Nemme fuldkornsboller og franskbrød

  • Boller med fuldkorn og hørfrø

Boller med fuldkorn og hørfrøIntet stikker en nybagt lun bolle med smør – slet ikke hvis det er en fuldkornsbolle, hvis du spørger mig. Hvis bollen serveres med slagterens lækre valnøddespegepølse er lykken gjort.

Boller med fuldkorn og hørfrøMed denne opskrift kan du nemt bage lækre boller og og ovenikøbet få et franskbrød med som ekstra bonus.

Opskriften kan varieres i det uendelige, i dagens boller har jeg tilsat hørfrø, solsikkekerner og havregryn, men stop endelig gerne de kerner og korn i du har på lager.

Her kommer opskriften – jeg har brugt mælk, men du kan også bruge mælk, kærnemælk, tykmælk eller andre surmælksprodukter.

Boller med fuldkorn og hørfrø

Her kommer opskriften på:

Nemme fuldkornsboller og franskbrød: 

Du skal bruge (8-10 boller og 1 franskbrød):

7 dl lunkent mælk

25 gram smeltet smør

15 gram gær

1 tsk. honning

½ tsk salt

5 dl. havregryn

2 dl hørfrø

1 dl. solsikkekerner

Ca. 10 dl. hvedemel (eller til dejen kan slippe fad og fingre)

Pensling: tykmælk og drys: sesamfrø eller solsikkekerner.

Boller med fuldkorn og hørfrø

Sådan laver du fuldkornsboller og franskbrød:

  • Lun mælken og smørret sammen i en gryde eller i en mikrobølgeovnsskål, max. “lillefingervarmt”.
  • Tilsæt gær, honning og salt og rør godt.
  • Tilsæt hørfrø, solsikkekerner og havregryn og rør godt (brug gerne røremaskine).
  • Tilsæt hvedemel lidt efter lidt. Tilsæt kun lige mel til dejen kan slippe fingre og dejskål.
  • Ælt dejen godt.

 

DSC_2853

  • Stil dejen til hævning 20 min. et lunt sted tildækket med et klæde.
  • Fordel efter hævetiden noget af dejen i en franskbrødsform og form resten til boller.
  • Pensl med tykmælk og drys med sesam eller solsikkekerner.

DSC_2860

  • Lad franskbrødet og bollerne hæve yderligere 20 minutter et lunt sted (gerne i ovnen på 50 grader).
  • Bag bollerne 20 minutter i 175 grader og franskbrødet ca. den dobbelte tid.
  • Servér bollerne straks, så smørret smelter, så er bollerne nemlig bedst.

Fyld brødkurven med de lækreste boller og hidkald familien, gæsterne, vennerne, naboerne eller dem du gerne vil forkæle. Boller med fuldkorn og hørfrø

Når der er lune boller må der gerne spises tandsmør – det smelter jo alligevel så hurtigt, så du er nødt til at putte et godt lag på. 😉
Boller med fuldkorn og hørfrøDagene smutter hurtigt for mig i disse dage. Jeg har været til fødselsdag hos min nevø hele lørdagen og i morgen skal vi samle ind til Kræftens Bekæmpelse hele dagen. Ikke nok med det, vi snupper også lige en aftenforestilling med Niels Hausgaard i morgen aften.

Fuld valuta denne weekend – pyh – godt vi har en påskeferie at tære på og godt at det er gode meningsfulde oplevelser vi fylder kalenderen med. 🙂

Håber du nyder weekenden lige så meget som jeg, med eller uden speederen i bund 😉

 

Mere inspiration

18 Kommentarer

  1. Frk. Struds 18. august 2016 af 08:59- Svar

    Hej Gitte

    Jeg bagte disse boller den anden dag, og jeg spekulerer på, om du har skrevet forkert i opskriften mht. mængden af mel. 17 dl. virker helt vildt. Jeg nåede op på 12, og det var for endda for meget. Desværre opdagede jeg det for sent, så jeg fik nogle meget tørre boller. 🙁

    Skal der stå 7 eller 10 dl. i stedet for 17? For dine dej ser meget fugtig ud på billederne.

    • Gitte Hansen 18. august 2016 af 17:10- Svar

      Ups, ja der er da vist noget helt galt her? Gruble, gruble, det er jo længe siden jeg har bagt bollerne, så det kan jeg simpelthen ikke huske. Tænker dog, som dig, at der må være tale om en slåfejl her. Jeg har rettet opskriften til, til 10 dl og anført at der skal tilsættes mel til dejen kan slippe fad og fingre. Det er jo ret individuelt hvor meget mel man bruger fra gang til gang. Nogen gange er det meget sammenpresset i melposen og andre gange luftigere. Det piner mig at dine boller blev tørre. Øv da også, beklager min slåfejl i opskriften. Det er altid en god ide at tilsætte melet lidt efter lidt, så undgår du alt for tørt bagværk.
      Beklager Frk. Studs – håber bollerne smagte dig/jer alligevel
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Louise 21. juni 2015 af 19:07- Svar

    De blev fine nok ifh at dejen var lidt tung da jeg havde brugt for meget mel

    • Gitte Hansen 21. juni 2015 af 21:23- Svar

      Godt at høre, at du blev tilfreds med bollerne 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Louise 21. juni 2015 af 15:41- Svar

    Tak for svar.
    De er i ovnen nu, så må se hvordan de bliver. Hvor meget vejer dine når du former dem, de ser større ud end mine.
    Presser du dem lidt når de er formet, de ser lidt flade ud i højden

    • Gitte Hansen 21. juni 2015 af 17:44- Svar

      Ja til burgere presser jeg dem lidt flade. Desværre aner jeg ikke hvad de vejer. Har aldrig vejet dem. Håber bollerne bliver en succes 🙂 Med venlig hilsen Gitte

  4. Louise 21. juni 2015 af 14:17- Svar

    Er det rigtigt der skal bruges 17 dl mel, det virker vildt. Har næsten det hele i og dejen virker lidt tør i det og rigtig tung

    • Gitte Hansen 21. juni 2015 af 15:05- Svar

      Jep, det gjorde jeg, men da melfylden kan være forskellig, kan det være du skal nøjes med lidt mindre. Det er altid lidt med gefuhl med mel.
      Håber du bliver tilfreds med bollerne 🙂
      Med venlig hilsen
      Gitte

  5. Louise 21. juni 2015 af 08:37- Svar

    Tak for svaret, jeg må prøve dem, for de ser rigtig lækre ud

  6. Louise 20. juni 2015 af 22:35- Svar

    Jeg spurgte bare om du tager 1 dl. mælk og udskifter det med 1 dl ymer.
    Pensler du med ymer og drysser med det du synes inden de hæver efter de er formet til boller.
    Normalt hævet de og så pensler man og så i ovnen?

    • Gitte Hansen 20. juni 2015 af 23:00- Svar

      Hej Louise
      Ja jeg skifter bare 1 dl. mælk ud med ymer
      Jeg pensler efter hævning og inden ovnbagning og ja jeg drysser med det jeg nu lige synes.
      Rigtig god fornøjelse 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  7. Louise 16. juni 2015 af 12:53- Svar

    Hej
    Hvis du kommer tykmælk, ymer eller andet mælkeprodukt i skifter du så evt 2 dl. Ud med 2 dl. mælk

    • Gitte Hansen 16. juni 2015 af 21:14- Svar

      Hej Louise
      Jeg forstår ikke helt spørgsmålet. Spørger du om man kan erstatte tykmælk/ymer ell. lignende med mælk? Ja, det kan man godt men et surmælksprodukt giver klart bedre fugtighed og hæveevne til brødet/kagen.
      Håber dette svarer på dit spørgsmål?
      Mange hilsner
      Gitte

  8. Anne Charlotte1 14. april 2015 af 10:23- Svar

    Men hvor meget olie?
    🙂 mvh Anne Charlotte

    • Gitte Hansen 14. april 2015 af 20:54- Svar

      Hej Anne Charlotte
      Olie? Jeg har brugt smør i denne opskrift 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  9. Karin Søkamp 12. april 2015 af 07:10- Svar

    Det matcher ca min hjemmebryggede opskrift herhjemme….. Er det bedre med mælk end med vand?
    Man kan overveje at bruge olivenolie som fedtstof… Det giver en super smag og gør, at de er fugtige og svampede (ofte i flere dage!).
    Den med havregryn har jeg dog ikke prøvet før, men det må jeg prøve.

    • Gitte Hansen 12. april 2015 af 17:11- Svar

      Hej Karin
      Tak for dine gode tips – jeg har også erfaret at olie giver saftigere muffins så mon ikke også det vil give saftigt brød? Det er lidt forskelligt om jeg bruger smør eller olie, men tror du har ret i at brødet holder sig frisk længere. Når smør stivner bliver det jo hårdt, og det gør olie jo ikke? God pointe du har der.
      Dejligt du alligevel kunne finde inspiration i opskriften – og tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig.God fornøjelse i dit køkken fortsat 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar