Ølbraiseret oksebov i Römertopf

DSC_9651

Nu er det weekend! Igen! En uge forsvandt, hvad skete der lige dér? Arbejdstoget kører med lynets hast, spændende udfordrende opgaver, drøn på, mange smil, søde lånere og gode kolleger. Skønt. Arbejdstimerne smutter, dagene er korte men i weekenderne bliver der lavet mad. Også i den grad.

Der er brød, kager og simremad på menuen på denne årstid. Sådan gik det også i søndags, hvor jeg stoppede Römertopfen godt ud med en kæmpestor oksebov før familien tog i biffen. Fantastiske Römertopf! Filmen sluttede ved 18-tiden, og det var SKØNT at komme sultne hjem til mad der havde lavet sig selv imens. Sikke en duft, mørt kød og sikke en lækker stegeskysauce!

DSC_9644

Menuen var ølbraiseret oksebov med rosmarin og grønt og her er opskriften:

1 stor oksebov (min vejede 2 kg)

2 øl

3 porrer

2 løg

10 gulerødder

5 fed hvidløg

6 laurbærblade

3 rosmarinkviste

Det var det! Sikke da en nem opskrift, ikke?

Hvad betyder braiseret egentlig?

At braisere betyder at man bruner kød og tilsætter en mindre mængde vin, bouillon eller anden væske. Man braiserer typisk i en stegegryde med låg. Tilberedningen gør kødet saftigere og efterlader en koncentreret sky, som kan indgå i en sauce. (red.: og sikke en sauce!) Kilde: 123kogebog.dk

DSC_9738

Sådan laver du braiseret oksebov: 

Start med at sætte din Römertopf i vand. Fyld den underste halvdel og sænk den øverste halvdel ned i. Fyld også den med vand. Lad Römertopfen suge vand i en halv times tid.

DSC_9631

Jeg var heldig at finde en kæmpe oksebov i supermarkedets delikatesseafdeling. 130 kr for 2 kg. Meget billigt for et stort stykke oksekød. Der var rigeligt mad til familien på 4 i to dage. Jeg forestiller mig at du vil kunne bruge andet end oksebov til denne ret. En roastbeef eller en culotte måske?DSC_9633 Brun det store stykke kød i lidt olie. Krydr godt på begge sider. DSC_9635

I mens kødet bruner, ordner du grøntsagerne. Gulerødder og porrer skæres i tynde skiver og løgene i tern.

DSC_9638 Smukke smukke porrer!

Disse fotos er mest med fordi jeg elsker dem og er megastolt af dem. Nyd lige mine porrerfotos et kort sekund sammen med mig 🙂DSC_9639 DSC_9642Fyld Römertopfen op med grøntsagerne og vend dem let rundt med fingrene. Læg rosmarinkviste på toppen. DSC_9645 Det er nu du skal knappe øllerne op. Tilsæt hele to af slagsen. Jeg fandt to øl der var blevet en måned for gamle (ja i mit hus kan den slags godt lade sig gøre;-). Brug gerne øl med overskredet dato i Römertopfen. Er testet. Vi døde ikke! 😉DSC_9647 Læg den brunede, godt krydrede oksebov på toppen af grøntsagerne. DSC_9649 DSC_9651 Så! Nu skal låget på Römertopfen i 5 timer og det er tid til en biograftur med familien 😉

Sæt temperaturen på 150 grader varmluft og når I kommer sultne  hjem, ser oksestegen sådan ud. Uhm sikke en lækker mør oksesteg!DSC_9716 Ummenum! Måske ser den ikke så appetitligt ud, men duften. Oh la la! Duften! Og smagen!DSC_9723 Nedenunder stegen gemte der sig det lækreste grønt. Jeg siede stegeskyen fra og vi spiste grøntsagerne som de var. Lækker smag og ja! Bestemt møre grøntsager. 🙂DSC_9729Jeg jævnede den lækre stegesky med hvid saucejævner og smagte til med lidt salt og en lille klat ketchup. Ketchup er godt, når du smager sauce til, vidste du det?

Det var den lækreste sauce og børnene slubrede den i sig. Først bagefter fortalte jeg at saucen var kogt på øl. “Ej passer det mor??” 🙂
DSC_9731 Altså nu drister jeg mig til at vise et foto at denne himmelske gudespise, selvom den desværre ikke præsenterer sig alt for godt. Som du nok kan se, var kødet så mørt at det nærmest var pulled….beef?

Supermørt oksekød der kunne trækkes fra hinanden, som pulled…..?! Ja hvad skal vi kalde det? 🙂

DSC_9732

Kønt ser det ikke ud, men lækkert var det!

Invitér din familie i biffen og lad Römertopfen passe kødgryderne. Oksebov i øl…måske en kanditat til søndagsstegen?

Mere inspiration

23 Kommentarer

  1. Lasse 6. juni 2016 af 11:14- Svar

    Er det godt nok 150 grader og så med varmluft?

    Jeg lavede det i går – det blev fuldstændig u-spiseligt ved den temperatur 🙁

    • Gitte Hansen 6. juni 2016 af 21:16- Svar

      Hej Lasse
      Ej det er jeg da ked af at høre. Det forstår jeg ikke? Måske min steg var mindre end din? Jeg brunede den først og den fik 5 timer v. 150 grader varmluft, svarende til 175 grader. Fik du reddet den ved at skrue ekstra op eller give længere tilberedningstid? Øv da også.
      Husker det som en virkelig vellykket menu, er ked af det ikke gik sådan hjemme hos dig :-/
      Mange hilsner
      Gitte

  2. thøger 22. oktober 2015 af 12:44- Svar

    vil prøve at lave den imorgen, er det lige meget hvilken type øl man bruger, havde tænkt mig at bruge en limfjordsporter og måske en almindelig pilsner

    • Gitte Hansen 22. oktober 2015 af 16:20- Svar

      Hej Thøger Tror begge øltyper vil fungere fint i retten. Rigtig god fornøjelse med din oksesteg ☺
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Nina 5. maj 2015 af 21:45- Svar

    Er der nogle der har prøvet i en slow cooker?
    glæder mig til at høre.

    • Gitte Hansen 5. maj 2015 af 22:57- Svar

      Hej Nina
      Jeg har ikke prøvet en slow cooker – men måske andre bloglæsere har? Skriv gerne en kommentar herunder hvis du har viden at dele 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  4. Kristine 21. marts 2015 af 10:58- Svar

    Jeg lavede den igår, og den blev rigtig skøn!
    Jeg vidste, at jeg ville komme sent hjem, og var gået helt ned på grøntsager, så det blev til en halv pose suppeurter fra fryseren. Det fungerede upåklageligt! Så, hvis man ser bort fra den lange stegetid, så er det jo faktisk totalt fastfood, for det eneste der tager tid er jo bare bruningen. Og det er jo lige til at overkomme:-)

    • Gitte Hansen 21. marts 2015 af 12:07- Svar

      Hej Kristine
      Tusind tak for din tilbagemelding – ja det er ofte totalt fastfood Römertopfen kan levere. Så nemt og lækkert. God ide med frosne grøntsager, ja vi skal jo også huske på det vi har i fryseren 🙂
      Tusind tak for din tilbagemelding og dejligt du synes om opskriften
      Mange hilsner
      Gitte

  5. Karl 7. februar 2015 af 20:21- Svar

    Vi prøvede med ca.500 gram kartofler sammen med de øvrige urter. Det gav en meget fin sovs! Og kartoflerne tog god smag fra både urter og kød. Det kan anbefales.

    • Gitte Hansen 7. februar 2015 af 21:23- Svar

      Hej Karl
      Lyder godt 🙂
      Siede du stegeskyen fra så? Jeg synes nogen gange kartoflerne har en tendens til at blive for smattede? Dejligt retten smagte jer 🙂
      STegesoen er en fantastisk opfindelse, det kan vi vist hurtigt blive enige om 😉
      Mange hilsner
      Gitte

  6. Karl 6. februar 2015 af 08:56- Svar

    Hej Gitte.
    Med hensyn til kartofler eller anden “fast føde” som Søren skriver, så har jeg / vi vænnet os til, at kartoflerne ligger i bunden af Römeren. Så skal man bare passe på ikke at få for meget væske ved, for så bliver sovsen tynd! Vi vil prøve med kartofler i bunden i morgen.
    mvh. Karl

    • Gitte Hansen 7. februar 2015 af 18:11- Svar

      Hej Karl
      Spændende at høre om dit projekt lykkedes. Det er nemt at lave mad i en Römertopf og projekterne lykkes altid – næsten 🙂
      God fornøjelse i køkkenet fortsat

      Mange hilsner
      Gitte

  7. Barbara 14. november 2014 af 08:21- Svar

    Lækker opskrift, flotte fotos og, vigtigst for mig, god “læsbarhed” på iPad. Der, hvor jeg kommer fra, er griseskank i øl et stort nummer, måske kunne du introducereesådan en opskrift, så folk i DK kunne lære en ny, billig og meget velsmagende ret? .
    Venligst, Barb.

    • Gitte Hansen 14. november 2014 af 20:31- Svar

      Hej Barbara
      Tak for din positive feedback og din gode ide. Griseskank vil jeg da bestemt holde øje med og godt du minder mig om øl i mad 🙂 På søndag vil jeg stege en culottesteg i stegesoen, mon det vil gå an at hælde en øl ved?
      God fornøjelse med bloggen og i dit køkken fortsat
      Mange hilsner
      Gitte

  8. Søren Hansen 16. oktober 2014 af 22:04- Svar

    Skal okseboven og grøntsagerne ikke suppleres med f.eks. ovnstegte kartofler eller en anden form for “fast føde”?? Jeg vil prøve opskriften en af de nærmeste dage, da jeg har en oksebov på 1,6 kg.

    • Gitte Hansen 17. oktober 2014 af 20:56- Svar

      Hej Søren
      Jo det vil være helt perfekt at spise f.eks. bagte kartofler, kartoffelmos eller måske pommesfrites? Rigtig god fornøjelse. Det bliver den lækreste oksebov 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  9. […] Første bud på en score-ret er ølbraiseret oksebov i Römertopf. Servér med en klat kartoffelmos … […]

  10. Maria Lund 10. januar 2014 af 13:30- Svar

    Hej.. Jeg skal igang med at prøve opskriften. Den lyder jo super lækker 🙂 Men har lige et spørgsmål. Skal stegen (i stegesoen) i en kold eller opvarmet ovn?

    • Gitte Hansen 10. januar 2014 af 22:17- Svar

      Hej Maria
      ja det er en rigtig lækker ret.
      Du skal altid sætte Römertopfen i en kold ovn, da den ikke vil kunne klare temperaturskiftet fra kold til varm.

      Rigtig god fornøjelse med din Römertopfret.
      Mange hilsner
      Gitte

  11. Sanne 6. december 2013 af 14:04- Svar

    Hej igen.
    Ja, jeg har aldrig været fan af en “almindelig” oksesteg, men på denne måde var det bare noget andet og rigtig lækkert 🙂
    Jeg fulgte i bund og grund din opskrift -og forstegte derfor også culotten inden den røg i ovnen. Dog kom jeg et helt hvidløg ved (altså, pillet fed for fed) i stedet for kun de 6, for jeg elsker hvidløg, når de er bagt godt møre -og det må man sige at de bliver 🙂
    Du havde i øvrigt ret i, at lakrids-cookies ikke holder særlig længe. Måtte bage en ny portion i går 🙂
    Mange køkkenhilsner herfra

    • Gitte Hansen 7. december 2013 af 13:19- Svar

      Hej Sanne
      Det lyder som om vi har samme smag! Jeg elsker også bagte hvidløg og vi er også begge fans af lakridscookies, og stege stegt i øl.
      Uhm!
      Dejligt at høre fra dig igen og god fornøjelse i køkkenet fortsat.
      Skal der noget lækkert på menuen i aften? 🙂

      Mange hilsner
      Gitte

  12. Sanne 5. december 2013 af 09:02- Svar

    Hej Gitte. Tillykke med dagen i går 🙂
    Og så ellers tak for en super opskrift!! Jeg lavede den med Culotte i stedet, for det var, hvad fryseren bød på, og NØJ hvor blev det lækkert. Og fantastisk sauce oveni 🙂 Min mand var helt rundt på gulvet over det dejlige måltid -og så blev det jo på ingen måde ringere af, at der var nok mad til dagen efter 🙂 Tror jeg må prøve kyllingen næste gang…

    • Gitte Hansen 5. december 2013 af 21:24- Svar

      Hej Sanne
      Så godt at høre fra dig og endnu bedre at du og manden synes om den lækre ølbraiserede ret. Ja det er så nemt og så taknemmelig en ret og saucen bliver en vindersauce, også selvom den næsten intet kræver af kokken 😉
      Jeg vil bestemt prøve med en Culotte også, tak for det gode tip. Savner nemlig lige nu inspiration til de sædvanlige ovnstegte culotter. Forstegte du colotten inden? Lagde du også løg i bunden?
      Skønt du skriver om din succes 🙂
      God fornøjelse i køkkenet fortsat
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar