Ovngrillet grønt: squash, rødløg, gulerødder og peberfrugt

DSC_7455Det er sommerferie! Menuerne er simple, men lækre.

I går spiste vi minutbøffer, pommes frites, bearnaise og det lækreste fad ovngrillet grønt. Det skal du høre om i dag.

DSC_7460

Ovngrillede grøntsager kan spises som tilbehør til grillretter, som tilbehør til ikke-grillretter og faktisk kunne jeg også godt finde på at spise det som frokostret, helt uden noget til?

Ovngrillet grønt smager fantastisk og det er jo næsten kalorie-gratis indtag. Super at kunne spise sig mæt i en lækker ret der ikke feder!? Hvem sagde #bikiniklar? 😉

Du kan bruge lige nøjagtig de grøntsager du har i grøntsagsskuffen og hvis du, som jeg, er så heldig at få nogle store squash forærende af familie der har overflod, så stopper du også bare dem i. Måske du har dine helt egne squash-planter? Wow – du er heldig så! 🙂

DSC_7443

Det er en oplagt stop-madspild-grøntsags-ret. Du kan nemlig sagtens bruge gulerødder, selvom de er blevet lidt slatne, og rødløg og peberfrugt, selvom også de er blevet lidt runkne.

Her kommer opskriften på:

Ovngrillet grønt: squash, rødløg, gulerødder og peberfrugt (4 pers.)

Du skal bruge:

2 store squash i skiver

4 rødløg i både

8 gulerødder i skiver (gerne flere)

1-2 peberfrugter (gerne rød, for farvens skyld 🙂

2-3 spsk olie

Friskkværnet peber og salt.

DSC_7444

Sådan laver du ovngrillet grønt:

  •  Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Skær grøntsagerne i skiver/både og læg i  et stort aluminiumsfad (så bliver grøntsagerne nemlig også sprøde under bunden)
  • Vend grøntsagerne med olie og krydderi og sæt fadet i ovnen.
  • Steg i 20-30 minutter. Vend undervejs. Grøntsagerne er færdige når de ser grillede og lækre ud. Rødløgene smager bedst når de er godt stegte.

DSC_7445

Farverigt ovngrillet grønt. Der er noget for både smagssans og synssans her. 🙂
DSC_7448Ovngrillet grønt efter en tur i ovnen. Uhm!
DSC_7452Altså, igen, jeg kunne nøjes med at spise grøntsagerne alene. Næsten. 
DSC_7457

Vi stegte nogle minutbøffer, men de blev lidt triste. Hvad gik mon galt?  Vi stegte dem kun et minut? De færdigkøbte pommes frites var også triste, men til gengæld var bearnaisen god som altid (ja jeg ved det godt, jeg burde lave den selv, men jeg lod Jensen om at lave den igen;)

DSC_7450Grøntsagerne smagte faktisk fantastisk med bearnaise-sauce til. Hm hm. Så er retten jo ligesom ikke kalorie-fri længere?? Nå pyt!

Anbefaler dig hermed at lave ovngrillet grønt, også selvom det er sommer og der er frisk salat ved hånden. Det er en god måde at få brugt og spist en masse grøntsager på, og få tyndet ud i evt. runkne grøntsager i grøntssagsskuffen.

Vi skal snart på ferie og er NØDT til at få tømt køleskabet – så godt med en perfekt “tøm-køleskabet-grøntsags-ret”.

DSC_7459Den forestående ferie kommer du til at høre mere til. Hvis alt går vel får vi ínternet i vores norske hytter og jeg vil blogge undervejs. Turen går til Bergen, Ålesund og Oslo.

Håber du har lyst til at komme med på sommerferie igen 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar