Nem smørbagt frugttærte med nektariner

  • Lækker smørbagt frugttærte med nektariner

Lækker smørbagt frugttærte med nektariner

Hvad siger du til en lækker sommerlig frugttærte serveret med en klat vaniljeskyr til?

På bloggens FB-side har der været heftig aktivitet og en livlig afstemning. Skulle dagens opskrift handle om gullash eller om frugttærte? Frugttærten vandt en kneben sejr, så vi nupper desserten først.

Lækker smørbagt frugttærte med nektariner

Det var også en rigtig lækker frugttærte – og nem også. En hurtig sukkerbrødsbund der kan varieres med alskens frugt. Jeg havde en bakke bløde nektariner i køleskabet, så en nektarintærte blev mit førstevalg. Oplagt ellers at lave en jordbær- hindbær- eller rabarbertærte på denne sommerårstid, tænker jeg?

Lækker smørbagt frugttærte med nektarinerKagen kræver ganske få ingredienser og er hurtig at røre sammen. Det er en klassisk sukkerbrødsbund – smager næsten som en lækker lagkage? Jeg overvejede at putte marcipan i, for at gøre kagen mazarinagtig, men synes næsten altid jeg ender med marcipanløsningen, så denne kage blev helt classic. Uden dikkedarer….og uden marcipan 😉

Der bliver 2 tærtefade – og du kan med fordel fryse den ene kage. Den vil være fin at servere efter optøning, lun den evt. lige lidt i ovnen først.

DSC_6095Jeg iler med at bringe den nemme opskrift:

Nem smørbagt frugttærte med nektariner
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Smørbagt frugttærte med nekariner
Forfatter:
: Frugttærter og bradepandekager
: Brød og kager
Portioner: 12-14 pers
Det skal du bruge:
  • 3 æg
  • 300 gram sukker
  • 2 tsk vaniljesukker eller vaniljeekstrakt
  • 1½ dl. mælk (eller tykmælk/yoghurt ell. lignende)
  • 100 gram smeltet smør
  • 350 gram hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 8 nekariner i skiver eller jordbær/hindbær/pærer/æbler/blommer? Al slags frugt kan bruges
  • Drys: Siet flormelis
  • Tilbehør: vanijeis, flødeskum eller vaniljeskyr
Sådan gør du:
  1. Pisk æg, sukker og vanilje hvidt og skummende
  2. Smelt smørret 1 min. i mikrobølgeovnen. Tilsæt mælken til det lune smør
  3. Hæld smør/mælkeblandingen i æggesnapsen
  4. Bland bagepulver med hvedemel og rør det forsigtigt i dejen. Du må ikke piske efter hvedemelet er tilsat, kun vende forsigtigt til klumperne er rørt ud.
  5. Pensl to tærteforme med lidt smeltet smør og fordel dejen heri
  6. Skær frugten i skiver og læg den i et fint mønster på toppen. Tryk frugten lidt ned i dejen med hånden.
  7. Bag tærterne ca. 35 minutter v. 175 grader
  8. Tærterne er færdige når de er gyldne og sprøde
  9. Si lidt flormelis over kagerne før servering, det pynter og giver ekstra sødme. Jeg serverede vaniljeskyr til kagerne og det smagte godt!

Så er der lækker frugttærte! Hvilke  frugt kunne du finde på at putte i?DSC_6092

Brug årstidens frugt eller vælg din yndlingsfrugt. Om efteråret bager jeg pære- og æblekager på stribe, i det sene forår er det rabarberkagernes tur. Om sommeren bager jeg jordbær-/hindbærkager eller som i dag nektarintærte. Nektariner kan fås for ingen penge i juni, eller vel nærmest året rundt og de er altid bløde, søde og velsmagende.

Falder du over en billig bakke nektariner kan du også hurtigt trylle en lækker nektarinmarmelade – bare lige et tip fra mig til dig. 🙂
Lækker smørbagt frugttærte med nektariner

En rigtig nem frugttærte og billederne viser lige her hvordan du gør:

Lækker smørbagt frugttærte med nektarinerKagen kan hurtigt trylles til aftenkaffen eller til eftermiddags- fødselsdagsgæsterne. Kagen kan også sagtens serveres som dessert og det er også en hurtig kage at lave, hvis du pludselig og uden varsel bliver lækkersulten og/eller har noget halvtrist frugt i frugtskålen, der trænger til at blive brugt. Jeg gætter på at du har de fleste ingredienser i dit køkkenskab? Det er ikke en besværlig kage i den retning.

Lækker smørbagt frugttærte med nektariner

Kagen kan varieres i det uendelige. Hvad med lidt syltede kirsebær og marcipantern i? Hvad med grofthakket chokolade og nødder? Hvad med stødt ingefær i pærekagen og kanel i æblekagen? Hvad med at lave den som en banan- eller marmorkage? Kun fantasien (eller frugtskålen) sætter begrænsningen 😉

Rigtig god fornøjelse med bageriet – jeg er spændt på at høre hvilken kage du ender med at lave. Skriv og inspirér gerne i kommentarsporet herunder 🙂

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Emilie // valbylille 29. juni 2015 af 23:24- Svar

    Jeg er slet ikke klar til at give slip på rabarbersæsonen, så det er nok, hvad jeg ville komme i kagen. Men jeg skal da også lige have forsøgt mig med en fersken/nektarinkage. det har jeg vist aldrig smagt.

    • Gitte Hansen 29. juni 2015 af 23:54- Svar

      Hej Emilie
      Ja kagen vil uden tvivl også være god med rabarber men den er også rigtigt god med nektariner. Den er næsten bedst dagen efter, hvor den har nået at “sætte” sig. Rigtig god fornøjelse i dit kage-bage-køkken 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar