Nem og lækker pæretærte af crumbledej

  • Nem og lækker pæretærte med crumbledej

DSC_1659

5 brune pærer til overs i frugtskålen og ikke langt fra tanke til handling. En-to-vupti- var der en lækker pæretærte på vej. En tærte af den særligt hurtige slags, med en nem crumbledej på toppen, og et drys mandelflager. SÅ nemt og SÅ lækkert 🙂

Kagen kræver meget få ingredienser og jeg er næsten sikker på, at du har dem alle i dine køkkenskuffer og skabe? Crumbleopskriften nedenfor kan du bruge som “grunddej” til alle crumblekager. Du kan lave crumblen med pærer men også bruge al anden frugt: æbler, jordbær, blommer, rabarber?DSC_1662Brug lige den frugt du synes allerbedst om eller som du lige tilfældigvis har på lager.

Pæretærten smager forrygende med iskoldt flødeskum eller creme fraiche til. Nyd en god kop kaffe til. Uhm. Bestemt én af mine favoritkager!

Jeg iler med at bringe dig den nemme opskrift.
Nem og lækker pæretærte med crumbledej

Nem og lækker pæretærte af crumbledej
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Nem og lækker pæretærte af crumbledej
Forfatter:
: Frugttærter og bradepandekager
: Brød og kager
Portioner: 4-6 pers.
Det skal du bruge:
  • 4-6 skrællede pærer
  • 125 gram blødt smør
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk stødt ingefær
  • Drys: Mandelflager
  • Tilbehør: Flødeskum, cremefraiche eller vaniljeis
Sådan gør du:
  1. Bland sukker, mel, vaniljesukker og ingefær
  2. Smuldr smørret heri
  3. Skræl pærene og læg dem med den buede side opad
  4. Drys smuldredejen på
  5. Drys mandelflager på toppen
  6. Bag pærecrumblen ca. 30-40 minutter v. 150 grader varmluft. Crumblen er færdig, når den er sprød og gylden
  7. Serveres straks med flødeskum eller creme fraiche til

Nem og lækker pæretærte med crumbledej

Crumblekager er de nemmeste kager i verden og de er så taknemmelige, for du kan bruge al slags frugt. Du kan fint nøjes med vaniljesukker i kagerne, men stødt ingefær passer særligt godt, hvis du laver pærecrumble og kanel rigtigt godt, hvis du laver æblecrumble. Bare lige et par crumblekrydderitip fra mig til dig 🙂 Nem og lækker pæretærte med crumbledejDet er smart med crumbler, for de kan laves klar i god tid inden der kommer gæster og så bare sættes i ovnen, imens man spiser hovedretten. Genialt. De kan også fryses inden bagning, og så tages op af fryseren og tilberedes på et senere tidspunkt.

Crubletærter er rigtigt fine som desserter, men kagerne vil også gøre sig rigtigt godt på ethvert kage- fødselsdags- eller brunchbord.Nem og lækker pæretærte med crumbledejHer kan du se den  nemme crumble-proces i billeder fra start til slut.

Så er der crumble-servering 🙂

Nam nam en nem og lækker pæretærte fra mig til dig 🙂Nem og lækker pæretærte med crumbledej

Mere inspiration

Læg en kommentar