Nemme sprøde chokoladecookies med hasselnødder og farin

  • Sprøde chokoladesmåkager med farin og hasselnødder

Sprøde chokoladesmåkager med farin og hasselnødderNu er vi ved at være nået til opskrifterne fra arkivet, fra dengang jeg kunne tage billeder med mit kamera, fra dengang jeg kunne BAGE, fra dengang begge arme og kraveben kunne svinges og livet var piece of cake.

Nå men måske er det også meget godt at få ryddet op i opskrift- og fotoarkivet? Der ligger 1000 opskrifter klar og venter. I dag kan jeg byde på lækre sprøde chokoladesmåkager der blev bagt i december engang, før d. 16. december som var år 0 for mig. Den dag der blev trukket en streg i sandet og kravebenet sagde KNAK, pauseknappen blev trykket ind og alt blev sat på “hold”.

Jeg er så småt igang igen, og de spæde skridt er at jeg nu 3 uger efter kan skrive på tastatur med højre hånd. Fantastisk! Jeg kan faktisk udrette lidt på jobbet og jeg kan skrive blogindlæg til dig! Fantastisk! 🙂Sprøde chokoladesmåkager med farin og hasselnødderJeg iler med at bringe opskriften på de lækre chokoladesmåkager, som faktisk er konkurrencedygtige i forhold til familiens favorit-chokoladesmåkageopskrift endda kun med den halve mængde smør i. Fedt. Så må man jo spise dobbelt så mange småkager, ikke? 😉

Småkagerne kan næsten også kun blive gode, når de består af lutter gode sager. Rigelige mængder chokolade og ristede hasselnødder. Så bliver det ikke meget bedre, vel? Jo måske! Prøv evt. at riv lidt appelsinskal i. Det ville smage lækkert, tror du ikke? 🙂Sprøde chokoladesmåkager med farin og hasselnødderNemme sprøde chokoladecookies med hasselnødder og farin:

Nemme sprøde chokoladecookies med hasselnødder og farin
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Nemme sprøde chokoladecookies med hasselnødder og farin
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Brød og kager
Portioner: 50 stk
Det skal du bruge:
  • 75 gram blødgjort smør
  • 1½ dl sukker
  • 1 dl. farin
  • 1 æg
  • ½ tsk salt
  • 2½ dl. mel
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 4 tsk kakaopulver
  • 100 gram grofthakket chokolade
  • To håndfulde ristede hasselnøddekerner - 50-100 gram. Jo flere jo bedre.
Sådan gør du:
  1. Pisk farin og sukker med det blødgjorte smør. Brug gerne køkkenmaskine.
  2. Tilsæt æg.
  3. Bland natron, salt, kakao og vanilje med melet og sigt det i.
  4. Tilsæt grofthakkede hasselnødder og grofthakket chokolade
  5. Sæt små dejkugler på en bageplade beklædt med bagepapir. Lav god afstand imellem. Brug to teskeer. Tryk kuglerne lidt flade.
  6. Bag småkagerne ca. 7 minutter v. 175 grader varmluft.
  7. Så vidt jeg husker blev der ca. 40-50 småkager ud af denne portion. Vildt mange kager og de er jo rørende nemme at lave!

 

 

DSC_1735 DSC_1740 DSC_1743Lad småkagerne afkøle på en bagerist. De skal blive helt sprøde når de er kolde. Er de fortsat lidt bløde midt i, og er du ikke så vild med det, så bag dem yderligere 3-5 minutter. Du kan altid bage småkager igen, hvis du har fået taget dem for tidligt ud af ovnen.

Lækre småkager, der kan spises til fødselsdag, til kollegerne, som lørdagsforkælelse, eller simpel januarforkælelse? Som småkager til julemanden, eller hvad du nu ellers kan finde på?. Her i huset serverede vi chokoladesmåkager for julemanden, da børnene var små. Pudsigt nok var de altid spist om morgenen? Rygterne forlyder at chokoladesmåkagerne smager bedst med et glas iskoldt mælk til. 😉Sprøde chokoladesmåkager med farin og hasselnødderHvor er det altså skønt at se RIGTIGE kamerabilleder igen! Mobilbillederne, jeg har måttet nøjes med de sidste uger, ER bare ikke helt det samme. Åh hvor jeg glæder mig til at jeg igen kan løfte kameraet op med højre hånd, løfte gryder med højre hånd, røre en kagedej igen! Utålmodig??? Næh nej 😉

Det går stille og roligt fremad. Jeg har været hos fysioterapeuten idag og har fået øvelser jeg skal lave. Uha – jeg skal svinge med et kosteskaft og det er faktisk genialt, for så kan jeg få “tvunget” mit skulderled lidt igang igen. Det gør ikke vildt ondt, så mon ikke jeg hurtigt kan få gang i den arm igen? Armen hænger stadigvæk slapt ned og er sær lillafarvet. Nå men jeg tænker at blodomløbet bare skal rigtigt igang igen?

Jeg nyder at være lidt tilbage på job, tiden går bare bedst i godt kollegaselskab og jeg har det bedst når jeg føler jeg udretter noget. Sådan tror jeg vi alle har det, ikke? Hvis man kan, så vil man helst, ikke? Jeg er dog udbrændt når jeg kommer hjem, og vi får simple menuer. Millionbøf 3. dage i træk – noget i den stil. Der er ikke alle dage vild jubel ved middagsbordet, men sådan må det være.

Hvornår får vi madmor tilbage? Åh hvor jeg glæder mig til at være kreativ i et køkken igen. Glæder mig til at købe ind og blive inspireret af spændende ingredienser. Glæder mig til at improvisere og være “herre i eget hus” og have frit valg på alle hylder, både i supermarkedet og i mine køkkenskabe.

Vi klarer os. I morgen vil manden lave mad. Medister fra fryseren, med rugbrød. Hvor er det fint han byder ind. Nu gad han ikke mere millionbøf 😉

Tror også fint vi klarer os her på bloggen med opskrifter fra arkivet. Der er fortsat noget at byde på. I dag blev du spist af med kage, og det er da ikke så ringe? 😉
Sprøde chokoladesmåkager med farin og hasselnødder

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Vibeke G 1. oktober 2015 af 19:30- Svar

    NAMME-NAMME….Fantastiske kager….Og endelig en opskrift på SPRØDE cookies…Jeg er nemlig ikke vild med trenden om at de skal være bløde….Eneste problem er at de bliver ædt alt alt for hurtigt 😀

    • Gitte Hansen 1. oktober 2015 af 21:02- Svar

      Hej Vibeke
      Lyder skønt – tak for din hilsen – dejligt at høre kagerne smagte dig. Jeg melder mig i koret – jeg er også mest vild med sprøde sprøde småkager – og ja, de forsvinder bare for hurtigt 🙂
      Godt det snart er jul, så kan vi gå bageamok med god samvittighed 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar