Mørbrad med bacon.  I dag får du opskriften på en lækker grillet svinemørbrad serveret med salat og ovnkartofler.Mørbrad med bacon, salat og ovnkartofler Det er lørdag. Sol. Lummervarme. Weekend. Skal vi grille?

Ja da, det skal vi da.

Dagens grillmenu blev tilberedt og indtaget på terrassen. Åh det var skønt!

Vi var i kapløb med tiden. Vejrguderne åndede os i nakken. Vi nåede det før bygerne ramte.

Den lækreste sommergrillmenu blev endda indtaget på terrassen.

I dag skal du høre om vores grillmenu. Retter der kan laves med ganske få armbevægelser.

Fedt, når det er sommer og man gerne vil drive den af på terrassen med en god bog 🙂

Har du ikke en grill, eller gider du ikke lige grille, så kan menuen også sagtens laves i ovn. Du bestemmer.

Retten er nem at lave og nem og også billig at købe ind til.

Du får opskriften lige her:

Mørbrad med bacon, salat og ovnkartofler – opskrift på nem grillmenu

Mørbrad med bacon, salat og ovnkartofler

Du skal bruge:  1 afpudset mørbrad 1 pakke bacon Salt/peber. Kartofler:  1.5 kg vaskede nye kartofler skåret i både 4-5 rødløg ½ dl. olie. 1 bakke cocktailtomater. Salt/hvidløgspeber. Tilbehør:  Grøn salat DSC_8071 DSC_8081

Sådan laver du mørbrad i baconsvøb og pommes frites med løg og peberfrugt:

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Vask kartofler, løg og tomater og skær i både.
  • Læg kartoflerne i et aluminiumsfad.
  • Vend med olie og krydderi og steg i kartoffelfadet i ovnen i 45-60 minutter.
  • Vend kartoflerne 2-3 gange undervejs.

DSC_8065

 Grillet mørbrad i svøb:

  •  Tænd grillen
  • Imens kullene bliver klar, afpudser du mørbraden for hinder og fedt.
  • Krydr svinemørbraden.
  • Vikl bacon om og grill svinemørbraden ved indirekte varme i 30 minutter. Vendes undervejs. Grill ikke mørbraden for længe, så bliver den tør og kedelig.

Mørbrad i baconsvøb

Grøn salat: 

Det blev dagens kedelige men alligevel smukke salat der sejrede. Iceberg, tomater, rødløg og agurk. Keep it simple 😉DSC_8068Fantastisk. Kartoflerne var færdige på samme tid som mørbraden. Hvad siger I så til den timing? 😉 Anret grilltallerkenen og servér kold dressing eller bearnaise sauce til. Jo da! Jensens bearnaise hér på matriklen igen. DSC_8079Dagens grill-menu blev en overraskende lækker grillmenu, der ikke krævede meget køkkentid. En anbefalelsesværdig menu. De bagte rødløg smager SÅ lækkert og giver også en god smag til kartoflerne. De små tomater blev nærmest som langtidsbagte; meget søde og smagfulde. Kartoffelfadet skal min datter have æren for. Det var hendes idé og hendes arbejdskraft der blev brugt (=endnu mere terrassetid til moren!) Ja jeg har rigtigt regnet den ud! Godt med sådan en på mange måder fantastisk datter! <3 🙂Mørbrad i baconsvøbHov og hvad sneg sig ind her? Er det ikke den obligatoriske grillpølse? Har du mon nogensinde set et grillbord uden måske? 🙂DSC_8088Vi har mange terrasser på matriklen og heldigvis fandt vi én hvor der var læ. Der blæste jo en halv pelikan i dag. Kan du mon se de regntunge skyer i horisonten her? Foreløbigt har vi kun fået 10 dråber. For filan, kom nu snart med bulder og brag, så vi kan få det overstået og luften kan blive renset én gang for alle! DSC_8086 Du får også lige et glimt af dagens dessert, som vi tog forskud på i eftermiddags. Da jeg kom hjem fra lørdagsvagt var der 30 grader men jeg var alligevel megaoverskudsagtig, selv efter travl vagt og en fjorten kilometers cykeltur.

Jeg lavede da lige en hurtig frugtsalat til familien og hvor VAR det lækkert at kunne nyde frugtsalat i stegende hede. Kan anbefales. Frugtsalaten er af den særligt nemme slags, og du kommer til at høre om den en af de nærmeste dage. Her får du et smugkig. Ja hvorfor jeg lige havde så meget energi må stå hen i det uvisse? Jeg red bare på bølgen og nød overskuddet og energien. Jeg har også bestilt en overskudsdag til i morgen. Be careful out there! 🙂 DSC_8055