Cookies med vanilje, tranebær og mandlerKigger man tilbage på de sidste mange dages skriblerier her på bloggen, er det jo ganske tydeligt, at der mangler et KAGE-indlæg!

Hovedret, hovedret, hovedret, dessert. Hvornår kommer vi til kagebordet?!

Det gør vi i dag. Du skal høre om en portion knasende lækre sprøde cookies med vanilje, mandler og tranebær. Orv de blev lækre!

Jeg lavede kagerne i weekenden til surprise-party for min kære niece. Ja faktisk lavede jeg en stor portion cookies og delte dejen i to, den ene halvdel blev til Nutellacookies og den anden halvdel til tranebærcookies.

Her kan du se weekendens kagebjerg og du kan tro, at kagerne vakte jubel.Cookies med vanilje, tranebær og mandler

Her kommer opskriften på:

Cookies med tranebær, mandler og vanilje

Cookies med tranebær vanilje og mandler
Nemme lækre cookies med vanilje mandler og tranebær
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 8 minutter
Samlet tid: 18 minutter
Ret: Cookies med tranebær, mandler og vanilje
Keyword: cookies, tranebær
Portioner: 50 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 75 gram smeltet smør
  • 3 æggeblommer
  • 2 ¼ dl. flormelis
  • 3 dl. mel
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk natron +1 tsk. bagepulver.
  • 3 håndfulde mandler
  • 3 håndfulde tørrede tranebær kan udelades

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
  • Smelt smørret.
  • Rør flormelis og vanilje i.
    Amerikanske cookies med Nutella – opskrift
  • Rør æggeblommerne i.
  • Bland mel med natron og bagepulver og rør det i dejen.
    Cookies med tranebær, mandler og vanilje
  • Hak mandler groft og tilsæt.
    Cookies med tranebær, mandler og vanilje
  • Rør tranebær i.
    Cookies med tranebær, mandler og vanilje
  • Dejen kan røres med en ske, men det er nemmest hvis du bruger en køkkenmaskine/elpisker. Hvis du synes dejen er for smuldrende, så ælt den med hænderne, varmen fra hænderne får dejen til at hænge bedre sammen. Tilsæt evt. også et par spsk sirup
  • Form små cookies, med en teske eller med fingrene og sæt dem på en bageplade med god afstand. Der er plads til 25 cookies pr. bageplade.
    Cookies med vanilje, tranebær og mandler
  • Bag dine cookies 7-8 minutter ved 150 grader varmluft.
    Cookies med tranebær, mandler og vanilje
  • Kagerne bliver sprøde, når de er helt afkølede
    Cookies med vanilje, tranebær og mandler

Noter

Tilsæt også gerne hvid chokolade til kagerne. Tranebær kan udelades.
Tilsæt evt. lidt sirup, til at samle dejen med
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Sprøde lækre cookies med tranebær, mandler og vanilje

Cookies med vanilje, tranebær og mandler

Lad dine cookies afkøle før servering, så bliver de sprødest. Hvis du slet ikke kan vente, er det ok du prøvesmager 😉

Kagerne er skønne at lave og hvis du tilsætter hvid chokolade, så vil det faktisk kunne være de populære blondie cookies du kan servere. Uhm de smager godt, men det gør de nu også uden hvid chokolade.

Sikke en fin lille cookie in the making:-)Cookies med vanilje, tranebær og mandlerTranebær er altså skønne især i lyse småkager – sådan nogen må du altså prøve at lave engang 🙂Cookies med tranebær, mandler og vanilje

Sådan laver du cookies med tranebær, mandler og vanilje. Se billederne her:

Der forsvandt mange cookies til weekendens kagebord. Det var et fint surprise-party og fødselaren og alle gæsterne var glade.  Skønt. Jeg tror hun er lidt vant til, at moster kommer slæbende med kager under armen. Det var der vist ikke så meget surprise i  🙂

Hvis du følger med her på bloggen, har du luret, at det er min yndlings-cookies-opskrift p.t. der igen danner basis her. Det er så nem en opskrift, at jeg laver den igen og igen og den kan varieres i det uendelige.

Hvad med en cookies med marcipan og nougatcreme? Hvad med en variant med kanel, kardemomme og chokolade? Eller en helt tredje? Du kan finde MANGE flere cookies-opskrift på bloggen, eller måske lave din helt egen variant? Brug gerne denne som basis-opskrift.:-)

Så er der cookies på kagefadet. Gid jeg kunne byde dig en haps, her 🙂

Cookies med vanilje, tranebær og mandler Kagefadet blev fyldt og der var jubel til festen.Cookies med vanilje, tranebær og mandlerHvad sker der ellers sådan omkring mig for tiden? Sønnike er i London, Datter har travlt i skolen og manden og konen i familien arbejder på livet løs. Jeg har kan SLET ikke få armene ned i dag. Jeg har undervist et hold internationale studerende i informationssøgning – på engelsk – og det gik så godt! Jeg er super glad for de studerende var motiverede og engagerede.  Så fedt. Tjek lige dagens Facebook-statusmelding, hvis du vil dele min tirsdags-glæde med mig 🙂

“JAAH! JUBIIIJÆ! En lalleglad hilsen fra den gladeste bibliotekar i verden (eller én af dem). Orv manner, hvor var det en fornøjelse at undervise de videbegærlige studerende på engelsk! De var vågne, spørgende, reflekterende, deltagende og klar selv kl. 17.00 en tirsdag! De var fulde af benovelse over bibliotekets tilbud, og en englænder fortalte at han på intet af sit hjemlands biblioteker har fundet tilbud der matcher!

Kan ikke få armene ned! Succesraten var høj og der var en lang kø af unge mennesker der ville oprettes som lånere. Alle var på halen over bibliotekets e-ressourcer, både dem til pligt og til pleasure. En ivrig flok biblioteksambassadører er nu sendt ud i byen og den glade bibliotekar kan ikke få smilet tørret af! Jeg overlevede så mere end rigeligt, jeg er flyvende!”

Således slutter jeg dagen. SÅ dejligt 🙂