Millionbøf med pølser. Uhm i dag får du opskriften på den populære kødsovs i en version med pølser. Uhm den er god. En sikker vinder ved middagsbordet.

Millionbøf med pølser & champignon - opskriftMin datter spurgte for nylig: “Skal vi ikke snart spise millionbøf igen?”

Tja, tjo. Weekenden nærmede sig og ferien stod for døren. “Altså mener du virkelig, at vi skal fejre den første feriedag med millionbøf??”

“JAAA!”

Altså selvom man er blevet 18 år, kan man godt få julelys i øjnene når snakken falder på millionbøf.

Det er svært at stå for som mor. De dér bedende øjne har altid effekt på mødre (og fædre?). Tja, tjo millionbøf, hvorfor ikke?

Hvad så med at peppe den op med en pakke pølser i skiver? Skal der være milionbøf-fest, så lad der være fest. 😉Millionbøf med pølser & champignon - opskriftDer var jubel og lutter lovprisende slubrelyde fra teenagerne.

Millionbøf ER bare et hit og med pølser i, er retten et endnu større hit. En perfekt ret til teenagere, til små børn, store børn og….vi voksne også.Millionbøf med pølser & champignon - opskrift

Det er super nemt at lave millionbøf. Den er en oplagt ret at lave som aftensmad en dag, det skal gå lidt hurtigt med at få maden på bordet derhjemme.

Lav gerne en stor portion, så I har mad nok til 2 dage. Frys gerne millionbøf ned. Det er guld værd, at have nem mad i fryseren, der bare lige skal varmes.

Bare udelad pølser i opskriften nedenfor, hvis du ikke lige har dem på lager.

Her kommer opskriften på:

Millionbøf med pølser og champignon og pølser – nem opskrift på kødsovs

Millionbøf med pølser & champignon - opskrift
En nem og lækker millionbøf med champignon og pølser
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Ret: Millionbøf med champignon og pølser
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 kg. hakket oksekød kan erstattes med hakket kalvekød eller svinekød
  • 4 finthakkede løg
  • 4 fed hvidløg
  • 4 hønsebouillonterninger
  • 1 glas glas champignon incl. væde - eller friske champignon kan udelades
  • 5 laurbærblade
  • 1,5-1,7 liter kogende vand mængden afhænger af hvor meget sovs du ænsker
  • 400 gram pølser i skiver ell. cocktailpølser kan udelades
  • Jævning
  • Salt/peber.
  • Kulør. Smag evt. til med lidt ketchup.

Sådan gør du

  • Svits oksefars med bouillonterninger. Fedtstof behøves ikke. Svits løg og hvidløg med
  • Tilsæt champignon (incl. væde, hvis du bruger champignon fra glas)
  • Tilsæt kogende vand og laurbærblade. Lad gryden simre under låg minimum et kvarters tid.
  • Tilsæt pølser i skiver eller cocktailpølser og lad dem koge med nogle minutter. Tilsæt jævning.
    Millionbøf med pølser og champignon
  • Tilsæt kulør og smag til med salt/peber og evt. lidt ketchup.
  • Serveres med spaghetti eller pastaskruer
    Millionbøf med pølser og champignon

Noter

Alle slags pølser kan bruge, men pølser kan også udelades.
En evt. rest kan sagtens fryses.
Servér ris, pasta eller kartoffelmos til
Prøv at servere resten dagen efter med låg af bagt kartoffelmos ovenpå
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Kødsovs med pølser og spaghetti – en nem og lækker ret som alle i familien kan lide

Millionbøf med pølser & champignon - opskriftJeg kan betro dig, at der jubel omkring middagsbordet. Vi er vilde med retten herhjemme alle mand.

På ½ time er der en kæmpe grydefuld smagfuld millionbøf. Millionbøf er perfekt at lave hvis du:

  • lynhurtigt skal mætte mange munde
  • skal holde børnefødselsdag, og leder efter en nem ret ALLE børn vil kunne li’
  • har travlt men alligevel gerne vil lave en kæmpe portion mad der rækker til to dage, eller nok til at fylde fryseren
  • skal have gæster og har svært ved at finde på “skrub-af-mad” der kan laves dagen før og kun lige skal have et opkogMillionbøf med pølser & champignon - opskrift

Jeg serverede 10 liter millionbøf for fødselsdagsgæster til skrub-af-madengang her i huset.

Nogle af børnene snakker stadigvæk om den millionbøf, også mange MÅNEDER efter.  Hele gryden blev tømt. Det må da vist siges at være god reklame? 😉

Pølserne jeg tilsatte i dag, gav lige et ekstra pift. Jeg brugte almindelige pølser, men cocktailpølser vil også være et hit.

Du kan også rive lidt gulerødder i? Få flere lækre opskrifter på millionbøf nederst i dette indlæg.

Du kan servere millionbøffen med spaghetti, ris eller kartoffelmos til. Har I en rest, kan den fint lunes dagen efter.

Prøv også at lune den i ovnen med bagt kartoffelmos på toppen. Uhm et hit.

Med millionbøf fik jeg skudt min sommerferie igang. En lørdagsvagt på biblioteket efterfulgt af en baljefuld millionbøf og glade madtilfredse teenagere! 🙂

Altså jeg glæder mig allermest til at kunne være min egen herre i min sommerferie.

Intet vækkeur. Spontanitet. Lækkert mad (og kage!), oplevelser, SOL, gode bøger, natur og livsglæde i selskab med de mennesker jeg holder allermest af.

Hverdage med millionbøf er nu også rigtigt fine. God fornøjelse med retten hjemme hos dig 🙂
Millionbøf med pølser & champignon - opskrift

Få flere lækre opskrifter på millionbøf her:

1.

Millionbøf nem opskrift på klassisk millionbøf
Nem og lækker millionbøf, der er nem at lave
Se opskriften her
Millionbøf - nem og lækker opskrift på klassisk millionbøf

2.

Millionbøf med svinekød - nem gryderet
Millionbøf med svinekød, soya og flødeost
Se opskriften her

3.

Millionbøf med gulerødder & pølser - opskrift
Millionbøf med grøntsager og pølser - en livret
Se opskriften her
Millionbøf med gulerødder & pølser - opskrift

4.

Spaghetti Bolognese lækker kødsovs til pasta
En skøn spaghetti bolognese - perfekt kødsauce til pasta eller lasagne
Se opskriften her
Gratineret pasta af spaghetti Bolognese

5.

Kødsovs med svinekød og grøntsager - opskrift
Nem og lækker kødsauce med grøntsager og hakket svinefars
Se opskriften her
Kødsovs med svinekød og grøntsager - opskrift


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.