Møre koteletter i fad i lækker flødesauce

Møre koteletter i fad – med bacon og lækker flødesauce

Findes der noget så lækkert, som koteletter i fad? Nej vel?

Nogen gange er de nemme, enkle, klassiske retter dem der holder længst og som får flest stemmer i familien, når der skal vælges aftenmenu. Sådan er det her hos os. 🙂Møre koteletter i fad i lækker flødesauceKoteletter i fad er et godt eksempel på en køkken-klassiker, der holder og som nu har holdt i flere generationer. Mormor-mad kunne vi kalde det?

Nogen gange, især på råkolde dage, kan trangen til koteletter i fad komme over én, og sådan en trang kan være svær at modstå. Det skal man da heller ikke så. 🙂 Af samme grund blev der tryllet koteletter i fad i sommerhuset en dag for nylig. En kæmpeportion. Uhm 🙂Møre koteletter i fad i lækker flødesauce

Måske har du helt styr på hvordan man laver “Koteletter i fad”, og så har du jo nok slet ikke brug for en opskrift? Retten er jo så kendt og indgroet i vores køkkener. Du får alligevel min version hér. Måske jeg alligevel laver den lidt anderledes end dig? Inspirér mig gerne i kommentarsporet nedenfor. Det er ALTID spændende at høre andres bud 🙂

Du får opskriften på de lækre koteletter lige her:

Møre koteletter i fad - med bacon og lækker flødesauce

Forberedelse: 

Tilberedelse: 

Tidsforbrug ialt: 

Portioner: 6-8 pers.

Møre koteletter i fad - med bacon og lækker flødesauce
Det skal du bruge:
  • 8-10 svine- eller nakkekoteletter
  • 4 løg i tern
  • 1 bakke champignon (eller 2 glas)
  • 2 pakker baconskiver klippet i tynde strimler
  • 6 gulerødder skåret i små tern
  • 2 svinebouillonterninger
  • 4 spsk. paprika
  • Salt/peber
  • 2 dåser flåede tomater
  • 1 stor dåse koncentreret tomatpure
  • ½ liter kogende vand
  • ½ liter fløde
  • Jævning
Sådan gør du:
  1. Svits koteletterne og krydr dem godt med salt/peber og paprika
  2. Tag koteletterne af panden og læg dem i et ildfast fad. Hold dem varme i ovnen (175 grader varmluft)
  3. Klip bacon i strimler og svits i stegeskyen fra koteletterne sammen med bouillonterningerne.
  4. Svits løg og champignon med, når bacon'en har stegt lidt.
  5. Tilsæt paprika og lidt mere salt og peber
  6. Hæld løg/bacon/champignon over koteletterne og til slut flåede tomater. Sæt fadet i ovnen igen
  7. Hæld koncentreret tomatpure på panden sammen med kogende vand.
  8. Lad saucen simre lidt.
  9. Tilsæt fløde.
  10. Tilsæt lidt jævning, til saucen har samlet sig.
  11. Læg koteletterne i et ildfast fad og hæld saucen over.
  12. Tildæk fadet med stanniol og lad det stege i ovnen i minmum 45 min -1 time v. 175 grader varmluft. Jo længere tid, jo bedre og mere møre koteletter.
  13. Tag staniolet af det sidste kvarter.
  14. Servér ris til og gerne flute og grøn salat. Rør evt. en hvidløgssmør til.

Møre koteletter i fad i lækker flødesauceJo længere tid du giver koteletterne i ovnen, jo bedre koteletter får du. That’s it. Har du begrænset tid, kan koteletterne sagtens laves på ½-1 time, men det bedste resultat får du ved langtidsstegning i et par timer eller længere f.eks. i stegeso. Se f.eks. en opskrift lige her.

Koteletter er geniale til simreretter, og især nakkekoteletter bliver møre, smagfulde og saftige. Bare lige et tip. Du kan finde flere opskrifter på koteletter i stegeso lige her 🙂

Her ser du “koteletter i fad-processen” i billeder fra start til slut:

Det kan næsten ikke gå galt, når der fyldes så mange lækkerier ovenpå koteletterne og bruger du rigtig piskefløde, vil du ikke fortryde det.DSC_1846Gå gerne all-in når du serverer “Koteletter i fad”. Fløde-light-produkter kan bruges, men oh la la, flødesauce bliver altså så meget bedre, hvis du bruger rigtig piskefløde. Min familie er i hvert fald ikke i tvivl.  Der skal FLØDE i saucen! 🙂Møre koteletter i fad i lækker flødesauceUhm – lækre møre koteletter i fad. Smagfuld tomatsauce med fløde og serveret med ris til. Så nemt og lækkert!

Måske mormor-serveringen “Koteletter i fad” snart skal på menuen hjemme hos jer? 🙂

Kan du ikke overskue projektet i hverdagene, så lav retten en søndag, og lav så stor en portion, at der er rigeligt til mandag. Varmemad på mandage, er bare det allerbedste 🙂

Bon appetit!

Mere inspiration

6 tanker om "Møre koteletter i fad – med bacon og lækker flødesauce"

  1. Hej Gitte
    Min mormor lavede kotteletter i fad med friske cherrytomater.
    Jeg har hos en kollega fået det med annasskiver på toppen, tænker at man her kan gå all the way og bruge kokosmælk

    1. Hej Jenny
      Ja det lyder da bare rigtigt lækkert. Har også fået en version med ananas engang. Kokosmælk og æble er også rigtigt godt. Tusind tak for dine gode ideer Jenny – altid hyggeligt med en hilsen fra dig 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Lækkert, men ikke velegnet til pantryet her på skibet, så jeg må vente til at afprøve din opskrift til vi er tilbage på heden;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *