Pandekager med is og hindbær – optakt

Computeren var klar. Teen lavet. Aftenens indlæg lige på trapperne….

Men nej. Jeg må skuffe de trofaste læsere på bloggen. I aften svigter madbloggerens skrivelyst. En groggy følelse og en slem kvalme har ramt. Mon det var fastfood-burgeren fra Sunset? (øv, for en trist, tør burger) Mon det er datteren der har smittet med omgangssyge? Mon det er overanstrengelse efter en lidt for fortravlet dag?

DSC_4511

Indlægget der var i støbeskeen skulle handle om de lækreste pandekager med is og hindbær, som vi spiste en skøn sommerdag i haven for ganske nylig.

Men jeg har simpelthen for meget kvalme til at skrive om pandekager! Bare at se på billederne er rigeligt. Pyha og nej det er IKKE fordi jeg har spist Snickerskage-resterne. Det fortæller faktisk lidt om hvor sølle jeg er, at jeg ikke engang har forgrebet mig på Snickerskagen. Den lokker og kalder bare SLET ikke på mig! Den er HELT GAL! Jeg må være SYG!  😉

Du må nøjes med et par billeder af de skønne pandekager i dag. Tekst og opskrift følger i morgen, hvor kvalmen bare SKAL være væk igen. Har en projektfremlæggelses-dag foran mig. Der skal hjernen snurre og ikke mavesækken 😉

Det var en kæmpe stabel pandekager jeg bagte. Opskriften var simpel nok, men du får den altså først i morgen. Her de første billeder som appetizers.DSC_4490 Det er sjældent jeg kaster håndklædet i ringen, men det gør jeg nu. Kaster mig tidligt i dynerne og satser på at en lang nattesøvn kurerer ALT.

Vi ses igen i morgen til rappere replikker og pandekager med is 🙂

Sov godt. Du også! 🙂

Kærligst

Gitte
DSC_4505

Mere inspiration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *