Oldschool skinkeschnitzler og ovnstegte kartofler

skinkeschnitzler

Hvorfor gøre det indviklet, når det kan klares så simpelt?

Når familien kommer sent hjem belæsset med indkøbsvarer kl. 18.00. Hvad skal vi spise?

Der er da ikke noget nemmere i denne verden, end at panere en skinkeschnitzel og lave et hurtigt kartoffelfad med lidt gulerødder. Jep, vi panerer da en schnitzel!

Der er ovenikøbet teenagejubel hvis der serveres bearnaisesauce til.

En time senere var der serveret og i den tid havde både mand og kone nået at læse avisen også (hurra for store børn, ingen ulvetime her 😉

Altså det er jo ikke stor gourmet-kunst, men det var et ganske fornemt måltid, når man tænker på at vi kom kvadrede hjem kl. 18.00 alle mand. Sådanne dage er der jo også, for os alle.Også køkkenchefer…

Denne hurtige onsdagsservering stryger vist lige ind i kategorien “Mad til de travle”DSC_3161

Til den hurtige wienerschnitzel-servering skal du bruge: 

Wienerschnitzler

1 æg

2 dl. rasp til panering

Salt/peber.

En pose hurtige kartofler

10 gulerødder

Bearnaisesauce. Har du kræfter, så gerne en hjemmelavet selvfølgelig.

Sådan gør du:

Vask og skyl kartoflerne. Skræl og halvér gulerødderne. Fordel i et aluminiumsfad og vend med olie, salt og peber. Steges v. 200 grader varmluft i 40-50 minutter og vendes et par gange.

DSC_3135 Så, nu er der 20 minutter til at læse avis i, inden schnitzlerne skal paneres.

Skøn avis. Jeg kan intet huske fra den. MIn hjerne koblede vist fra. Teen var god. Skønt at koble ud og koble fra efter en lang arbejdsdag.

Nu klar til schnitzler:

Jeg købte en pakke i Brugsen. Har du en god slagter, så køber du bare dine schnitzler der. Brugsens var fine!

DSC_3136Sæt alle sejl til panering. Find et æg.
DSC_3140Pisk ægget med lidt mælk og panér schnitzlerne heri.
DSC_3144 DSC_3152 Smelt smør på en pande ved middel varme, og steg schnitzlerne 3-4 minutter på hver side. Krydr godt.

DSC_3153 Kog en bearnaise (lav den selv eller snyd, som jeg, og lav en færdig bearnaise). DSC_3155Voila!

Kartoflerne er færdige på samme tid som schnitzlerne. Det kan man ski da kalde god timing! 😉DSC_3159 Mør og saftig wienerschnitzel. Den smagte dejligt. Jeg må indrømme, at jeg havde foretrukket stuvede ærter og gulerødder til, men øv, glemte at købe det, så vi måtte nøjes med kartofler og gulerødder. Det var også fint nok. Teenagerene ville have protesteret slemt over ærter og gulerødder, men suk lidt kedeligt i længden med alle de ovnstegte kartofler!

Skønt med varmt mad, en dag vi egentlig ikke orkede. Ikke stor madkunst, men mindre kan jo også gøre det…. på kvadrede onsdage- 🙂DSC_3160

 

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. Xanita 27. februar 2014 af 18:05- Svar

    Ser lækkert ud, og det nemme er også skønt ind imellem. 🙂 Får lyst til stuvede ærter og gulerødder 😉

    Hvis det skal være helt rigtigt, så er det vel skinkeschnitzler du har lavet? Mener wienerschnitzler kommer fra kalv/okse?
    Vi plejer at spise begge dele med små benfri sild på, en tradition min mand havde med.

    • Gitte Hansen 27. februar 2014 af 20:44- Svar

      Hej Xanita
      Du har da ret! En Wienerschnitzel er jo med kalv. Der kan du bare se, jeg er jo en glad amatør. Jeg må da vist lige hellere rette indlægget til. Tak fordi du er den vågne læser. 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. tina 27. februar 2014 af 07:13- Svar

    UHM bearnaisesaucen fra Knorr får også mig til at smile 🙂
    Prøv at panere kyllingeinderfileter med hakkede mandler ( ikke mandelmel ) blandet med paprika og flage salt. Mælk og æg er ikke nødvendigt.
    Virkelig hurtig mad, der smager super.
    Vi er også gået død i ovnstegte kartofler, mon teenagerne løber skrigende væk, hvis du prøver med quinoa ???
    Hilsen Tina

    • Gitte Hansen 27. februar 2014 af 20:54- Svar

      Hej Tina
      Ej hvor lækkert! Superlækker panering med mandler du tipper om dér, den skal jeg da prøve. Så skønt med læsere som dig der tipper om gode ideer. Superdejligt!
      Jo, quinoa vil nok betyde protester, men de store unger er da ikke så kræsne mere som de har været, så mon ikke? Bulgur kan de da godt spise (nødtvungent 😉
      Har du en god opskrift på quinoa-retter?
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar