Nemme sprøde cookies med hasselnødder og chokolade

DSC_7504Hov hvad skete der lige hér? Sprøde lækre cookies en sen aftenstund? Ak jamen. Sådan kan det gå når man er en træt bagenørd, der bedst finder glæde og energi ved at bage søde sager i sit køkken. Og som er en aftenslikmund også.

Disse cookies er farligt nemme at bage. De kan bages på ingen tid. De bliver sprøde, søde og knasende lækre. Alle i familien flokkes om fadet. Sunde er de ikke,  desværre nej, men der bliver mange kager og de er så kraftige i smagen, at man godt kan nøjes med to….Nej måske tre..;-)

DSC_7509

Her kommer opskriften: 

125 gram smeltet smør

200 gram sukker

2 tsk. vanillesukker

1 æg

25 gram kakao

175 gram mel

½ tsk natron.

100 gram god mørk chokolade,

100 gram grofthakkede hasselnøddekerner.

Sådan gør du:

Pisk smeltet smør, sukker og vanillesukker skummende. Jeg gad ikke svine min køkkenmaskine, så jeg piskede med håndkraft og ske. Det gik fint.

DSC_7484

Pisk ægget med, efter lidt tid. 
DSC_7485
DSC_7486Bland de tørre ingredienser og tilsæt. Dejen bliver hård og tung at røre, men det gik stadig fint med ske 😉

Tilsæt en håndfuld god chokolade.Jeg gætter på at der ca. er 100 gram her? Disse chokoladeknapper er fra KonnerupogCo . Jeg fik tilsendt en lækker pakke med alskens chokolade og karamel-lækkerier og jeg er meget taknemmelig. Sagde straks ja til at testbage med lækkerierne. Til disse cookies har jeg brugt den mørke chokolade 70%. Meget intens og kraftig i smagen. Det er derfor man kan nøjes med to kager….ej måske tre. GOD chokolade! Det kan man sagtens smage 🙂

DSC_7487Hak nøddekernerne groft og tilsæt. Vend dejen godt rundt.
DSC_7499

Dejen sættes på en bagelade med god afstand imellem kagerne. Brug to teskeer. Jeg fik ca. 16 kager pr. plade. DSC_7502 Bag kagerne ved 150 grader varmluft i 8-9 minutter. Når kagerne er hævet op, og er blevet lidt tørre på toppen, er de færdige.

Det er vigtigt at du hurtigt sætter kagerne til afkøling på en bagerist, ellers vil de blive bløde i bunden. De skal køle af mindst 1 time før de kan puttes i en kagedåse. Der er allerede forsvundet MANGE kager fra min bagerist. Hm, hm kære langfingrede chokoladekagespisende familie 😉DSC_7506Så er der 1-2-3 kager på stribe! På ½ time fra start til slut er der tryllet lækre aftencookies med lækker chokolade og sprøde nødder

Familien flokkedes da cookies-duften bredte sig i huset. Manden var jublende! Endelig bagte jeg cookies efter hans smag. Smørbagte, knasende sprøde og med kraftig chokoladesmag. Ikke noget sukker- og fedtreducering her.

Vejen til en mands hjerte går igennem….den søde chokoladetand?

P.S: Manden kunne ikke nøjes med hverken to eller tre kager…Det plejer at være en god anbefaling 😉
DSC_7511

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. Anne 13. juni 2016 af 13:57- Svar

    Hejsa;) de ser mega lækre ud, kan du sige hvor mange ser ca bliver af en portion dej?

    • Gitte Hansen 13. juni 2016 af 21:05- Svar

      Hej Anne
      Superlækre kager. Ja kan godt se at det ikke er så præcist angivet. Jeg mener det var 2×16 cookies, altså ca- 32 stk – afhængigt af hvor store du laver dem jo 🙂
      Rigtig god fornøjelse. Supernemme og lækre kager 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. […] Fornylig fik jeg tilsendt en gave fra Konnerup og Co. bl.a. med lækker lakridschokolade og lakridspulver. Jeg blev glad og skyndte mig at sige ja tak! Disse lækkerier ville jeg da snildt kunne bruge i diverse kagebagelækkerier! Jeg har allerede bagt disse lækre cookies med den gode gourmetchokolade fra Konnerup og Co.: blondiecookies med tranebær, hasselnødder og hvid chokolade og chokoladecookies med hasselnødder.   […]

  3. […] Opskriften er en videreudvikling af opskriften fra forleden med de lækre nemme chokoladecookies med konnerup chokolade og hasselnødder. […]

Læg en kommentar