Pastaret med pølser, paprika og pesto – nem og lækker

  • Pastaret med pølser, pesto og paprika - nem og lækker

Pastaret med pølser, pesto og paprika - nem og lækkerHer i familien har vi en “yndlings-familie-favorit” som har fulgt os siden børnene var små. “Orange pasta” som min søn begyndte at kalde retten, da han lærte at snakke. For det er jo det det ér: orangefarvet pasta. Det var min søns livret over alle.

Retten er egentlig en ganske enkel pastaret, med få og enkle ingredienser: løg, paprika, pølser, pasta og ketchup. Ja totalt politisk ukorrekt med både ketchup og pølser, men retten er altså en sikker succes hver gang, især på travle hverdage. Alle elsker den – både store og små.Jeg har i årene der er gået prøvet at variere opskriften, ikke fordi familien har efterlyst det, men fordi jeg jo tit ikke kan lade være med at søge lidt fornyelse i de gamle klassikere. Det er så kedeligt at lave det samme år ud og år ind og jeg lister derfor tit lidt nye ingredienser ind.

Det er ikke altid at jeg fortæller min familie om mine eksperimenter, slet ikke da mine børn var mindre. Helligbrøde at eksperimentere med livretterne, ikke? Hvem tør? Nej vel? 😉

Min søn er dog blevet så stor nu, at han faktisk også er begyndt at blive fan af fornyelser og han glædede sig faktisk til at smage mit seneste påhit: “Orange-pasta”-retten peppet op med peberfrugt-pesto og tomatkoncentrat. Halløj en lækkerbisken. Retten var en stor succes og du skal da ikke snydes for opskriften. Den kommer lige her:Pastaret med pølser, pesto og paprika - nem og lækker

Pastaret med pølser, paprika og pesto - nem og lækker
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Pastaret med pølser, paprika og pesto - nem og lækker
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Portioner: 4-5 pers.
Det skal du bruge:
  • 500 gram fuldkornspasta (gerne spaghetti)
  • 1 stort løg i tern
  • 400 gram pølser i skiver (gerne frankfurtere)
  • Smør eller olie til stegning
  • 1-2 spsk paprika (erstat evt. den ene spsk med 1 spsk røget paprika)
  • 1 stor dåse tomatkoncentrat
  • 3-5 dl ketchup
  • 1 glas peberfrugtpesto (eller anden rød pesto)
  • Salt
Sådan gør du:
  1. Kog pastaen
  2. Imens pastaen koger, så svitser du løg på din største pande. Brug gerne en sautérpande, wok eller en gryde, hvis din pande ikke er dyb nok.
  3. Skær pølserne i skiver og svits dem med, sammen med løgene.Tilsæt evt. lidt ekstra fedtstof. Tilsæt paprika og salt og vend pølser/løg godt rundt.
  4. Hæld vandet fra pastaen og hæld den herefter i panden til løgene og pølsestykkerne.
  5. Tilsæt ketchup, tomatkoncentrat og pesto.
  6. Rør godt rundt i pastaen og lad den simre 15-20 minutter imens du rører rundt i den flere gange undervejr.
  7. Smag til med ekstra paprika/ketchup/salt
  8. Nydes rygende varm med revet ost på toppen.

Pastaret med pølser, pesto og paprika - nem og lækkerPeberfrugt-pestoen gav en god cremet smag til retten, men en almindelig pesto af soltørret tomat vil også være et hit. Du kan også prøve med en rød Pikant-ost måske?

En rigtig nem ret der kan varieres i det uendelige og som er et hit hver gang.  Som hverdagsret er den populær men også i weekenden, som nem frokostret, hvis nogen trænger til en salt ret efter en tur i byen om natten måske? 😉

Har I en rest tilbage, så prøv næste dag at gratinére den i ovnen med et godt lag ost på toppen. Dét smager godt skal jeg sige dig 🙂Pastaret med pølser, pesto og paprika - nem og lækkerHer lige lidt billeder af arbejdsprocessen fra start til slut.

Det er jo egentlig december og måske du kun er optaget af julekager, julegodter og julemenuer i disse dage eller måske du også – som jeg – lige trænger til lidt afveksling her midt i december?

Spring du roligt på den nemme pastaret med god og intens tomat- pesto- og paprikasmag. Din familie vil elske den, er jeg sikker på 🙂
Pastaret med pølser, pesto og paprika - nem og lækker

Mere inspiration

Læg en kommentar