Mormormad – Forloren hare med sauce og hasselback-kartofler

Selvom moderen i huset har virus skal der mad på bordet. God nærende mad er vigtigt når man er syg, også selvom kræfterne ikke er til at gå i køkkenet. Det giver god energi at spise et godt måltid mad, også selvom appetitten ikke er så stor.

Madmoren har hentet en kæmpe pakke penicillin hos lægen idag. Nu skulle det gerne snart gå fremad med helbredet og energien. Død over virusser og baciller der dræner kræfter og ødelægger julehumør!

Dagens ret idag var en rigtig mormormenu. Forloren hare med hasselback kartofler, brunt sauce og grønt.Opskriften på forloren hare er har fulgt mig i flere år. Den er enkel og let. Jeg kan huske jeg klippede opskriften ud af en søndagsavis engang, men hvilken? Kan desværre ikke give dig den præcise kilde.

Opskriften er perfekt, hvis du er til klassisk mormormad – en forloren hare der er saftig og med en komplet fortryllende sauce til.

Tricket er revet kartoffel i farsen og det er et godt trick, skulle jeg hilse og sige.Du får opskriften lige her på klassisk forloren hare lige her:

Mormormad - Forloren hare med sauce og hasselback-kartofler
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Mormormad - Forloren hare med sauce og hasselback-kartofler
Forfatter:
: Mormormad - klassiske oldschool retter
: Dagens ret
Portioner: 4-6 pers.
Det skal du bruge:
  • 500 gram hakket svinekød
  • 150 gram bacon i skiver
  • 300 gram revet kartoffel
  • 1 æg
  • 1 revet løg
  • 1 tsk sennep
  • 1 dl mælk
  • Salt/peber
  • 1 dl rasp
  • Sauce:
  • Valg
  • Stegesky
  • 2½ dl fløde
  • Meljævning
  • Tyttebærsyltetøj
  • Kulør
Sådan gør du:
  1. Kartofler og løg rives groft og tilsættes farsen. Der blandes med æg, mælk, sennep og krydderier.
  2. Rasp tilsættes til farsen er fast
  3. Der formes en hare. Glat ud med en grydeske evt. med lidt vand på.
  4. Beklæd herefter "haren" med bacon. Stop skiverne godt ind under haren, så baconen ikke "slipper" under stegningen.
  5. Den forlorne hare steges ca. 1 time ved 175 grader varmluft. Når stegen har stegt 15-20 minutter hældes ½ liter. kogende vand ved.Suppler evt. med ekstra vand undervejs, så haren ikke tørsteger, Obs. det er stegeskyen du skal lave sauce af, så vigtigt der er væde nok.
  6. Jeg lavede hasselbackkartofler nu ovnen alligevel var igang. Kartoflerne skal også have 1 time. Prik i kartofler efter en time og mærk efter om de er sprøde, ellers forlæng stegetiden lidt.
  7. Hæld stegeskyen i en gryde og lad den forlorne hare stege uden væde imens du laver saucen.
  8. Hæld fløde i saucen og kog op.
  9. Tilsæt krydderier og tyttebær
  10. Tilsæt jævning og kulør.
  11. Skær den forlorne hare i skiver og menuen er klar til servering. Spis gerne en frisk grøn salat eller smørristede majs til.

Jeg varmede en pose grøntsager i ovnen i en skål med lidt vand i bunden og stanniol over. En smart måde at udnytte ovnvarmen på. Grøntsager dampkoges i ovnen i ca. et kvarter.Den forlorne hare blev sprød og lækker.

Stegen skulle lige sætte sig et par minutter, så kunne den fint skæres.Der blev serveret mormormad på matriklen og ikke et øje var tørt. 🙂

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Beer and Bacon 21. april 2016 af 01:23- Svar

    Det hedder ikke hasselbagte kartofler, men Hasselback kartofler, efter restaurant Hasselback i Djurgården i Stockholm.
    Lavet første gang af en kokkeelev og kan stadig fås der.

    • Gitte Hansen 25. april 2016 af 15:58- Svar

      Hejsa
      Pinlig stavesmutter – vidste jo godt det var hasselback og ikke hasselbagte. Har rettet opskriften til, tak for dit vågne øje
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar