at putte marinade og oksesteg i en pose og lade cuvettestegen marinere i minimum 3 timer, gerne 5-6 timer.
Start gerne om morgenen, med at marinere din steg, men du kan også lade din oksesteg marinere den natten over?
Marinaden kan du bruge både til fjerkræ, oksekød og svinekød. Prøv den til en nakkesteg, kylling, kalveculotte, kalvecuvette, okseculotte eller som i dag, en cuvette?
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Marineret oksecuvette – få en nem opskrift med hjemmelavet marinade her
Ingredienser
- 1 oksecuvette - min vejede 1,2 Anden steg kan bruges f.eks. culottesteg eller nakkesteg
Barbecue marinade:
- 2 spsk soya
- 3 spsk brun farin
- 3 spsk chilisovs - barbecuesovs kan også bruges
- 3 fed hvidløg
- 1 tsk stødt ingefær
- 3 spsk ketchup
- 1 tsk cayennepeber
- 1 tsk rød balsamico
Stegeskysovs med fløde:
- Stegesky
- 2½ dl kogende vand
- Evt. 1 dl fløde
- Salt/peber
Sådan gør du
- Bland marinaden og put den i en stor plasticpose. Put stegen i posen og vend marinaden godt rundt, så hele stegen er dækket med marinade. Læg stegen i køleskabet og lad den marinere minimum 3 timer.
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
- Læg oksestegen på en rist i et stegefad og tilsæt lidt vand til fadet. Der er brun farin i marinaden, som gerne vil brænde sig fast, så efterfyld gerne med vand undervejs, så fadet ikke tørsteger
- Steg oksestegen i ca. 45-50 minutter, afhængigt af størrelse. Brug stegetermometer. Gå efter en kernetemperatur på 60-63 grader, hvis du ønsker stegen mediumstegt eller 57-59, hvis du ønsker en rosastegt steg.
- Lad stegen hvile 15-20 minutter, før du skærer den ud. Lav sovsen imens
- Si stegeskyen fra stegefadet i en gryde. Kog lidt vand i elkedlen og hæld det i stegefadet, for at få den sidste stegesky med. Hæld vandet i sovsegryden.
- Tilsæt evt. fløde til sovsen
- Jævn sovsen og smag til med salt/peber.
- Skær oksesteg ud på tværs af kødfibrene
- Servér - evt. med ovnkartofler
Noter
En lækker marineret cuvette. En dejlig oksesteg med hjemmelavet barbecue marinade.
Lad gerne stegen marinere så lang tid som muligt. Min marinerede 3 timer, men jo længere tid jo bedre. Oksestegen kan også intervalsteges. Se en rigtig god opskrift her:
En intervalstegt oksesteg bliver ekstra mør og lækker, så prøv du gerne at tilberede din oksesteg på den måde engang.
Det vil du ikke fortryde. 🙂
Marinaden kan også bruges til stege af svinekød, oksekød og kylling eller kalkunbryst?
Cuvettestegen kan også grilles. Gå efter samme kernetemperatur.Stegeskyen, som stegen har stegt i, kan du jævne til en lækker skysovs.
Hæld lidt kogende vand i stegefadet, efter stegningen, for at få det sidste kraft og saft med fra fadet. Det er hér den gode smag gemmer sig.
Tilsæt gerne lidt fløde til sovsen og jævn den og smag til.
Sovsen bliver en lidt anderledes sovs, p.g.a. barbecue smagen, men den smager rigtigt godt. Den fungerede rigtigt godt som lækker sovs til oksestegen.
Mange fine lækre møre stykker okstecuvette, med en dejlig marineret smag. Uhm!
Hvis du marinerer oksestegen over flere timer, vil marinaden kunne trænge ind i kødet og det er bare rigtigt lækkert
Det er også fint, hvis marinaden bare er på det yderste lag. Det giver både smag og sprødhed. Uhm en lækker steg.
Til den marinede oksecuvette spiste vi de lækre pestokartofler. Flødekartofler ville også have smagt godt til. Du kan finde en god opskrift på flødekartofler her:
Det er oplagt at udnytte ovnvarmen, nu ovnen alligevel er i gang.
Kender du pesto kartofler? De er nemme. Og lækre! Kartoffel-stave der vendes rundt i et pesto og et par ekstra dryp olivenolie. Lidt salt også.
En lækker menu.
Pesto-kartoflerne bliver allerbedst hvis du vender dem rundt flere gange undervejs, så de bliver sprøde i top og bund.
Brug gerne et stegefad af aluminium eller støbejern, hvis du har.
En lille smule stegeskysovs til og lidt smørstegte majs. Uhm – så var den søndagsmenu hjemme. 🙂
God fornøjelse, hvis du skulle have lyst til at kaste dig ud i en marineret cuvette á la Nogetiovnen….Sådan én kan anbefales 🙂
Jeg ridser fedtsiden på stegen sådan som jeg vil skære skiverne. Det er meget nemmere se fibrene – og den skal jo alligevel ridses 🙂
Ja, det betyder det lige præcis 🙂 Grunden til at jeg putter en pind (kødnål) i er, at jeg synes stegen kan trække sig så meget sammen, at det kan være svært at finde den spidse ende når den er stegt… Det giver nok mere mening i praksis 😀
Nu blander jeg mig lige igen 😉 Sæt en pind af en slags i den spidse ende af stegen inden du steger den. Når du skal skære stegen ud piller du pinden ud, og skærer skiver på normal vis fra den ende. Når stegen stopper med at “spidse til” (giver det mening?) vender du den, og skærer skiver på den anden led. Voila 🙂
Hmm, det lyder mystisk, men virker i praksis… 😀 Skriv, hvis jeg skal præcisere 🙂
Mvh. Sus