Nemme boller uden hævning – med Manitoba mel

DSC_0944

Der blev serveret lasagne på matriklen i dag. Lækker hjemmelavet lasagne fyldt med kød, grøntsager og hjemmelavet bechamelsauce. Ahh – intet stikker den hjemmelavede lasagne – og det geniale er, at der bliver mad til flere dage. Skønt! 🙂DSC_0943Altså når vi får lasagne hjemme hos os, plejer vi altid at spise hvidløgsbrød til. Enten lavet af en brødrest, lavet af en hurtig-smøre-på-pladen-dej eller som – i dag – hurtige boller. DSC_0941Det skulle gå særligt hurtigt i dag – så bollerne blev lavet helt uden hævning – som hurtige “rør-sammen-boller” der bare blev lagt på pladen med en ske. DSC_0938Jeg bagte bollerne af Manitoba-mel. Fantastisk mel, der booster hævningen. Mel med rigtigt gode hæve-egenskaber. Melet kan du købe alle supermarkeder og også i mange discountbutikker. 1 kilo koster ca. 10-15 kr.DSC_0935Har du god tid, så lad endelig dine boller hæve 2x 30 min. Vores boller blev nu fine, speed-fremstillingen til trods. Bollerne bliver mere kompakte, men det er en pris man sagtens kan betale.

Vi smurte med et tykt lag hvidløgssmør. Ahh! 🙂

DSC_0944Her kommer opskriften på de hurtige Manitoba-boller (og fortvivl ej, man kan sagtens bruge rigtigt hvedemel):

Hurtige boller uden hævning - med Manitoba mel og hvidløgssmør
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Hurtige boller uden hævning - med Manitobamel og hvidløgssmør
Forfatter:
: Brød, madbrød og tærter
: Brød og kager
Portioner: 16 stk.
Det skal du bruge:
  • 7 dl lunkent vand
  • 25 gram gær
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk citronsaft
  • 5 dl havregryn
  • 10 dl Manitobamel. Alm. hvedemel kan sagtens bruges (skift gerne 3 dl ud med fuldkornshvedemel eller anden grov meltype)
  • Drys: Hvidløgssalt
Sådan gør du:
  1. Rør gæren ud i den lunkne vand
  2. Tilsæt salt, sukker og citronsaft
  3. Rør havregryn og mel ud heri. Dejen kan fint røres med ske.
  4. Dejen bliver som tyk havregrød
  5. Sæt små "klatboller" på en bageplade beklædt med bagepapir
  6. Der bliver ca. 16-20 boller af denne portion
  7. Bag bollerne 15- 20 min. v. 175 grader varmluft
  8. Nydes gerne med hvidløgssmør:
  9. ½ pk smør rørt med 4 fed hvidløg og ½ tsk groft salt (lun evt. smørret 15 sek i mikrobølgeovnen, så er det nemmest at røre)
  10. Nydes straks. Kan lunes påny i ovn dagen efter, fugt dem med lidt vand først.

Det er virkelig de nemmeste boller – men ja indrømmet, boller bliver da bedre hvis du har god og lang tålmodighed med dem. Jo bedre og længere hævning, jo mere luftighed.DSC_0937De hurtige “klatboller” kan dog være et rigtigt fint kompromis, hvis tiden er knap. Hjemmebagt er stadigvæk bedre end købt, hvis du spørger mig, også selvom der bages “kompromis-boller” 🙂
DSC_0940Bollerne kan spises som madbrød, eller nydes til eftermiddagsteen med syltetøj på (eller Nutella!). De vil da forresten også være rigtigt fine som morgenboller en dag du har glemt at købe morgenbrød eller ikke lige har fået lavet langsommelig koldthævet dej?

Det er også klart hurtigere at bage bollerne selv, end at tage morgenturen til bageren. Som skovtursboller vil de også være fine 🙂

Et quicky-brødtip fra mig til dig.
DSC_0942

….og hvorfor skulle det så gå så hurtigt herhjemme på en lørdag, hvor vi ellers burde have god tid? Det var simpelthen fordi vi susede ud til kysten for at kigge på sommerhuse….ustoppelige, utæmmelige! 🙂

Vi har allerede forelsket os i et lille sort et, med skov som nærmeste nabo…og havkig….Vi prøver at styre os, men er allerede klar til at indrette. Vi mangler lige at tale med bankdamen. Bare hun ikke spænder ben 😉

Vi har 1. ejendomsmæglerdeal på mandag og en stribe venter jo nok, hvis vi fortsat mener det seriøst. Har totalt sommerhus-bobler i maven. Åh suk <3 …….du hører nærmere 🙂

Håber også at du har den skønneste weekend <3

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Marianne Hansen 7. september 2016 af 13:28- Svar

    Hej Gitte
    Jeg er en ivrig bruger af dine opskrifter… De er fantastiske, men jeg efterlyser en god bolle. Jeg har nikkelallergi og savner en boller uden havregryn og for meget groft mel. De skal gerne kunne holde sig et par dage og være uden for meget fedtstof.
    Håber du har et forslag 🙂
    vh Marianne Hansen

    • Gitte Hansen 7. september 2016 af 15:58- Svar

      Hej Marianne
      Du kan sagtens bruge disse som udgangspunkt og så bare droppe havregryn? Fedtstof behøver du ikke, men ½ dl tager de ikke skade af. Hvis du erstatter halvdelen af væsken med tykmælk/ymer ell. lign, vil bollerne kunne holde sig friske længere. Søg også på “fødselsdagsboller” på bloggen. Helt hvide boller, men der er pænt meget fedtstof i dem, men gode bliver de altså.
      Håber du finder din yndlingsbolle på bloggen 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar