Pandekager i det grønne, med is, sirup og hindbær

DSC_4508

Nu kommer den så. Pandeopskriften. En opskrift på lækre pandekager, til dig der er så heldig at have lækkersult og appetit. Pandekager hvor der er tilsat kærnemælk og tykmælk til dejen, hvilket gør dejen særligt sprød og lækker.

Pandekagerne smager særligt godt hvis de spises i det fri med en god klat vanilleis og friske hindbær.  Alt mad, selv desserter, smager bedre i det grønne 🙂DSC_4497Nu til opskriften.DSC_4491

Opskrift på en stor stabel pandekager:

Pandekager i det grønne, med is, sirup og hindbær
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug ialt
 
Pandekager i det grønne, med is, sirup og hindbær
Forfatter:
: Dessert og sødt
: Mad til de travle
Portioner: 4-6 pers.
Det skal du bruge:
  • 5 dl. mælk
  • 2 dl kærnemælk
  • 1 dl. tykmælk
  • 5 æg
  • 2 tsk. vanillesukker
  • ½ tsk. salt
  • 6½ dl. hvedemel
  • Smør til stegning
  • Tilbehør: vaniljeis, sirup, sukker, syltetøj og/eller frisk frugt, evt. chokoladesauce
Sådan gør du:
  1. Mælk/tykmælk/kærnemælk blandes og æg tilsættes.
  2. Der piskes. Mel, salt og vanillesukker tilsættes. Dejen røres til en lind dej.
  3. Put lidt smør på en pande.
  4. Hæld lidt dej på en pande og sørg for at dejen fordeles godt over hele panden. Det kræver lidt håndelag, men øvelse gør mester
  5. Hvis du er sådan en type der kan have flere bolde i luften, er du måske også sådan en type der kan have flere pandekagepander i gang på samme tid?
  6. Prøv to pander, så klarer du pandekagebagningen på den halve tid.
  7. Bages v. middelvarme, eller stærk varme, men så går det hurtigt og det giver sved på panden.
  8. Pandekagerne holdes varme under stanniol til de skal serveres. Kan også holdes varme i ovnen.

 Det tager 5 minutter at røre pandekagedejen sammen. Det er tager noget længere tid ved stegepanden, så brug gerne 2 pander, hvis du altså kan overskue det 🙂DSC_4486 DSC_4489DSC_4490Hindbær/jordbær og is er FANTASTISK til pandekager. Storspis de sommersøde bær, når det er bærsæson. Spis så mange du kan og lad det endelig være en god undskyldning for at bage pandekager 🙂

Jeg flasher lige et stort hindbærfoto. Er helt vild med flotte farverige bærfotos. Er du også?
DSC_4495Uhm – nu er der pandekager i haven.

Nu forestiller vi os lige at solen skinner udenfor. At fuglene synger. At blomsterne dufter. At vi alle har fri. Er glade, raske og veludhvilede.

Så så man lige familien sætte sig på solskinsterrassen i haven og spise pandekager. SÅ mange pandekager at det ikke giver mening at tælle. SÅ mange krus iskoldt solbærsaft til, at maven alt for hurtigt bliver fyldt op.DSC_4506

Himmelske pandekager kræver ikke meget fyld.

Is og sirup er det svært at klare sig uden. Friske bær kan undværes. Har du en klat hjemmelavet jordbærsyltetøj i stedet er det nr. 1.

Sukker skal der også til. Nutella kan bruges, hvis du er en slikmund. 

Simpel og lækker dessert.

Jeg spiste én….DSC_4509

Jeg spiste to….

Jeg spiste tre….DSC_4511

….og så holdt jeg op med at tælle 😉

Vi startede med en stor stabel…DSC_4493

og endte med en lille rest.DSC_4519Jeg er lige nødt til at tippe dig om, at kolde pandekager smager GODT dagen derpå hvis de bliver smurt med smør og sukker, og rullet sammen i en rulle. Passer fint i en madkasse. Mine børn ELSKER at få en smurt pandekage med i skole dagen efter pandekagespisning. De smager altså også godt for voksne! Skal I på udflugt er de gode at tage op af tur-madpakken. Uhm.

Smager faktisk lidt som de norske lefser man kan købe med smør/sukkerfyld

Uhm. Til sommer skal vi til Norge igen. Der skal vi spise SÅ mange lefser! 🙂

En lefse ser sådan ud. Foto lånt fra www.coop.no
I Norge kan man plukke blåbær. Jeg mindes en fantastisk sommerferie for et par år siden. Hytte ved en elv. Ildsted. Blåbær lige udenfor. Frisklavede pandekager hver aften. Is,  blåbær og marabou på toppen.

Det var en sand lyksalighed! Vandets rislen. Fuglesang. Bjælder fra får i fjeldet.

JEG ELSKER SOMMERNORGE!

Ahh! Jeg må lige tjekke om der er blåbær i nabolaget inden vi booker hytte denne sommerferie 🙂

Det var et sidespring. Her kommer der endnu et hindbærfoto. Hindbær har vi mange af i Danmark. Heldigvis. Husk nu at køb, pluk og nyd de danske bær imens de er her. Brug dem i kager, desserter eller naturel.

Rigtig god sommer til dig. 🙂DSC_4496

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Ann-Katrine Skytte Ditlevsen 29. juli 2014 af 23:41- Svar

    uhm…ser gode ud. hvor mange får man ca. af sådan en portion. tænker på at bage dem dagen før jeg skal bruge dem. kan jeg det og hvordan varmer jeg dem op så de ikke bliver tørre?
    Spændende blog du har – har i aften brugt et par af dine opskrifter til aftensmad. kylling i baconsvøb og bønnesalaten – MUMS hvor det smagte 🙂

    • Gitte Hansen 30. juli 2014 af 21:20- Svar

      Hej Ann-Katrine
      Tusind tak for din søde hilsen. Dejligt du synes om opskriften og at du har kastet dig ud i opskrifterne. Ja kylling i svøb og bønnesalat smager så lækkert og pandekagerne er da også et hit. 🙂
      Så vidt jeg husker blev der en 12-15 stykker af denne portion. Jeg synes det er bedst at varme pandekager op i mikrobølgeovnen, så bliver de ikke tørre. Bare giv dem 30 sekunder af gangen til de er lune. De kan også lunes i ovnen i en stabel på max. 100 grader i 15-20 minutter ca. vil jeg gætte på.
      Rigtig god fornøjelse med pandekagerne. Mums, det er jo lige nu der er friske hindbær, uhm 🙂
      Rigtig god fornøjelse i køkkenet fortsat.
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar