Kartoffelpizza med mozzarella. Uhm her får du opskriften på en meget nem pizza med kartofler og mozzarella.

Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin

Pizza på grill blev det ikke til, heller ikke selvom de bliver overdådigt lækre. Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin

Det blev denne hurtige pizzadej, hvor dejen bare skal smøres ud på bagepladen med en dejskraber. Jeg fik 3 pizzaer af denne portion. De nemmeste pizzaer i verden!

Det er så nemt og man slipper for at vente på en dej der skal hæve to gange og udrulles.

Denne dej skal bare røres og smøres på bagepladen. Pizza har jeg skrevet om før, f.eks. her  og jeg har lavet utallige varianter. Det bliver altså nogle rigtigt lækre pizzaer og de er så meget nemmere at lave end almindelige pizzaer.

Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin

I dag lavede jeg 3 forskellige pizzaer af denne portion dej.
  • 1: Kartoffelpizza med løg og mozzarella
  • 2: med bacon og løg
  • 3: med skinke og champignon.

Har du kun brug for 1 pizza, så springer du bare på her og nedjusterer mængden af dej.

Lækre, super tynde bradepandepizzaer og med 3 pizzaer er der ca. pizza nok til 2 dage til 4 voksne.

Hvis du ønsker deep pan pizzaer, med tykkere bund, så laver du bare to pizzaer i stedet for.

Pizzaerne bliver fint sprøde, hvis du blot fyrer ovnen op på alt hvad den kan trække.

Jeg har brugt det gode pizzamel til pizzaerne; durum pizzamel og tipo 00-hvedemel, der har særligt bageevne.

Lækre pizzaer! Jeg var rundhåndet med olie og ost og det lønner sig ikke at spare på disse ingredienser.  Nem pizza med løg, bacon og peberfrugtDer blev 3 slags pizzaer af den nemme dej: 

  • kartoffelpizza med mozzarella, rosmarin og løg
  • løg, bacon og peberfrugt
  • skinke, champignon og løg

Du får opskrifter på dem alle nedenfor. Fyldet bestemmer du helt selv, men bare brug mine forslag nedenfor. Nem pizza med løg, bacon og peberfrugt

Få opskriften på nem pizzadej her:

Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin og 2 pizzaer med andet fyld

Sprød pizza med kartoffel, rosmarin, mozzarella og løg. De to andre pizzaer var med løg, bacon og peberfrugt.
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Ret: Familiens favoritter
Kategori: Mad til to dage
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Pizzadej:

  • 1 liter lunkent vand
  • 50 gram gær
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk. salt
  • 500 gram durummel
  • 500 gram tipo00 hvedemel / Manitobamel eller almindeligt hvedemel

Pizza 1: Kartoffelpizza

  • 8 kartofler skåret i tynde skiver
  • 250 gram mozzarella
  • ½ løg i skiver
  • olie
  • salt/hvidløgspeber
  • rosmarinkviste

Pizza 2: Bacon og løg

  • 250 ml tomatsauce eller flåede tomater
  • 1 løg i skiver
  • 200 gram bacon i tern
  • 1 peberfrugt i skiver
  • 200 gram revet ost
  • Olie
  • Salt/hvidløgspeber
  • Tørret oregano

Pizza 3: Skinke og champignon

  • 250 ml tomatsauce
  • 200 gram skinketern eller skinkestrimler
  • ½ løg i skiver
  • 1 bakke champignon i skiver
  • 200 gram revet ost mozzarella, danbo ell. lign
  • olie
  • salt/hvidløgspeber
  • tørret oregano

Sådan gør du

Pizzadej:

  • Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt salt, sukker og citronsaft
  • Tilsæt mel og rør til massen er som havregrød
    Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin
  • Beklæd 3 bageplader med bagepapir og fordel dejen herpå. Træk dejen ud i alle hjørner med en dejskraber - dryb evt. dejen med lidt olie, så er den letttere, at smøre ud
    Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin
  • Sæt pizzaerne i ovnen på 40 grader varmluft og lad dem hæve dér 15-20 minutter imens du klargør fyldet.
    Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin
  • Tag pizzaerne ud af ovnen og varm ovnen op på 275 grader varmluft imens du fordeler fyldet på pizzaerne.

Pizza 1: Kartoffelpizza

  • Bræk mozzarellakuglerne i små stykker og fordel på 1 af pizzaerne.
    Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin
  • Skær kartoflerne i skiver så tyndt som muligt. og fordel skiverne på pizzaen i et enkelt lag. Brug gerne råkostjern. Fordel rosmarinkviste, løgskiver og salt og peber på toppen. Dryp med olie.
    Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin

Pizza 2: Bacon og løg

  • Fordel tomatsaucen på pizzaen. Den kan ikke smøres ud, men skal lægges på i klatter. Brug en teske.
    Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin
  • Fordel osten på pizzaen
  • Fordel bacontern, løg og peberfrugt i skiver på pizzaen. Riv lidt ekstra ost over og drys med lidt salt, hvidløgspeber og oregano. Dryp lidt olie over til sidst
    Nem pizza med løg, bacon og peberfrugt

Pizza 3: skinke og champignon

  • Fordel tomatsauce på pizzaen. Riv ost over
  • Fordel skinke, champignon og løg på pizzaen og fordel lidt ekstra ost på. Drys med salt/peber og oregano
    Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin

Sådan bager du pizzaerne:

  • Bag pizzaerne ca. 20-25 minutter v. 275 grader varmluft. Når du bruger varmluft, kan du bage alle 3 bageplader på en gang. Kan også bages ved alm. ovn én af gangen. Skru ovnen op på max. Pizzaerne er færdige, når de er gyldne og sprøde. Hold øje med dem. Kartoffelpizzaen skal have lidt længere tid
    Nem pizza med løg, bacon og peberfrugt
  • Lav gerne en grøn salat imens pizzaerne bager i ovnen med en hvid dressing til.
    Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin
  • Servér pizzaerne rygende varme - det er nemmest at klippe stykkerne ud, men et pizzahjul kan også bruges
    Nem kartoffelpizza med mozzarella, rosmarin og løg

Noter

Fyldet kan du sagtens variere/udskifte efter eget valg
Få opskriften på hjemmelavet tomatsovs lige her
Pizzaerne er fryseegnede
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

3 nemme og lækre bradepandepizzaer – populære og hurtige at lave

Der bliver 3 plader pizzaer ud af denne portion. Vi var 4 der spiste incl. 2 storsultne teenagere. Der blev 1 pizza til overs. Mon ikke der vil være til 8  personer i denne portion?

Uhm – jeg var særligt vild med denne lækre kartoffelpizza med mozzarella og løg – uhm hvor var den bare lækker.

Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin

Det kan godt være du synes fremstillingsprocessen ovenfor virker uoverskuelig lang, men bare kast dig ud i det.

Du vil finde ud af, at det er rigtigt meget nemmere at bage pizzaer på denne måde, samlet set. Det tog mig 1½ time alt  incl. at lave 3 store pizzaer, hvor familien har mad til 2 dage.

Har du energi og overskud, og måske ikke en hundehvalp ved fødderne, kan du sagtens lave tomatsaucen selv.Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin

Tomatsaucen kan forresten godt undværes på pizzaerne, hvis du ønsker mere sprøde pizzaer. Du kan selvfølgelig sagtens også bare bruge flåede tomater og drysse godt med ekstra krydderi.

Jeg brugte den gode pizzamel, durummel og tipo00 med særligt god bageevne.

Brug den gerne, når du bager pizza. Melet kan købes i langt de fleste butikker. I Fakta ser poserne f.eks. sådan ud.
Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin

Sådan laver du de nemme pizzaer – se  billederne af fremstillingsprocessen fra start til slut her:

indrømmet. Det var nok kartoffelpizzaen der trak mest hos familien. Den var den absolut største succes.

Den var sprød og lækker og knap så fed og “ostefyldig”. Der var fin god smag, selvom kartofler er ret ferske i smagen.

Du skal krydre kartoffelpizzaen godt. Perfekt med  løg og rosmarin på; kartofler, rosmarin og løg er altså en god kombination.
Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarin

Dryp med rigeligt olie, så bliver kartoflerne rigtigt sprødstegte på pizzatoppen.

Kartoffelpizzaen skal have lidt længere tid end de andre pizzaer, for at kartoflerne bliver lækrest og sprødest. Nem kartoffelpizza med mozzarella, rosmarin og løg

Servér gerne en grøn salat til pizzaen. En tomatsalat vil også være fin.
DSC_7020

Lav gerne en hurtig hvidløgsolie, til hurtigt at kunne dryppe på pizzaerne. Det smager super godt som dyp
Hvidløgsolie - opskrift til pizza, pasta eller brød
Nem og lækker olie med hvidløg og persille, oregano eller basilikum
Se opskriften her
Hvidløgsolie - opskrift til pizza, pasta eller brød

Olie+2 hvidløgsfed+salt+hvidløgspeber røres sammen, og dryppes på pizzaerne når der spises ved bordet. Et trick jeg har fået med mig fra pizzamanden.DSC_6993

Det var fileme nogle skønne pizzaer og jeg glæder mig allerede til frokosten i morgen. En teenagesøn glæder sig vist til fisketurens madpakke? 🙂
Kartoffelpizza med mozzarella, løg & rosmarinBag endelig gerne pizzaer “as usual” – hvis du er mere fan af de sædvanlige pizzaklassikere.

Rigtige pizzaer, især dem på grill, bliver jo også virkeligt lækre.

Disse “smørbare” pizzaer er altså bare den nemmeste variant og smagsmæssigt kan de sagtens konkurrere.

Har du endnu ikke forsøgt dig med dem, skal de da prøves, synes du ikke?

Fyldet kan varieres i det uendelige, brug endelig gerne dit yndlingsfyld jo.

Få flere gode opskrifter på kartoffel pizzaer her:

1.

Kartoffelpizza i airfryer - nem opskrift
Nem pizza tilberedt i airfryer
Se opskriften her
Pizza i airfryer - nem kartoffelpizza opskrift

2.

Kartoffel pizza med havregryn - nem opskrift
Kartoffelpizza med havregryn og durummel - nem og lækker
Se opskriften her

3.

Kartoffelpizza med bacon, skinke og rugmel
Lækker sprød kartoffelpizza med rugmel, bacon, løg og skinke
Se opskriften her

2015-08-15 12.38.32

Nå men tilbage til den lille Kalle-fyr. Her sover den igen. Det kan jeg godt forstå. Den har spænet rundt hele dagen.

Lækker, lækker pizzaer der blev tryllet på matriklen, også selvom der var sådan en lille lækker hundehvalpefyr omkring benene.2015-08-14 07.23.54

Kalle er allermest vild med øreflipper, fingre og næsetipper. Gulvplanter er også ret spændende, men favorit nr. 1 er stadigvæk den gamle kat. Det er SÅ spændende at se den spise! Ærgerligt den ikke gider lege!

Kallefyren er blevet nusset dagen lang. Den er den mest klappede hund på jord tror vi. Her nyder den en lege-mosletur med hele familien, selvom den vel egentlig ser mest skræmt ud hér? 😉
2015-08-15 17.41.50Midt i legen “besvimer” den pludselig af træthed. Den sover ikke længe af gangen, men når den sover, er den helt væk som her. Den elsker at få nusset poter og mave imens den sover.

Vi kender den allerede og den er så dygtig til at besørge i haven hver eneste gang. Hvor den en fin og dygtig lille hund.2015-08-15 17.45.16

Helt utroligt – sådan en nussehund vi har fået os – men alligevel legesyg også.

Der er højlydt blevet sagt”NEJ” flere gange i dag (ja vi er da også onde og slemme at brokke os over en smule blomsterballade og hårde bid i de sjove fingre og hår).

Den er bare skæg den Kallefyr. Se her. Her har den fundet ud af hvordan man sover i hundekurv. SÅ dygtig hund 🙂
2015-08-15 18.48.39Bloggens FB side spurgte jeg jer i dag om hvad I havde mest lyst til at høre om på bloggen i dag. Kage eller pizza.

Langt de fleste valgte pizza, derfor pizza, men nogen skrev også “pizza og Kalle” eller “kage og Kalle”.

Jeg skal love for at der er en lille fyr der har indtaget scenen. Allerede på få dage er den blevet en rigtig populær og uimodståelig charmetrold. Den har krammet på jer derude og den soler sig i opmærksomheden. Den stornyder det 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.