Pæretærte med ingefær, mandler og fed økologisk creme fraiche

DSC_8360

Sådan kan det gå, når der er fuldfed økologisk cremecraiche på tilbud i supermarkedet, og 4 små Clara Friis pærer i frugtskålen, der plager om at blive brugt.

Pludselig var der en lækker pæretærte på vej, også selvom det var mandag.Også selvom der var gråt, skummelt og koldt udenfor og også selvom alle i familien var tvære og trætte.

Tærten tog 10 minutter at røre sammen og ja jeg ved godt at man ikke har godt af at trøstespise, men jeg må indrømme, at pæretærten i den grad piftede den trætte skumle mandag op! Løftede den ret højt op faktisk.

DSC_8363

Jeg må sige, at den fuldfede creme fraiche på 38% gjorde sit til det. Øj den var lækker. Gul, fast og fed. Økologiske fedtprocenter er nogen gange guld værd. Min normale cheasy fraiche blegner noget ved siden af, det må jeg indrømme. Prøv den fuldfede! 😉

Tror fremover, at hvis jeg skal synde, så gør jeg det med stil. Så bliver det den øko-fuldfede fra nu af.:-)

DSC_8369

Her kommer opskriften på den lynhurtige pæretærte med mandler, ingefær og perlesukker: 

1 æg

125 gram sukker

3 tsk. vanillesukker

25 gram smeltet smør.

1½ dl. yoghurt/creme fraiche/ymer/kærnemælk

225 gram mel

3 tsk. bagepulver

2 tsk. stødt ingefær.

4-6 pærer skåret i både.

Pynt: Et par håndfulde grofthakkede mandler, perlesukker

Tilbehør: creme fraiche, vanilleis, flødeskum

Kagen i sig selv er ret fedtfattig, Pyt! Så gør det ikke noget at det var den fuldfede creme fraiche der blev brugt som tilbehør 😉

Sådan laver du pæretærte med ingefær og mandler:

Pisk æg og sukker til æggesnaps. Tilsæt vanillesukker, smeltet smør og tykmælk. Rør godt. Tilsæt mel iblandet bagepulver og ingefær.
DSC_8346
Jeg havde ikke tykmælk på lager, men udover den fuldfede creme fraiche, havde jeg også en bøtte cheasy fraiche på lager. Jeg snuppede lidt af den. DSC_8348 DSC_8350 Ingefær og bagepulver blandes i melet, som tilsættes. DSC_8351 Dejen røres sammen.DSC_8352 Et tærtefad pensles med smeltet smør og dejen fordeles heri, bedst med en dejskraber. DSC_8353 Pærerne skæres i både. DSC_8355Tærten pyntes med pærebåde, der stikkes godt ned  kagen. Drys med grofthakkede mandler og perlesukker. 
DSC_8361Bag kagen 20-25 minutter ved 150 grader varmluft.

Sprød lækker pæretærte med lækre sukkerristede mandler på toppen. Uhm!DSC_8367 DSC_8366

Nyd tærten lun, med en god klat creme fraiche til.

Det er okay at forkæle sig selv på en af de tunge mandage. Trænger du også til forkælelse, er her et godt og nemt bud 🙂
DSC_8374

Mere inspiration

18 Kommentarer

  1. Anne Engelbreth Sønderby 15. februar 2016 af 21:17- Svar

    Hej Gitte

    Har du prøvet at tilsætte fx frosne bær? Tænker på at prøve grundopskriften samt tilsætte frosne blåbær, lidt marcipan samt en smule limesaft.

    Hvad tænker du?

    • Gitte Hansen 15. februar 2016 af 21:29- Svar

      Hej Anne
      Det ville da være SUPER-lækkert tænker jeg. Lækker blåbærtærte du kan trylle. Uhm.
      Rigtig god fornøjelse 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Louise 23. september 2014 af 22:28- Svar

    Har lige smagt dem… Smagen er skøn men kagen ret klæg og tung men stadig lækker og den blev rost af gæsterne… Det blev helt flydende da jeg rørte skyr’en ud i æggemassen og tilsatte jo mælk men som om at massen kun kunne absorbere halvdelen af melet… må prøve igen igen 🙂 men måske Skyr bare suger alt melet da det er så fedtfattigt ?

    • Gitte Hansen 24. september 2014 af 20:16- Svar

      Hej Louise
      Ja jeg har også grublet. Jeg kan faktisk ikke forstå det. Jeg har også prøvet at bage med skyr og synes ikke jeg har oplevet det samme som dig? Mystisk. Næste gang skulle du måske prøve med creme fraiche og se om det gør nogen forskel? Nå men pyt, det vigtigste er at jo at dine gæster var glade og tilfredse og at smagen var god 🙂
      God fornøjelse i dit køkken fortsat
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Louise Petersen 23. september 2014 af 18:04- Svar

    Hej gitte. Har lige bagt to af dine kager. En med pærer og en med æbler. De ser rigtig flotte ud men dejen var meget meget fast og slet ikke smørbar så måtte tilsætte en del sødmælk. Skete begge gange på trods af at jeg anden gang brugte mindre mel. Alle målene var rigtige men brugte cheasy vanilje skyr men burde vel ikke gøre noget ??

    • Gitte Hansen 23. september 2014 af 21:12- Svar

      Hej Louise
      Øv da også, men godt at kagerne smagte godt og at de blev flotte. Jeg tror faktisk godt at det kan være fordi du brugte skyr. Det er jo meget mere “fast” i konsistensen end creme fraiche? Jeg brugte cheasy fraiche, som jo er helt flydende. Tror du ikke det kan være derfor? Jeg tænker at hvis du havde tilsat ½ dl. ekstra havde det nok udlignet?
      Det er mit bedste bud.
      Håber du ellers var tilfreds med kagerne 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  4. Louise Petersen 23. september 2014 af 17:54- Svar

    Har lige sat to af dine kager i ovnen. En med pærer og en med æbler. Brugte cheasy vanilje skyr. Men min dej blev virkelig fast og slet ikke smørbar så måtte vende en del sødmælk i den. Skete begge gange men kagerne blev gode. Er det noget at gøre med skyr’en ? For alle målene var rigtige

    • Gitte Hansen 23. september 2014 af 21:12- Svar

      Hej Louise
      Øv da også, men godt at kagerne smagte godt og at de blev flotte. Jeg tror faktisk godt at det kan være fordi du brugte skyr. Det er jo meget mere “fast” i konsistensen end creme fraiche? Jeg brugte cheasy fraiche, som jo er helt flydende. Tror du ikke det kan være derfor? Jeg tænker at hvis du havde tilsat ½ dl. ekstra havde det nok udlignet?
      Det er mit bedste bud.
      Håber du ellers var tilfreds med kagerne 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  5. Anne Engelbreth Sønderby 14. oktober 2013 af 14:03- Svar

    Mums den er altså god.
    Har du prøvet med fx. æble i stedet.
    Eller måske andre ting?
    Står og skal bruge den til gæster, så vil nødig “tage chancen” og putte æbler i, hvis det ikke duer.

    P.s.: Den er også lækker med hjemmelavet flødeis med chokoladestykker i.

    • Gitte Hansen 14. oktober 2013 af 21:46- Svar

      Hej Anne
      Jeg har prøvet at lave kagen med æbler, det er den du vil kunne finde på bloggen under navnet “Den gode æblekage”. Tilsæt kanelsukker på toppen og hakkede mandler evt. også.
      Den bliver supergod og lækker både med creme fraiche og vanilleis til.

      Rigtig god fornøjelse! 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  6. Anne Engelbreth Sønderby 24. september 2013 af 14:09- Svar

    Den er lige kommet ud af ovnen og bliver så frosset når den er blevet kold.
    Hold op, hvor er den fin og hvor dufter den dejligt. Ingefæren sammen med sukker osv. dufter virkelig godt.
    Glæder mig til at servere den til vires tøseaften i næste uge.
    Vh Anne

    • Gitte Hansen 25. september 2013 af 07:41- Svar

      Hej Anne
      Jeg er sikker på den bliver et hit. Den smager fantastisk! Lun den lige lidt i ovnen, så bliver den sprød igen.
      Rigtig god fornøjelse og tak for din søde hilsen 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  7. Anne Engelbreth Sønderby 23. september 2013 af 15:27- Svar

    Kan den laves i forvejen og fryses?
    Evt. vente med at bage den til dagen, hvor den skal bruges?

    • Gitte Hansen 23. september 2013 af 22:49- Svar

      Hej Anne
      Tak for din hilsen. Dejligt med en hilsen fra dig 🙂
      Jeg har prøvet at bage kagen og fryse den ned i tærteform og det hele. Jeg har så bare lunet den 15-20 minutter i ovnen inden servering. Det kan sagtens lade sig gøre. Kagen smager stadig fantastisk bagefter.
      Det bliver en rigtig god kage. Den skal du da prøve:-)
      Mange hisner
      Gitte

  8. Lærke 18. september 2013 af 21:03- Svar

    Bare det er økologisk, så er det sundt 😉 (prøv også Thiese’s)
    skal klart prøve denne kage ….

    • Gitte Hansen 18. september 2013 af 21:57- Svar

      Ja Thieses produkter er også bare lækre. Pærekagen er virkelig god, og kan laves på ingen tid.
      Rigtig god fornøjelse med bageriet 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  9. Sofie 17. september 2013 af 08:08- Svar

    Tærten ser dejlig ud! Jeg vil også til enhver tid hellere have en lille (eller en stor) smule ordentlig og fed creme fraiche end en hel masse kedelig “sund” en med lav fedtprocent

    • Gitte Hansen 17. september 2013 af 21:03- Svar

      Hej Sofie.

      Uhm. Jeg må indrømme at det er første gang jeg har købt en 38% creme fraiche, men bestemt ikke sidste gang (er der noget at sige til, at min vægt skrider for tiden 😉
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar