Nem og lækker kødsauce med grøntsager og svinefars

  • Nem og lækker kødsauce med grøntsager og svinefars

Nem og lækker kødsauce med grøntsager og svinefarsSolskin, sensommer, alene hjemme, en hundehvalp om benene og optøet svinefars klar til brug i køleskabet? Åh altså, det er jo lidt hårde odds ikke?

Terrassen lokker, hundehvalpen bider insisterende i fingeren og kommer slæbende med ting der skal kastes. Altså den mad der skal bare trylles på ingen tid, hvem laver den?!

Planen var et lækkert farsbrød á la dette med pesto og feta  men nej, projektet virkede for uoverkommeligt omstændighederne taget i betragtning.Nem og lækker kødsauce med grøntsager og svinefars Det blev en hurtig kødsauce og intentionerne var at lave så stor en balje, at der ville være mad nok til 2 dage. I morgen skinner solen på terrassen igen, hundehvalpen bider i haserne igen og…

Projektet lykkedes og i dag får du opskriften.

Måske den nemme kødsauce kan redde dig en dag det skal gå stærkt? Det er en nem og virkelig billig ret, så lav den også gerne en dag det er sidst på måneden og lavvande i kassen.

Jeg har brugt hakket svinekød, men hakket oksekød kan bestemt også bruges. Så får retten mere karakter af almindelig kødsauce, men smagen er mildere hér, og knap så kraftig når der er brugt svinefars. DSC_7070Jeg tilsatte en bakke friskost naturel, fordi jeg lige havde en der skulle bruges. Det afrunder smagen. Brug gerne en friskost med smag, f.eks. pikantost – det giver den bedste smag. Nem og lækker kødsauce med grøntsager og svinefarsJeg tilsatte også et stort glas tomatsauce med basilikum, som jeg havde købt billigt for ingen penge i Lidl. De har faktisk tit god tomatsauce dér. Jeg er fan af nemme lækre løsninger, men det har du vist opdaget 😉 Nem og lækker kødsauce med grøntsager og svinefarsHer kommer opskriften:

Nem og lækker kødsauce med grøntsager og svinefars
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Nem og lækker kødsauce med grøntsager og hakket svinefars
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Det skal du bruge:
  • 7-800 gram hakket svinefars (kyllingefars eller oksefars kan også bruges)
  • 2 store løg i tern
  • 5 fed friskpressede hvidløg
  • 1 bundt forårsløg
  • 2 peberfrugter i tern
  • 3 bouillonterninger (svin/okse)
  • 1 glas champignon i incl. væde
  • 1 dåse majs incl. væde
  • 700 gram tomatauce (lav den gerne selv, hvis du orker)
  • 1½ liter kogende vand
  • 1 spsk hvidløgspeber
  • 2 spsk oregano
  • 1 tsk salt
  • 1 flødeost
  • Smages til med krydderier efter eget valg: paprika, kyllingekrydderi, mere peber/salt?
  • Jævning
  • Tilbehør: Pasta
Sådan gør du:
  1. Svits kødet og lad bouillonterningerne opløse heri.
  2. Tilsæt grofthakket løg og svits med, til løgene er klare.
  3. Tilsæt peberfrugt i grove tern
  4. Tilsæt dåsemajs og champignon på glas. Tilsæt gerne friske champignon hvis du foretrækker det.
  5. Tilsæt krydderier
  6. Tilsæt tomatsauce og skyl glasset godt, så du får det sidste med
  7. Tilsæt kogende vand og lad kødsaucen simre minmum ½ time, men mindre kan også gøre det.
  8. Jævn kødsaucen og tilsæt til sidst flødeosten. Rør godt.
  9. Lad ikke kødsaucen boblekoge efter ost og jævning tilsat.
  10. Servér med nykogt pasta.
  11. Ikke et (teenage) øje er tørt.

DSC_7072Jeg tilsatte to peberfrugter og 1 bundt foråsløg, Det var de forhåndenværende ressourcer, der blev det hurtige indhold i dagens kødsauce. Derfor er det en oplagt stop-madspilds-ret også. Tilsæt endelig gerne de grøntsager du har på lager, de fleste kan bruges tænker jeg?

Opskriften er nem at lave og vil fint kunne trylles en dag I kommer travle og sene hjem.

Her ser du fremstillingsprocessen i billeder fra start til slut:

Forårsløg giver en god smag og er knapt så stærke som almindelige løg. Brug endelig gerne de grønne blade på stænglerne også.
DSC_7074 En meget fotogen ret, var det faktisk også, med stærke klare farver. Min familie elskede den også, selvom den var mere “fersk” i smagen, og ikke mindede om almindelig kødsauce. DSC_7075Her er gryderetten klar til jævning. En ordenlig baljefuld. Dejligt. Resten skal konverteres til lasagne i morgen. Satser på det bliver en RIGTIG nem menu i morgen også? 😉
DSC_7077 Så er der kødsauce til folket!Nem og lækker kødsauce med grøntsager og svinefars..og den endelige servering. 🙂

Hvid pasta (øv vi foretrækker ellers fuldkorn, men vi var løbet tør). Ingen beklagelser fra familien, næh kun lutter lovprisninger.Vil du få begejstringen til at stige yderligere, så prøv at tilsætte og lune to pakker cocktailpølser til kødsaucen når den er færdigjævnet, Det smager GODT! 🙂

Vær ikke fedtet med krydderierne og smag gerne til med flere når jævningen  og osten er tilsat.

Servér gerne en grøn salt til, grønne ærter, dampede majs eller hvad du nu ellers synes ville kunne passe?

God fornøjelse med kødsaucen – din familie vil elske dig for den!

Jep, der blev rigeligt med rester til i morgen og planen er stadigvæk at lave lasagne på dag  2. Projektet hører du nærmere om. Spændende! 🙂

Solen vil skinne i morgen også og jeg – og Bølle-Kalle – er SÅ klar! 🙂
Nem og lækker kødsauce med grøntsager og svinefars

Mere inspiration

Læg en kommentar