Moster bager søde Line cookies med marcipan, Marsbar og mandler

  • Line cookies med marcipan, Marsbar og mandler

Line cookies med marcipan, Marsbar og mandler

Sikke en skøn lørdag! Jeg har tilbragt dagen i det allerbedste selskab. Med grin, glæde, snak, latter, og et dusin farvel-og god-krammere fra søde familiemedlemmer og gode bekendte.

Vi har nydt dagen i solskin på terrassen fra tidligt til sent og spist lækker mad, og KAGE. Drukket varm kakao med flødeskum, spist bløde fødselsdagsboller og flæskesteg! Sikke en fødseldagsservering 🙂

Vi har fejret min søde niece Line i Ebeltoft. Line fyldte 17 og vi fejrede også at hun er hjemvendt fra sin 1-års-tur til Mexico. Hvor er det sejt, manner, at tage til Mexico alene i den alder. Respekt! 🙂

Hvor var det SKØNT at se Line igen og give hende en kæmpe moster-krammer. Det var lige før moster kneb en tåre. Fantastisk pige, hende Line og dejligt hun er hjemme igen. Det var skønt at høre og se hende stråle glad da hun fortalte om turen, hun er jo vokset 1000 kilometer og er nu en voksen og selvstændig ung pige. Så fantastisk flot  <3

Line cookies med marcipan, Marsbar og mandler

Vi havde selvfølgelig fødselsdagsgave med og så fik Line også sin helt egen kagedåse fyldt med moster-cookies.

Lines storebror Lau har tit fået moster Lau-kager til sin fødselsdag, og selvfølgelig skulle Line da også have sine helt egne Line-kager.

Line-cookies’ene kommer du til at høre om i dag, og Lau-kagerne skal jeg nok skrive om snarest. (Lau-kager er pleskner, som Lau altid har elsket. Han har altid kunnet spise STABELVIS når han har besøgt moster).

Line cookies med marcipan, Marsbar og mandler

Hvad er så Line-cookies? 

Det er såmænd Bagenørdens grund-cookies opskrift som i dagens anledning blev peppet ekstra syndigt op med marcipan og Marsbar. Det kunne da vel kun gå godt? Ja mon ikke. Line-cookies-ene blev sprøde og lækre og gik “all-in” hos Line 🙂

Opskriften er nem og hvem ved? Måske du også har en sød niece (eller moster?) der gerne vil forkæles? 😉

Line cookies med marcipan, Marsbar og mandler

 Her kommer opskriften på moster bager søde Line cookies med marcipan, Marsbar og mandler:

Du skal bruge: 

2 æggeblommer

50 gram smeltet smør

2 tsk. vanillesukker

2 dl. flormelis

1½ dl. mel

1½ tsk. natron

Fyld, f.eks.: 1 grofthakket Marsbar, 100 gram grofthakket marcipan, 100 gram grofthakkede mandler (fyldet kan varieres i det uendelige).

DSC_9421

Sådan laver du Line cookies med marcipan, Marsbar og mandler:

  • Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
  • Rør flormelis og vanilje med æggeblommerne. Brug gerne ske.
  • Smelt smør i mikrobølgeovnen og tilsæt.
  • Bland mel med natron og tilsæt.
  • Hak Marsbar, marcipan og mandler groft og tilsæt.
  • Dejen bliver hård og fast at røre, men man kan godt.
  • Sæt små dejkugler med god afstand på en bageplade med to teskeer. Der kan være ca. 20 stk på en bageplade.
  • Bag kagerne 7-8 minutter v. 150 grader varmluft.
  • Kagerne bliver knasende sprøde efter afkøling. Gem dem hurtigt væk i en kagedåse, hvis de skal foræres væk. Hvis ikke, så start gufferiet.
  • Hurtige, knasende sprøde cookies.
Line cookies med marcipan, Marsbar og mandlerLine-cookies fra start til slut:

En kasedåse kan fyldes på 30 minutter. Uha farligt fristende lynhurtige cookies 🙂

Du kan sagtens eksperimentere med fyldet. Hvad med en tranebær variant, hvad med en lakridsvariant, hvad med en hvid chokoladevariant?  De bliver gode hver og én 🙂

Su kan sagtens eksperimentere med fyldet. Hvad med en tranebær variant, hvad med en lakridsvariant, hvad med en hvid chokoladevariant?  De bliver gode hver og én 🙂

Kagerne var en succes og jeg er spændt på om der vil gå “mus” i Lines kagedåse. Når jeg bager disse cookies går der nemlig “mus” i min kagedåse, kagerne forsvinder bare. Hvad mon der sker?! 😉

Har du små køkkenhjælpere, så få dem gerne dig til at hjælpe med at røre denne dej. Det er ultralette cookies og dejen kan røres med ske.. Bruger du pasteuriserede æggeblommer, så er det endnu bedre, så må dine køkkenhjælpere nemlig godt smage på dejen undervejs 😉

DSC_9440

Her får du lige lidt glimt fra dagen.

Lines forældre laver altid den lækreste mad og KAGER i stakkevis. Orv hvor er vi blevet forkælet dagen lang – vi er propmætte! Hun er en knag min søter og en stor inspirationskilde for mig. Så meget forskelligt lækkert mad hun kan lave, og brød og kage og, se selv her:

Er der noget at sige til,at sønnikke gerne en overgang ville flytte hjem til moster? Nej vel? 🙂

Bagenørden takker af efter en lang god dag. Vi høres ved igen i morgen. En ny dag venter 🙂

 

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. tina nymann 14. september 2014 af 21:40- Svar

    Det vil jeg. De minder mig om American Cookies, som jeg har spist i tusindevis af, til min eftermiddagste:-) Dine kan blive en skøn erstatning….

    • Gitte Hansen 15. september 2014 af 21:12- Svar

      Hej Tina
      Tusind tak for dine søde og positive kommentarer. De betyder så meget for mig. Håber du vil synes om kagerne 🙂
      God fornøjelse med dem
      Mange hilsner
      Gitte

  2. tina nymann 14. september 2014 af 21:10- Svar

    Yummi! Love cookies….De skal helt sikkert prøvebages her I huset….

    • Gitte Hansen 14. september 2014 af 21:16- Svar

      Hej Tina
      Ja disse cookies skulle du da næsten prøve at bage. De er supernemme og bliver så lækre. Rigtig god fornøjelse med bageriet
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar