Nem og lækker aspargessuppe med hjemmelavet hvidløgsbrød

  • Hjemmelavet hvidløgsbrød

Aspargessuppe

Altså det er sommer på kalenderen, men det er frysende koldt og det regner! Grillprojektet gik i vasken – jeg blev dyngvåd på hjemvejen og frøs som et lille barn……og ja, det endte med et suppeprojekt…i juni!

Suppen smagte nu ganske glimrende, men grill og aftenhygge på terrassen havde da været sjovere?

Hvidløgsbrød

Vi peppede suppen op med et hurtigt hjemmelavet hvidløgsbrød og du får opskrifter på det hele nedenfor. Det lyder avanceret med “hjemmelavet aspargessuppe” og “hjemmelavet hvidløgsbrød” på en sen og travl hjerdag. men ja, indrømmet, suppen blev heller ikke kogt på suppehøne. En sen hverdag kan jeg fint nøjes med en bouillonterning.

DSC_2175

Her kommer opskriften på:

Nem og lækker aspargessuppe med hjemmelavet hvidløgsbrød
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Lækker hjemmelavet aspargessuppe og hjemmelavet hvidløgsbrød
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Portioner: 8
Det skal du bruge:
  • 3 dåser aspargessnitter
  • 30 g smør
  • 8 spsk hvedemel
  • 1,75 liter grøntsagsbouillon (4 bouillonterninger)
  • 2,5 dl Milda fløde light (eller piskefløde, hvis du vil flotte dig)
  • ½ tsk groft salt, friskkværnet peber
Sådan gør du:
  1. Åbn aspargesdåserne og hæld aspargesene til afdrypning. VIGTIGT : Gemt vandet.
  2. Smelt smør og svits bouillonterninger heri.
  3. Tilsæt hvedemel og rør godt.
  4. Tilsæt aspargesvand og rør godt.
  5. Tilsæt kogende vand og asparges. Lad suppen simre 10-15 minutter.
  6. Tilsæt fløde og smag til med salt og peber.

En nem suppe. Det hurtigste fastfood du kan lave. Hurtigere end at ringe til pizzamanden eller hente takeaway.

Ja jeg ved godt at en bouillonterning er propfyldt med E-numre, og havde jeg haft mulighed for at koge en suppehøne, havde jeg da gjort det. Har du tid, overskud og energi – så kog gerne en høne, fond’en bliver jo så meget bedre, men ja i min familie kan vi fint nøjes på en hverdag 🙂

Der bliver en stor portion suppe af denne portion, rigeligt til familien på 4 i to dage  – eller til 8 gæster. Der kan evt. tilsættes kødboller, evt. hjemmelavede. Det prøver vi i morgen – der er nemlig mere suppe tilbage. 🙂

Brødet var af den lynhævede slags – det kan man blive nødt til når man først er hjemme klokken 18. Brødet er et hvidløgsbrød med masser af havregryn og det kan laves på 45 min. alt incl.

Du finder opskriften lige her. Den er rigtig nem. 

Kort fortalt laver man hvidløgsbrødet ved at røre gær i lunkent væske, røre mel, salt, citronsaft og honning i. Dejen bliver flydende og hældes på bageplader, dryppes med hvidløgsoliedyp og lynhæves v. 50 grader i ovnen i 15 minutter og bages herefter i 20 minutter v. 225 grader varmluft.

Hvidløgsbrød

Brødet er færdigt når det er gyldent og sprødt og serveres rygende varmt. Det er nemmest at klippe brødet i tern med en stor saks. Brødet smager allerbedst på selve dagen men er også lækkert dagen efter i madpakken. Flæk evt. og læg skinke og ost i og lun 1 minut i mikrobølgeovnen. Halløj for en lækkerhaps!

Nem aspargessuppe og hjemmelavet hvidløgsbrød

Jeg brugte det gode Manitobamel til dagens brød. Det kan man få i min lokale Kiwi nu, til 13 kr og jeg brugte hele posen. De penge er godt givet ud. Ja man kan købe hvidløgsbrød for mindre, næsten, men de hjemmelavede hvidløgsbrød smager altså bare en million gang bedre. Sprød skorpe og blød krumme og den skønneste hvidløgssmag. Uhm! De brød skal du prøve at lave da! 🙂

Hjemmelavet hvidløgsbrød

Det blev en lækker menu – ja lad os bare varme os på den, når nu det ikke kan være anderledes. Den smager altså rigtigt fint den suppe, men suppe tænker jeg jo mest er en efterårsret? Ja men så passer det jo egentlig meget godt. Regn, rusk og blæsevejr er jo også mest en efterårsret?Aspargessuppe

Velbekomme dig. Håber du snart kan få dig noget sol at varme dig på. Suppen er en nødløsning 🙂
Hvidløgsbrød

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Jannie 18. juni 2015 af 11:01- Svar

    Hej Gitte,

    Ja, det er en SKANDALE, at vejret skal “tvinge” os til at nyde tunge, varme “vinterretter” i juni måned! Men pyt, vi må håbe det snart bliver bedre… 🙂
    Hvis det er nogen trøst, varmede vi os med ribbensteg med sovs, kartofler og rødkål i går – og fik senere en omgang varm kakao!!?
    Tak for opskriften og god dag til dig Gitte!

    Mvh
    Jannie

    • Gitte Hansen 21. juni 2015 af 21:32- Svar

      Hej Jannie
      Ja sikke en sommer – at spise vinterretter at varme os på i juni!
      I dag har det dog været lækkert, selvom noget af dagen skulle nydes med tæppe i haven. Lad os håbe at vi stadig har meget sommer til gode. Det håber vi! Evindelige vejroptimister som vi er her i DK 🙂
      Rigtig god sommer til dig
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar