Ovnbagt kartoffelfad med honning, timian, sennep og olie

DSC_3489

I går lavede jeg den lækreste honningglaserede skinke. Uhm. Mør og langtidsstegt i Römertopf.

DSC_3513

Det er oplagt at lave kartoffel & grøntsagsfad imens Römertopfen steger. Det er jo ovnvarme i mange timer, der kan udnyttes, til både tilbehør, brød eller måske kage?

Altså mig? Jeg ilede ud på terrassen for at nyde de sidste solstrejf på forårssolskinsdagen i går. Manden havde tilbudt at ordne kartofler. “YES! Gør du bare det!!” sagde jeg og skyndte mig at finde et BJERG ingredienser til ham.

2½ kilo kartofler, 1 kilo gulerødder, 2 peberfrugter og 5 rødløg.

DSC_3440

“Skræl og snit du bare løs i store stykker” jublede jeg fløjtende, imens jeg svansede ud i haven, velvidende at det var et KÆMPE arbejde jeg havde sat ham på. Gnæk, gnæk! Han tilbød det selv! og fair fordeling! Jeg sørgede jo for hovedretten?! (=fyldte Römertopfen på under 5 minutter Hm, hm 😉

DSC_3444

 Sikke et KÆMPE fad min mand fik skrællet. ELSKER bare når der er mad til flere dage, og jeg vidste bare at ugens første dage ville blive sene og udmattende.

Her er mad til mange munde i flere dage OG til frokost-varme-boxe til arbejdet. Skønt 🙂

DSC_3446

Det jeg bidrog med var dressingen til kartoffelfadet, og her kommer opskriften:

1½ dl olie

1 spsk dijonsennep

1½ spsk honning

2 spsk tørret timian

2 tsk. groft salt.

Manden kaldte på mig da den hårde manuelle arbejdsopgave var fuldført. Jeg ilede ind fra terrassen og rørte dressingen sammen (det kunne manden også nok strengt taget have fundet ud af, hvis han havde fået lidt instrukser? 😉

DSC_3442


DSC_3446

Olieblandingen blev vendt godt rundt i kartoflerne. Brug en grydeske.

DSC_3447 DSC_3448

Sådan ser det færdige kartoffelfad ud, klar til ovn.

Stegetid : 1-1½ time ved 175 grader varmluft (evt. 200 grader det sidste kvarter). 
DSC_3453Rør i kartoflerne flere gange undervejs, så de kan blive sprøde på flest mulige sider.
DSC_3488Close-up foto:

Uhm hvor bliver rødløg og peberfrugter bare søde, sprøde og lækre, når de bliver ovnbagt og især hvis de bliver vendt i en honning/olie-dressing. Sennep og timian giver lige det ekstra pift. Det skal du prøve! 🙂
DSC_3490 Et KÆMPE stort kartoffelfad! Uhm! 🙂DSC_3494 Skinken var færdig på nogenlunde samme tid som kartoflerne. Heldigt! 🙂DSC_3513Det blev et virkelig lækkert måltid! Børnene plagede sig til bearnaisesauce til kartoflerne, og det gik vi andre med på. Jeg ville nok hellere have spist aioli til, men bearnaisesauce var også ok.

Har du endnu ikke prøvet at ovnbage kartofler og grøntsager med sennep og honning, så kast dig endelig ud i det, og lav gerne en sennepsglaseret skinke til. Det smager skønt!
DSC_3518

 Vi ses i morgen igen og der er rester nok til dag 3. Overvejer at laver hamburger-koteletter. Dem skal du nok høre nærmere om 🙂

Mere inspiration

8 Kommentarer

  1. Rita 29. november 2017 af 18:16- Svar

    Hvor mange personer er retten til?

    • Gitte Hansen 29. november 2017 af 20:27- Svar

      Som du kan se bliver der er et kæmpe stort fad. Jeg vil tro at portionen rækker til 4-6 personer (voksne) alt afhængig af hvor sultne de er 🙂
      God fornøjelse med retten
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Vibeke 2. maj 2013 af 11:22- Svar

    Jeg bliver simpelthen nødt til at kommentere denne opskrift også. Jeg prøvede den i sidste uge, og har lavet den endnu engang i denne uge. Det er simpelthen blevet min “yndlingskartoffelret”. Hold da op hvor er den bare god.
    Første gang fik vi Kylling til, men anden gang lavede jeg hamburgerryg til, og det var faktiskt rigtig godt med det lidt søde fra dressingen, og det salte fra kødet.
    Den må I simpelthen prøve derude!!!!!! 🙂
    Er blevet helt vild med din blog 🙂

    • Gitte Hansen 2. maj 2013 af 19:12- Svar

      Tusind Tak Vibeke. Jeg blev simpelthen så glad af din hilsen. Helt fantastisk humør man kommer i af sådan nogle søde ord. Jeg ELSKER når sådan en som dig orker at bruge tid på at skrive til mig 🙂
      Skønt at du er blevet vild med bloggen, det giver jo mig ekstra blod på tanden. Tak! 🙂
      Disse kartofler er jeg også HELT fuldstændig vild med og jeg havde aldrig troet at kombinationen af opvarmet olie, honning og sennep ville kunne gøre noget så helt særligt ved kartoflerne, at man får lyst til at spise KÆMPE portioner igen og igen. Jeg behøver næsten ikke tilbehør, når kartoflerne smager så godt.
      Håber det er ok med dig at jeg deler din søde hilsen på Facebook-siden? (ikke din mail-adresse selvfølgelig 😉
      God fornøjelse i dit køkken fortsat 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

      • Fatemeh 7. februar 2017 af 13:46- Svar

        Hej Gitte
        Jeg har brugt din dressing til en blanding af kartofler,rådbede, råd løg, guleråder og pastinak og den smagt fantastisk godt. Vi vil brug denne til en fest med ca. 18 mennesker, men vore bekymring er hvordan vi skal gøre så meget klar da vi har kun en oven som vi har 2 brædepaner til. Vi lavede en blanding af 1,5 kg men vi regner med at der skal laves ca. 8 kg. Spørgsmålet er om man kan lave den dagen inden og varm den på dagen eller en alternativ måde?

        • Gitte Hansen 7. februar 2017 af 19:14- Svar

          Hej Fatemeh
          Dejligt I var vilde med retten – her i huset er vi også totalt fan.

          Hm, hm. At lave sådan en portion til 18 – gruble, gruble. Det har jeg ikke lige prøvet. Jeg ville nok give grøntsagerne et opkog dagen før – kogetid måske 10-15 minutter. Så svinder de jo en del og vil måske nemmere kunne være på bagepladerne?
          Dagen efter kan de vendes i marinaden og tilberedes i ovn.
          Som sagt har jeg ikke prøvet at tilberede til så mange, men dette vil være mit bedste bud?
          Rigtig god fornøjelse med retten. I må have en hyggelig fest 🙂
          Mange hilsner
          Gitte

  3. Kristine 2. april 2013 af 22:03- Svar

    Uha, det ser godt nok lækkert ud. Jeg har liiige sådan en karl i fryseren;). Hvor meget honning bruger du til kartoflerne?

    Fin blog du har sig

    Mvh kristine

    • Gitte Hansen 3. april 2013 af 06:40- Svar

      Hej Kristine

      Tak for din søde hilsen og ups ja, jeg havde jo glemt at notere honningmængden.
      Jeg brugte 1½ spsk honning til kartoffelfadet (jeg har rettet det til i opskriften).
      Dejligt at have vågne læsere 🙂
      Dejligt du har lyst til at kigge med her og held og lykke med dine kokkerier 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar