Panerede svinekoteletter, sesamfritter og fløde-champignonsauce

Dælme en ok tirsdagsmenu jeg serverede i dag. Panerede svinekoteletter, champignon-flødesauce, sesamfritter og broccoli.

Hvad skete der lige der? Jeg kom jo først hjem kl. 17.00?

Nå men jeg havde taget koteletter op af fryseren og havde 2 kilo kartofler med begyndende spirer. What to do?

Jeg fik pludselig lyst til kød med panering! Det kan jo overgå enhver, især når man kommer sukkerkold og monstersulten hjem klokken sytten? Panerede svinekoteletter stegt i smør??? Ja tak!Hvad skulle der så serveres til? Altså sesamfritterne går man jo aldrig fejl af. Hjemmelavede pommes frites vendt i olie, salt og hvidløgspeber? Ja tak!
Hvad med lidt champignonsauce til koteletten? Ja tak. Med fløde!

Jeg gik i krig og her kommer opskriften på dagens ret:Panerede svinekotetter, sesamfritter og champignonsauce:

Panerede svinekoteletter, sesamfritter og fløde-champignonsauce
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Panerede svinekoteletter, sesamfritter og fløde-champignonsauce
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Dagens ret
Portioner: 4 pers.
Det skal du bruge:
  • 4 koteletter (eller 8 hvis du laver til 2 dage)
  • Smør til stegning
  • 4 spsk. hvedemel
  • Salt/hvidløgspeber.
  • Sesamfritter:
  • 2 kilo kartofler
  • 1 dl. sesam
  • ¼ dl. olie
  • Salt/hvidløgspeber.
  • Champignonsauce (til to dage):
  • 2 glas champignon incl. væde (eller 1 bakke friske)
  • Lidt smør til stegning
  • ½ liter fløde
  • 4 fed pressede hvidløg
  • 1 spsk. citronsaft
Sådan gør du:
  1. Start med sesamfritterne. Skræl kartofler, skær i stave. Vend i olie, salt og peber og steg i et stegefad/aluminiumsfad i min 1 time v. 175 grader varmluft. Vend kartoflerne flere gange undervejs.
  2. Når halvdelen af kartoflernes stegetid er gået, begynder du på koteletterne.
  3. Panér i mel eller æg/rasp og steg i smør
  4. Krydr godt og steg koteletterne ca. 3-4 minutter pr. side. Tag koteletterne af panden og sæt dem i ovnen på 150 grader
  5. Vask champignonerne og svits dem i smør. Bruger du champignon fra glas, så hæld vandet fra og gem det. Svits hvidløg med.
  6. Tilsæt fløde, citronsaft og evt. væde fra champignonerne.
  7. Tilsæt salt og hvidløgspeber.
  8. Jævn saucen med lys saucejævner ell. maizena
  9. Smag saucen til med salt, hvidløgspeber og evt. lidt mere citronsaft.

 DSC_4452Jeg bruger altid rigtigt smør når jeg steger, både til kød og sauce. Det giver bare den allerbedste smag synes jeg. DSC_4453 DSC_4454DSC_4457DSC_4463Brug gerne en fuldfed piskefløde til saucen, hvis du foretrækker det. Jeg brugte madlavningsfløde og en halv liter fløde i håbet om at der ville være sauce nok til i morgen også.

Jeg elsker når der er mad nok til to dage. Elsker, elsker, elsker……men sådan gik det ikke. Saucen smagte for godt ….:-)DSC_4466Det bliver den LÆKRESTE champignonflødesauce! Bruger du en halv liter rigtigt piskefløde så er det en kaloriebombe uden lige. Personligt synes jeg saucen bliver knap så fed/vammel hvis man bruger fløde light, men det er jo smag og behag. Du bestemmer 🙂

DSC_4472Kog evt et hurtigt broccoli i mikrobølgeovnen. 6-7 minutter ved høj effekt i en skål med låg og en spsk. vand i bunden.DSC_4474Så er der serveret. Sikke en lækker vindermenu på en tirsdag aften!. Familien var forbløffede, forvirrede, overraskede og begejstrede over de liflige køkkendufte og den smukke anretning der ventede, da der blev sagt “værsgod”. “Jamen mor, det er jo bare tirsdag?”

Jublen ville ingen ende tage. Der var stille ved aftenbordet da maden var blevet serveret. Der blev smagt og der var velbehags-ytringer. Efter et par minutter udbrød min datter: “mor det smager så godt, at du skal skrive om det på bloggen!”. Det siger hun kun når det er klare familiefavoritter der er tale om. Ok vi har så hermed en vaskeægte familiefavorit.

Panerede svinekoteletter smager bare SÅ meget bedre end almindelige koteletter og at smørstege dem gør dem bare, om muligt, endnu bedre. Uhm!

Som du kan se er det nogen meget små koteletter. Jep. De skrumpede. Jeg halverede dem. Vi havde 7 koteletter, og flere i familien ville snildt kunne spise et par stykker hver. Jeg ville bare SÅ gerne slippe for at lave mad på dag 2. Derfor kom kotetellerne på ration og de blev til amputerede koteletter.

Succeshistorie. Vindermenu. Familiefavorit. De tiloversblevne koteletter bliver i morgen begravet i resten af saucen. Jeg satser på bare at koge ris til. Ah i morgen er der god tid til at wordfeude og læse avis når jeg kommer hjem fra arbejde. Dejligt at have den udsigt 🙂

Sender hermed dagens ret mine allerbedste anbefalinger. DSC_4483

Mere inspiration

Læg en kommentar