Nakkefilet i stegeso. I dag får du opskriften på en lækker langtidstegt nakkesteg stegt i stegeso. Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkestegNu skal du høre om den allerlækreste menu vi har nydt her på matriklen denne weekend.

Oh la la. Römertopfen kom, så og sejrede igen-igen. Vi spiste den lækreste møreste nakkesteg du kan forestille dig.

Flødesovsen med tomat smagte bare SÅ godt. Både kød og tomatsovs klædte hinanden virkelig godt.

Nakkestegen blev mør og lækker – virkelig en dejlig ret. Jeg har glædet mig til at dele opskriften med dig.

Har du ikke en Römertopf, kan du sagtens bruge en stegeso af glas ell. lign.

Retten kan også sagtens laves i et tildækket ildfast fad eller en støbejernsgryde, du sætter i ovnen. Bare spring på. Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkesteg

Jeg har brugt en del grøntsager til retten: gulerødder, peberfrugt, champignon og en masse løg.

Det gav den lidt tunge en god kontrast og gjorde flødesovsen ekstra god og fyldig. Det gjorde også retten lidt sundere.

Jeg har brugt en hel nakkefilet til retten, men du kan sagtens også bruge andet kød. Svinekoteletter, svinemørbrad, kyllingefilet, kalkunbryst eller lignende?

Brug bare opskriften nedenfor som et godt udgangspunkt og lav din egen variant.

Jeg iler med at bringe dig opskriften. Den er nem og du får den lige her: Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkesteg

Nakkefilet i stegeso – langtidsstegt nakkesteg med løg. gulerødder og tomat flødeovs. Få opskriften her

Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkesteg
Nakkefilet i Römertopf med løg og gulerødder i tomat & flødesovs
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 3 timer
Samlet tid: 3 timer 30 minutter
Ret: Retter til Römertopf/stegeso
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 hel nakkefilet - á ca. 2 kg koteletter, svinemørbrad, kyllingefilet eller kalkunbryst kan bruges i stedet
  • 1 kg gulerødder i grove stave
  • 500 gram champignon eller 2 glas
  • 6 løg i tern
  • 1 rød peberfrugt i strimler
  • 125 gram bacon i skiver eller tern
  • 5 dl. ketchup Kan erstattes med 2 dåser flåede tomater
  • 2,5 dl vand skyl flødekartonen
  • 2,5 dl fløde gerne kaffefløde eller Cremefine
  • 3 spsk. paprika - jeg brugte edelsüss
  • Salt/peber.
  • Tilbehør: Ris

Sådan gør du

  • Start med at sætte stegesoen i blød. Sæt begge halvdele i vand. Jeg fylder den underste del og sænker den øverste del ned oveni og fylder også den med vand.
  • Start med at brune nakkefiletten i lidt smør. Krydr godt med salt og peber på begge sider.
  • Imens ordner du løg, gulerødder, peberfrugt
  • Fyld grøntsagerne i Römertopfen. Gem halvdelen af løgene.
  • Klip bacon i småstykker og svits på panden med champignon og resten af løgene. Tilsæt paprika
  • Rør imens fløde i ketchuppen og tilsæt salt og peber. Skyl flødekartonen med vand og tilsæt også vandet.
    Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkesteg
  • Hæld tomatsaucen over grøntsagerne. Det bliver en tyk tomatsovs
  • Hæld champignon/løg-baconblandingen øverst.
    Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkesteg
  • Læg stegen allerøverst og læg låget på
    Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkesteg
  • Sæt stegesoen i en kold ovn. Hvor lang tid har du? Jeg havde 4 timer, så jeg satte temperaturen på 125 grader varmluft. Har du kortere tid skruer du bare temperaturen op med 25 grader pr. time. Altså 3 timer 150, 2 timer 175 grader. Mærk efter undervejs, om stegen er mør.
  • Den sidste halve time skruede jeg op for temperaturen til 150 grader, det gav nakkefiletten stegeskorpe. Tag evt. låget af de sidste 10 minutter
    Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkesteg
  • Hæld saucen i en skål og skær kødet ud, så godt du kan. Brug en savtakket kniv, det er bedst, da kødet er meget mørt. Du kan blende sovsen før servering
    Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkesteg
  • Serveres straks med ris til.
    Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkesteg

Noter

Kødet kan godt blive pulled-pork agtigt og det kan være lidt svært at skære ud.
Du kan blende sovsen før servering
Du kan tilberede retten over kort eller længere tid. Langtidsstegning er dog bedst for kødet, er min erfaring, så bliver det mest saftigt og mørt.
Du kan bruge andet kød til retten: koteletter, svinemørbrad, kyllingefilet eller kalkunbryst kan bruges i stedet.
Retten kan laves i stegeso af glas eller rødler eller en stegegryde med låg. Du kan også bruge et tildækket ildfast fad
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Helstegt nakkesteg i tomatsovs med fløde og grøntsager – lækkert simremad i  din Römertopf

 Jep den er god nok. Ketchup giver en god sødlig smag, til simreretter.Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkesteg

Det har vi helt styr på i familien og du kender måske allerede min families yndlingsret: Koteletter i rød flødesauce?

En absolut topscorer og ketchup er en af hemmelighederne bag. Denne sauce minder en smule om favoritretten, på den gode måde 🙂

Du kan sagtens erstatte ketchup med 2 dåser flåede tomater, hvis du foretrækker det.
Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkestegSæt nu Römertopfen i ovnen.

Hvor lang tid har du?

Jeg havde 4 timer, så jeg satte temperaturen på 125 grader varmluft. Har du kortere tid skruer du bare temperaturen op med 25 grader pr. time. Altså 3 timer 150 grader, 2 timer 175 grader.

Langtidsstegning er dog bedst for kødet, er min erfaring, så bliver det mest saftigt og mørt.

Den sidste halve time skruede jeg op for temperaturen til 150 grader, det fik nakkefiletten til at ligne en rigtig steg, en stegt steg.

Fin stegt overflade og den mest lækre fyldige fløde tomatsovs du kan forestille dig. Uhm!

P.S.: Jeg fik læst en halv bog på terrassen imens maden lavede sig selv i Römertopfen. Så smart!

En stegeso er en fantastisk opfindelse – jeg elsker min Römertopf! Perfekt til lækkert simremad

Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkestegKødet er så mørt, at det kan være svært at skære, det bliver jo faktisk næsten pulled pork agtigt?

Hvis du ønsker at kødet skal have en mere fast konsistens, så kort evt ½ time af tilberedningstiden. Vi elsker supermørt kød i min familie, så kødets konsistens passede os helt perfekt. Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkesteg Jeg kogte ris til, og sikke noget dejligt aftensmad!

Billedet snyder her, for her kan du slet ikke se, hvor lækkert det er. Forestil dig flødesovs med paprika og tomatsmag, godt krydret med rigeligt løg og peberfrugt. Ja tak!

Det var en lækker lækker ret som stryger direkte ind i familie-favoritkategorien.Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkesteg

Vi spiste en lækker spinatsalat med saltmandler og tørrede tranebær til. Lækkert grønt supplement til den flødefyldige nakkefilet.
Spinatsalat med tranebær og mandler opskrift
Spinatsalat med tranebær, majs og saltmandler
Se opskriften her

Så kom der ligesom lidt balance i kalorieregnskabet igen…..eller…..noget… 😉 Nakkefilet i stegeso - langtidsstegt nakkesteg


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.