Milepæle og refleksioner over vigtige streger i sandet

  • MIlepæle og andre vigtige streger i sandet

På mange måder har det været en ret så vild fredag. Ubegribelig vild faktisk. Jeg har knap kunnet følge med.

Milepæle og andre vigtige streger i sandet

Det fine nye køkken – i min datters nye lejlighed

Filmstrimlen, med selve livet, er kørt på “fast speed” lige forbi mig og jeg har været med som tilskuer på 1. parket, halset afsted med følelserne udenpå tøjet eller slæbende på dem i en lang snor bagefter mig.

I dag flyttede min datter hjemmefra.

Hun fik nøglen udleveret i dag og vi susede til et tidligt flyttessyn og tjekkede ud og tjekkede af. Lejligheden er nyrenoveret og stor var glæden da vi opdagede at lejligheden er blevet så meget mere shinet op, end vi havde forventet. Der er næsten flere køkkenskabe i lejligheden end der er til sommerhuset og det er kun en 1.værelses-lejlighed. Wow!

Det er SÅ fornemt og hvor er det da bare flot at kunne flytte i så fin en lejlighed, når man flytter hjemmefra for allerførste gang. Min datter har valgt at blive boende i Randers, selvom hun studerer i Århus. Hun er fan af X-bussen og bliver boende, fordi Randers er en rigtig billig by at bo i. Hun kan nu faktisk få råd til en lejlighed uden at skulle tage SU-lån.Milepæle og andre vigtige streger i sandetSe lige hvor glad hun ser ud. 🙂

Det forstår jeg godt. Jeg følte mig næsten selv helt hjemme i min datters nye lille lejlighed, der bare er så fin og helt perfekt. Jeg mindes min egen studietid i min lille 1.værelseslejlighed i Aalborg – huleagtig, trang og hyggelig. En skøn tid – og det har min datter også i vente. Dejlig tanke. Alt det hun står på tærsklen til. Så glad hun er og når børnene er glade, er forældrene det jo også. Det er det bedste <3

Det har været en lang tilvænningsproces for mig, at vænne mig til “afskeden”. Den startede for nogle måneder siden og jeg er blevet bedre til at tackle “bruddet” med tiden. Første gang, da jeg tænkte tanken, måtte jeg sluge en vældig stor kamel. Mit allerførste indlæg i den sammenhæng, kan du læse her

I dag var jeg tapper og mestrede at sætte mig selv i 2. række. Jeg flød med strømmen og støttede Amanda alt det jeg kunne. Nød øjeblikket sammen med hende, følte det næsten som om det var mig der fik nøglen overrakt.

Nøglen til det nye kapitel i livet.

Jeg mærkede begejstringen, glæden og entusiasmen. De ungdommelige spirer. En flig af eventyret. Hvor var det altså bare en skøn dag. En vigtig dag, et vigtigt minde og et vigtigt øjeblik for os alle. Jeg/vi skal nok klare det. Sammen <3

 

Jeg ilede tilbage på arbejde, og knoklede på, for at passe travle vagter på biblioteket og rydde mit skrivebord.

3 ugers ferie er også en slags milepæl.

For første gang i månedsvis, kunne jeg se bare flader på min pind. Alle huskesedler fik jeg renskrevet til blot en enkelt, så jeg nu har overblik og ved hvad jeg skal tage fat i, når jeg er retur igen. Jeg fik skrevet feriehilsner til mine kolleger, fik afsluttet sager, videresendt mails, ajourført og videregivet opgaver. Milepæle og andre vigtige streger i sandetDer blev trukket en streg i sandet og jeg har trykket på pauseknappen nu. Vækkeuret behøver jeg ikke lytte til de næste mange dage og jeg har fundet “off-knappen”, mentalt og IRL. Den fedeste knap!

Jeg har tanket tykke krimier i massevis på biblioteket og jeg glæder mig til at dykke ned i litteraturen. Jeg skal nok tippe dig undervejs om hvad jeg læser, det har flere af jer jo efterlyst. Sommerferietid er læsetid, for mig og forhåbentlig for dig også. Håber du glæder dig lige så meget som jeg? 🙂

Imens jeg ryddede mit skrivebord, tænkte jeg tanker som “ej hvor bliver det godt at komme tilbage og få gjort noget ved”, “ej hvor jeg glæder mig til….”

Jeg er VILD med mit arbejde og jeg elsker mine arbejdsopgaver. Kan jeg mon undvære det i 3 uger? Jeg tvivler næsten. Jeg skrev en feriehilsen til mine kolleger, der var gået på weekend, og jeg glæder mig allerede meget til at se dem alle igen, også før jeg var gået ud af døren. Det passer! 🙂

Når jeg læser mine ord, tænker jeg næsten: “Ej, kan det virkelig passe??” Tro mig, eller lad være. Jeg elsker mit arbejde og mine kolleger og jeg føler mig som den heldigste kartoffel. Det er skønt at gå på sommerferie, men det er endnu mere skønt, når man har noget, man glæder sig til at komme tilbage til. Heldige mig. Jeg sætter virkelig stor pris på det. MIlepæle og andre vigtige streger i sandet

Sommerferie er en milepæl og jeg prøver at ryste arbejdsstøvet af mig. Det er svært. Skal vist lige bruge nogle dage på at lade hjernen koble fra. Jeg er vant til at jonglere med 1000 bolde og tænk, de næste 3 uger behøver jeg ikke engang jonglere med en eneste én?! Måske jeg ikke engang får grebet den ene bold jeg skulle få kastet op i luften? Pyt – det vil jeg også fint kunne slutte fred med.

Den vilde dag fortsatte.

Som om en ferie og flytning ikke var nok, så måtte jeg også lige i dag sige farvel til min gode og kære kollega Lisbet, der gik på pension efter 31 års lang og tro tjeneste. Lisbet var helt klar til at slippe hamsterhjulet og har øvet sig de sidste par måneder, på hængekøjetid og driverliv. Hun stornyder allerede sit frie liv, og kan fint slippe arbejdslivet, også selvom hun altid har været en topengageret bibliotekar og kollega.

Jeg beundrer Lisbet, hun har altid haft mod til at gå egne veje, hun er stærk, selvstændig og lader sig ikke bare følge med strømmen. Hun er kreativ og er fantastisk god til at “tænke ud af boksen” og f.eks. se biblioteket med brugerøjne.

Skønne kolleger, er guld værd og det gode “klister” på arbejdspladsen. Jeg er taknemmelig over alle mine gode kolleger og bliver altid lidt trist når nogen flyver fra reden. Jeg spiste derfor Lisbets farvelkage med en lidt halvtrist smag i munden. Farvelkager bliver jeg aldrig helt god til. Milepæle og andre vigtige streger i sandetTo skønne mennesker er fløjet ud af min rede i dag, flyvefærdige på hver sin måde. Mættede og klar til nye eventyr, både pensionisten og den unge studine.

Bare Lisbet er glad, er jeg det også og er Amanda er glad, bliver jeg det også

På mange måder en vild fredag. Jeg har endnu ikke helt kaperet den endnu. Jeg har heldigvis 3 sommerferieuger til at prøve at forstå. <3

Mere inspiration

Læg en kommentar