Brownie uden æg. Uhm i dag får du opskriften på en rigtig nem og lækker chokoladekage uden æg.
Kender du det, at chokoladekagetrangen kommer over dig? Sådan en ustoppelig trang der er helt uovervindelig?
Jamen så er der jo bare slet ikke noget at gøre. Jeg opgav at kæmpe imod. I gang med røreskål og ske!
Det var denne chokoladekage med marcipan og Nutella jeg fantaserede om.
I dagens anledning videreudviklede jeg lidt på den. Jeg gjorde den enklere. Undlod både marcipan og Nutella, men alligevel blev kagen rigtig lækker og den var meget nem at lave.
Det blev en skøn brownie chokoladekage uden æg – en rigtig lækker kage med chokolade. Kagedejen kan røres sammen på få minutter.
Kagen er uden æg og består af få enkle ingredienser. Dejen kan røres bare med ske. Nemmere bliver det ikke.
Jeg iler med at bringe dig opskriften. Den er rigtig nem og du får den lige her:
Brownie chokoladekage uden æg – få en nem lækker opskrift hér
Ingredienser
- 100 gram mørk chokolade kan udelades
- 100 gram smør
- 200 gram hvedemel
- 200 gram sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 1 tsk natron
- 25 gram kakaopulver ½ dl
- 2½ dl mælk eller surmælksprodukt. Kan erstattes med kaffe, appelsinjuice el. kogende vand
- Pynt: hindbær og flormelis
Sådan gør du
- Smelt smør og chokolade sammen i mikrobølgeovnen (15 sekunder af gangen). Skålen du bruger skal være varmefast
- Bland alle de tørre ingredienser og sigt dem gerne i en skål.
- Rør mælken i. Dejen kan røres blot med ske
- Tilsæt smør/chokoladeblandingen i.
- Smør et tærtefad og hæld dejen heri. Mit fad målte ca. 24 cm i diameter og var ca. 5 cm højt.
- Bag chokoladekagen 25-30 min. v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Kagen må godt føles lidt "klæg" inde i midten. En brownie skal helst ikke bages for længe.
- Lad kagen afkøle lidt, før du pynter den. Jeg dryssede bare lidt flormelis på midten og lagde lidt hindbær på toppen.
- Serveres gerne med flødeskum eller vaniljeis til. Kan også spises som den er
Noter
Bag ikke browniekagen for længe, den er bedst når den er klæg og snasket indeni.
Kan også bages som muffins, halvér ca. bagetiden. Brownie chokoladekagen kan bages med marcipan og pyntes med Nutella. Få en god nem opskrift på luksus brownie her.Brownie chokoladekagen kan fryses
Tilsæt evt. mandler eller peanuts til kagen.Totalt lækker brownie uden æg – nem og hurtig at lave og med få ingredienser
Jeg rørte dejen imens aftensmaden var i ovnen og bagte brownie kagen bagefter. Smart lige at kunne udnytte ovnens restvarme. Brug gerne det trick hvis du får gæster en dag.
Brownie kagen kan også bage imens I spiser hovedretten. Fra ovnen vil der sprede sig liflige og gode himmelske kagedufte til dig og dine gæster!
Chokoladekagen vil være god at servere på kagebord, som fødselsdagskage eller som dessertkage serveret med vaniljeis eller flødeskum til. Den vil være en nem og billig dessert til gæster også.
Kan man lave denne brownie uden mælk?
Ja sagtens. Mælk kan nemlig erstattes med f.eks. kaffe, appelsinjuice eller vand.
Sådan laver du brownie uden æg – se billederne her:
Her følger lige lidt billeder af kagebageprocessen fra start til slut. ELSKER nemme kager der kan røres sammen blot med ske 🙂
Det er verdens nemmeste chokoladekage og at den er uden æg, gør den jo bare endnu nemmere at bage.
Hvis du ikke har chokolade i huset, så kan brownie kagen også bages uden chokolade.
Kagen bliver bedst, hvis du ikke bager den for længe. Den skal helst være lidt svampet og lidt klæg indeni.
Brug gerne tykmælk eller kærnemælk i stedet for mælk. Det vil gøre den ekstra “svampet”. Jeg havde dog kun mælk på lager og det blev den fineste kage alligevel.
Brownie chokoladekagen smager lækkert med en god kop kaffe til
Den er knasende sprød på toppen og fugtig klæg i midten. Helt perfekt. Helt som i mine chokoladekagedrømme! 🙂
Skønt når ens kageantasier så nemt og hurtigt kan blive opfyldt. Nogle gange skal der jo ikke så meget til.
Skønt også, når man selv kan være med til at opfylde sine drømme og nå sine mål. Det gør jeg tit, ihvertfald på kageområdet. 😀
Her fik du opskriften på en nem lækker chokolade, der kan laves på ingen tid. Den må du prøve.
Prøv også disse lækre brownie muffins eller brownie cookies
Få flere gode nemme opskrifter på chokoladekage og brownie kager her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Hej Gitte, vil denne kage kunne laves som muffins og fryses?
Min datter bliver 3 år og skal have dem med i børnehaven, så ville være fint at være lidt på forkant og kunne skulle pynte dem aftenen inden?
Hilsen Tanja
Kære Gitte .. Også go’søndag til dig .. Dejligt at dit overskud er tilbage ?? det er så opløftende og positivt … Så nu fik jeg også stor lyst til chokoladekage !! Dejligt så nu vil jeg bage en søndagskage ☕️? .. Pas på dig selv ?? og din familie . Knus