One pot pasta med kylling, fløde og grøntsager – SÅ lækkert!

  • One pot pasta med kylling, fløde, gulerødder og peberfrugt

One pot pasta med kylling, fløde og grøntsager - SÅ lækkert!Skal jeg gøre min søn rigtig glad, så skal jeg bare servere One pot pasta med kylling. Min søn blev derfor rigtig glad i fredags, da der var kyllingedag  her på matriklen. Jep – vi spiser kylling hver fredag, på den ene eller anden måde, oftest grillkylling og hjemmelavede pommes frites men nogle gange må og skal der eksperimenteres.

Mine børn var meget skeptiske da jeg serverede One Pot Pasta første gang. Det er de ikke længere. Nu bliver de ellevilde når jeg annoncerer menuen.

“One Pot Pasta” er den nemmeste menu og One Pot betyder, at alt laves færdigt i et fad. Jep – du tror det ikke, men det er grøntsager, ukogt pasta og kylling på toppen, gratineret/stegt i ovn i sauce af fløde/bouillon. Alt færdigt i ét og samme fad. Nemt og lækkert og alle ingredienser giver smag til hinanden. Den skønneste ret!One pot pasta med kylling, fløde og grøntsager - SÅ lækkert!Vi laver den i vores støbejernsfad og det er perfekt at bruge, for så bliver retten også sprød i bunden. Pastaen koger ikke i mos, selvom retten får 1 time i ovnen, så fortvivl ej. Til gengæld gratineres pastaen på den mest lækre måde i flødesaucen. Det er en total livrets-ret og den er strøget ind i vores kyllinge-top-ti-opskrifter.

Jeg har varieret retten nogle gange og du vil kunne finde flere varianter på bloggen her f.eks. denne med timian og denne med peberfrugt og ærter.

Varianten du skal høre om i dag, er med gulerødder og majs og så har jeg brugt fløde/mælk i stedet for fløde/bouillon. Det var en god ide! Saucen blev virkelig cremet og lækker. Uhm. One pot pasta med kylling, fløde og grøntsager - SÅ lækkert!Retten smagte så godt, at sønnike værnede om madresterne. “Har du puttet resten i køleskabet? Må jeg spise resten i morgen?” Det er virkelig en god anbefaling, når der bliver vogtet om resterne her i huset 🙂

Jeg iler med at bringe dig opskriften her. Variér endelig efter hvilke grøntsager du har i dit køleskab. Jeg har brugt kylling, men du kunne jo sagtens bruge svinekød/mørbrad/koteletter eller hvad du nu ellers kunne finde på? One pot pasta med kylling, fløde og grøntsager - SÅ lækkert!Kylling giver dog en rigtig god smag til pasta og grønt, så prøv da endelig med det. Bruger du kyllingeschnitzler, tror jeg dog du skal omvikle med bacon for at det ikke bliver for tørt?

Du får opskriften lige her og giv endelig gerne retten dit eget præg:

Opskrift på One pot pasta med kylling, fløde og grøntsager:

One pot pasta med kylling, fløde og grøntsager - SÅ lækkert!
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
One pot pasta med kylling, fløde og grøntsager - SÅ lækkert!
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Portioner: 4 pers.
Det skal du bruge:
  • 1,2-1,5 kg kylling i små stykker, overlår/lår eller en blanding.
  • 4 rødløg i skiver
  • 8 gulerødder i stave
  • 2 peberfrugter i stave
  • 1 ds. majs
  • 2 bouillonterninger
  • 4-5 spsk citronsaft
  • 1 pakke fuldkornspasta f.eks. skruer (ukogt)
  • ½ liter fløde (kaffefløde, madlavningfløde ell. piskefløde)
  • ½ liter mælk
  • Salt/peber - hvidløgspeber/citronpeber
Sådan gør du:
  1. Svits løg, bouillonterninger, peberfrugt og gulerødder i lidt olie/smør.
  2. Svits gerne direkte i dit støbejernsfad, hvis det passer til komfuret, ellers kan du sagtens undlade at svitse. Bland bare alle grøntsagerne i fadet. Opløs bouillonterningerne i lidt vand og hæld over
  3. Tilsæt majs, citronsaft, salt og peber
  4. Bland pastaskruer i
  5. Hæld fløde og mælk over og rør godt rundt i fadet, så pastaskruerne bliver dækket bedst muligt.
  6. Krydr kyllingestykkerne godt på begge sider og læg dem på toppen af grøntsags-/pastafadet.
  7. Sæt fadet i ovnen og steg ved 175 grader varmluft i 50-60 minutter, eller til kyllingen er gennemstegt. Bruger du kun lår, kan du nøjes med 45 minutter, bruger du lår med rygben, så minimum 60 minutter.
  8. Rør lidt rundt i pastaretten, så godt du kan, undervejs. Pastaskruerne skal helst være mest muligt dækket undervejs.
  9. Serveres straks

Jeg brugte mit fad fra Scanpan, som også passer til komfur. Det er smart, for så kan man svitse grøntsagerne først, før de kommer i ovnen, men strengt taget er det ikke nødvendigt at svitse grøntsagerne først. Spring bare det punkt over, hvis du ikke lige har en støbejernsbradepande. Du kan sagtens bruge et ildfast fad af glas eller keramik. Brug hvad du har.
One pot pasta med kylling, fløde og grøntsager - SÅ lækkert!One pot pasta med kylling, fløde og grøntsager - SÅ lækkert!Jeg har fået en ny peber-kærlighed. Jeg var heldig at finde et kæmpe glas citronpeber fra Santa Maria. Jeg har mange af de store krydderiglas fra Santa Maria, især er jeg fan af deres hvidløgspeber. Citronpeberet ser man ikke så tit, så jeg var heldig og halløj en lækker peber!

Kyllingen fik et stort fint drys på alle sider og sikke det smagte. Den peber kan jeg godt give mine allerbedste anbefalinger.One pot pasta med kylling, fløde og grøntsager - SÅ lækkert!Maden kom i ovnen og så var det jo bare at vente. Engang imellem rørte jeg lidt rundt i pastaen, så godt jeg kunne komme til.

Retten endte nøjagtig lige så lækker og gratineret som den plejer. Totalt velsmagende, en stegt kyllingesmag med gratineret grønt/pasta.

Sønnikke var jublende og vi andre også.

Er du skeptisk? Måske du synes det lyder lidt mærkeligt med pasta der er blevet stegt i ovn i 1 time? Jeg kan kun sige…Bare rolig. Pastaen koger ikke ud. Prøv retten og du vil få dig en ny livret. Skal vi vædde?

Retten er perfekt som hverdagsret, for den tager kun et kvarter at forberede. Ovnen gør resten af arbejdet og du har tid til at hyggelæse, ordne vasketøj, smøre madpakker eller drille din familie imens. Ikke det værste at foretage sig? 🙂

En rigtig nem hverdagsmenu og her i familien er vi storfan alle. Er du frisk på at prøve noget nyt?

Jeg hører som altid gerne om dine erfaringer og måske du har gode ideer til hvad vi kunne finde på at putte i? Hvilke grøntsager/hvilket noget kød tror du ville passe godt til retten? Jeg  er altid frisk på at prøve noget nyt. Bare sig til 🙂
One pot pasta med kylling, fløde og grøntsager - SÅ lækkert!Jeg håber du har haft en rigtig god weekend? Det har jeg. Vi har været i sommerhus, gået ture, bagt cookies, sovet længe, varmet os foran brændeovnen og så har jeg redigeret opskrifter på livet løs, igen-igen. Snart er 200 opskrifter ud af 1300 gennemgået og toptrimmet. Pyha der er lang vej endnu, men hvor bliver det altså bare godt.

Opskrifterne bliver meget nemmere for dig at bruge, håber jeg. Bloggen skulle gerne blive meget mere indbydende og lettere at gå til. Håber sådan, at vi snart at vi kan løfte sløret for det nye blogdesign. Spændingen stiger 🙂

Stay tuned her på kanalen…..som man siger 🙂

 

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. Trine Kølleskov Hansen 4. maj 2017 af 08:46- Svar

    Hej Gitte. Jeg har lavet denne fantastiske ret før, og den er virkelig god. Jeg fik bare en ide, og tænkte om du har prøvet at skifte fløden ud med mornay sauce? Og i stedet for kylling så lave hakkebøffer og læg ovenpå?
    Endnu engang så er jeg KÆMPE fan af din blog, du giver masser af inspiration til nye retter.
    Kh
    Trine

    • Gitte Hansen 4. maj 2017 af 10:06- Svar

      Hej Trine
      Tusind tak for dine søde ord – og dejligt du så tit finder inspiration i opskrifterne 🙂
      Gode ideer du har, dog tænker jeg at hakkebøfferne måske vil kunne blive for tørre? De skal måske omvikles med bacon så? (heller ikke nogen skidt ting 😉
      Mornaysauce er jo noget tykkere i konsistensen og jeg ved ikke helt hvordan det vil blive, for pastaen opsuger jo en del væske. Men prøv da endelig og se hvordan det går. Du kan jo evt. vende bøfferne og tilsætte lidt ekstra væde undervejs 🙂
      Rigtig god fornøjelse med retten 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Birthe Ellegaard 2. april 2017 af 09:15- Svar

    Det lyder bare lækkert og nemt, men hvilken smag boullion bruger du? Er det kylling eller grøntsags. Jeg kan forestille mig at det ikke er helt uvæsentligt 😊

    Kh
    Birthe

    • Gitte Hansen 2. april 2017 af 09:27- Svar

      Hej Birthe
      Jeg bruger helst hønsebouillon til denne ret, men grøntsagsbouillon vil også være rigtig fin at bruge.
      Rigtig god fornøjelse med retten 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. d 27. marts 2017 af 10:13- Svar

    Hej Gitte.. Jeg har prøvet at lave retten med fuldkornsris,da jeg ikke havde pasta hjemme.. Det kan bestemt også anbefales.Skal så kun have 40 in i ovnen… Dejlig bliog,du har,men det har jeg vist sagt før 🙂 :Elsker dine opskrifter …

    • Gitte Hansen 28. marts 2017 af 22:14- Svar

      Hej Dorte
      Ej hvor lyder det da bare rigtigt godt. Det vil jeg da absolut prøve en dag. Tusind tak for tippet og dejligt at høre du synes om bloggen og bruger løs af opskrifterne.
      Rigtig god fornøjelse i køkkenet fortsat 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar