Nøddetærte. Uhm her får du opskriften på en lækker tærte med hasselnødder og karamel af kondenseret mælk. Nøddetærte med kondenseret mælk opskrift

Er du klar til at høre om verdens nemmeste og lækreste nøddetærte? Bagenørdens Facebook-følgere har talt. Det bliver nøddetærte der kommer på bloggen i dag.

Valget stod imellem kalveculotte og nøddestærte og da jeg på FB lavede en rask lille afstemning var der ingen tvivl. I ville have nøddetærte vil I og det skal I få! 🙂

Nøddetærten er nem og dejen kan røres sammen på få minutter. Genialt og halløj en lækker kage altså!

Kagen er karamelagtig sød og næsten mazarin-agtig i konsistensen. Den vil være perfekt at servere som en særligt lækker dessert en dag I skal have gæster.

På et kagebord vil den med garanti også vække jubel, måske med lidt vaniljeis til?
Nøddetærte med kondenseret mælk opskrift

Det var de lækre ovnristede Piemonte hasselnødder jeg brugte. Heldige mig, dem havde jeg lige på lager. Det er hasselnødder i luksusversionen, som kan købes i delikatesser eller online.

Har du ikke lige færdigristede hasselnødder, kan du sagtens selv riste hasselnødder selv 10 minutter i ovnen v. 180 grader. Herefter kan skallen nulres af. Det er nemt!

Ristede hasselnødder smager SÅ godt, men du kan også sagtens bare bruge hasselnødderne som de er, med skal.

Nøddetærte med kondenseret mælk og hasselnødder - opskrift

Hasselnødder er rimeligt dyre, men der kræves få ingredienser til denne dessert. Nøddetærten er så sød, at man fint kan nøjes med et lille stykke.

Jeg vil tro at der er kagedessert nok til 8-10 sultne gæster i denne nøddetærte? Samlet set er det altså en rigtig billig dessert til mange.

Kondenseret mælkJeg har brugt kondenseret mælk i karameltoppingen. Nogle gange kan du være så heldig, at kunne købe en dåse for 15 kr, når de er på tilbud.

Dåserne med kondenseret mælk kan købes i alle supermarkeder og de fleste discountbutikker. Køb gerne stort ind, når de er på tilbud, for dåserne kan holde sig op til ½ år.

Kondenseret mælk er rigtigt lækkert i hjemmelavede flødekarameller eller hjemmelavet bounty Der er også disse lækre karameller med peanuts? 

Den søde kondenseret mælk smager karamelagtigt sødt. Perfekt til slikmunde som dig og mig. Det er så lækkert at bruge i slik, desserter og kager……og nøddetærter 🙂 Find alle bloggens opskrifter med kondenseret mælk herNøddetærte med kondenseret mælk og hasselnødder - opskrift

Jeg iler med at bringe dig opskriften. Den er nem 🙂

Nøddetærte med kondenseret mælk – få en god nem opskrift her

Nøddetærte med hasselnødder og kondenseret mælk
Nøddetærte med hasselnødder og kondenseret mælk
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Ret: Dessert og sødt
Kategori: Brød og kager
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Tærtebund

  • 180 gram hvedemel
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 100 gram smeltet smør
  • 100 gram rørsukker ell. alm. sukker

Karameltopping

  • 1 dåse kondenseret mælk 400 gram
  • 50 gram brun farin
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 spsk akaciehonning eller sirup eller almindeligt honning
  • 2 spsk Amarettolikør whisky eller Bailey kan også bruges. Kan også erstattes af kaffe, fløde, ell. lign
  • 200 gram ovnristede hasselnødder du kan også riste hasselnødder selv i ovnen - 10 minutter v. 175 grader og herefter nulre skallen af.
  • Evt. smeltet chokolade på toppen i striber

Sådan gør du

Tærtebund

  • Rør tærtedejen sammen med ske. Dejen bliver smuldrende.
  • Smør en tærteform med smør og hæld smuldredejen heri. Jeg brugte et stort men ikke så højt tærtefad.
  • Tryk dejen godt sammen og ud i kanterne og lidt op af siderne. Tærtebunden bliver en fast bund nu.

Karameltopping

  • Rør farinen ud i den kondenserede mælk. Rør honning, vaniljesukker og Amarettolikør ud heri.
  • Hæld karamellen på tærtebunden. Fordel hasselnødderne på toppen
  • Bag nøddetærten 60 minutter v. 125 grader varmluft (eller 150 grader alm. ovn)
  • Hold øje med nødderne, pas på de ikke branker. Læg evt. et stykke stanniol på toppen
  • Lad tærten afkøle 15 minutter minimum før udskæring. Tærten skal lige sætte sig. Tærten kan med fordel laves dagen dør.
  • Pynt evt. med striber af smeltet chokolade.
  • Kagen nydes til en god kop kaffe. Skær små stykker, kagen er meget sød, nærmest konfektagtig. Servér gerne vaniljeis til

Noter

Du kan også riste hasselnødder selv i ovnen i 10 minutter v. 175 grader og herefter nulre skallen af.
Pynt evt. kagen med chokoladestriber.
Opbevar kagen tildækket med stanniol og plastpose.
Tærten er fryseegnet. 
 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

En nem og lækker kage med kondenseret mælk og hasselnødder – perfekt som dessert

Det er en meget nem nøddetærte at lave og faktisk en nem dessert også.

Der bliver kage til mange og stykkerne skal være små, for kagen er sød. Servér gerne lidt vaniljeis til. Uhm <3

Har du hasselnødder og kondenseret mælk er det verdens nemmeste dessert at lave.

Det er ikke lyv; kagen kan virkelig røres sammen på 10 minutter.

Jeg brugte Amarettolikør, fordi jeg tænkte at mandelsmagen ville give lidt marcipansmag, som der er i de rigtige nøddetærter med mazarinbund?

Det fungerede rigtigt godt. Prøv også gerne whisky eller Bailey eller hvad du nu ellers lige har på lager af sød likør/spiritus?Amaretto likør

Sådan laver du karameltærte med nødder og kondenseret mælk – se billederne her:

Her kan du se den nemme nøddetærte-proces fra start til slut

Jeg brugte rørsukker, som er lidt sødere og mere smagfuldt end almindeligt sukker. Har du det ikke lige på lager, så ingen grund til panik og ekstra butiks-besøg. Almindeligt sukker kan fint bruges.
Nøddetærte med kondenseret mælk og hasselnødder - opskrift

En-to-vupti var der lækker nøddetærte på aftenens desserttallerken.

Den kage må du virkelig springe på. Beklager de lidt dårlige fotolys, det fortjener kagen ikke. Er du vimmer den er et hit, den kan du altså godt glæde dig til at prøve 🙂
Nøddetærte med kondenseret mælk og hasselnødder - opskrift

Få inspiration til flere lækre opskrifter på nøddetærter her:

1.

Hasselnøddekage - nem lækker nøddetærte
Sprød nøddetærte med hasselnødderemonce - nem dessertkage
Se opskriften her
Hasselnøddekage - nem lækker nøddetærte

2.

Nøddetærter - små tosca kager med karamel
Tosca kager med nøddetopping - små, lækre og sprøde
Se opskriften her

3.

Mandelkage med karamel - nem lækker kage
Nem opskrift på toscakage med mandler og karamel af kondenseret mælk
Se opskriften her
Mandelkage med karamel - nem lækker kage

4.

Toscakage med marcipan toscatærte opskrift
Toscakage med marcipan, nødder og karameltopping
Se opskriften her

5.

Nøddetærter - små tosca kager med karamel
Tosca kager med nøddetopping - små, lækre og sprøde
Se opskriften her

6.

Toscakage med marcipanbund - nem opskrift
Smørbagt toscakage med marcipan og sprød mandelknas
Se opskriften her

7.

Toscakage - opskrift med mandler og karamel
Karamelagtig toscakage med mandler - nem og lækker
Se opskriften her
Toscakage


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.